Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Så mange drab bliver der begået i Danmark - og så mange bliver dømt

Indsigt 9. maj 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Hvor mange bliver dræbt om året i Danmark? Hvor mange bliver dømt for drabene, og hvordan er gerningspersoner og ofre fordelt på køn?   Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
  • I Danmark bliver der i gennemsnit dræbt 39 personer hvert år som følge af enten manddrab eller overfald

     

     

  • I gennemsnit bliver 25 personer hvert år dømt for manddrab

  • Størstedelen af både de dræbte og de drabsdømte er mænd

Når nogen bliver dræbt, vækker det ofte stor opmærksomhed. Flere sager om drab på kvinder i årets første måneder har sat gang i den offentlige debat om mænd, der dræber kvinder. 

Men hvor mange bliver egentlig dræbt i Danmark hvert år? Hvilket køn har de? Og hvem bliver dømt for drabene?

I løbet af et gennemsnitligt år dør 39 personer som følge af overfald eller manddrab. Størstedelen af ofrene er mænd.

Der er også langt flest mænd blandt de 25 personer, der i gennemsnit bliver dømt for manddrab om året. I gennemsnit er nemlig knap 23 af de dømte mænd. 

39 ofre for manddrab om året 

Siden 2007 har Danmarks Statistik årligt opgjort antallet af dødsfald i Danmark. De seneste tal er fra 2020. 

Her blev 37 dødsfald registreret, som er forårsaget af manddrab eller overfald. Året før var tallet 36 personer. 

Og med et gennemsnit på 39 dødsofre for manddrab og overfald om året mellem 2007 og 2020, er de to år altså temmelig repræsentative for det årlige antal dødsfald herhjemme. 

 

Mænd dræber og bliver oftest dræbt

I perioden 2007-2020 var der hvert år flest mænd blandt drabsofrene herhjemme.

Ud af 37 ofre for manddrab i 2020 var 29 af dem mænd. 

I perioden 2007-2020 udgjorde mænd i gennemsnit to tredjedele af alle ofre for manddrab og overfald med dødelig udgang. 

Det er ikke kun blandt ofrene for drab, at mændene fylder mest i statistikken. Også de fleste af gerningspersonerne bag drabene er mænd.  

I 2020, hvor de nyeste tal er fra, blev i alt 31 personer dømt for manddrab. 29 af dem var mænd og blot to af dem kvinder. Siden 2016 er i gennemsnit 25 personer om året blevet dømt for manddrab.

 

I gennemsnit er 90 procent af de dømte i straffesager om manddrab i perioden 2016-2020, mænd.

Ifølge Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor MSO ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er der forskellige forklaringer på den store kønsforskel. 

“Nogle forskere mener, at den højere kriminalitet blandt mænd skyldes biologiske forskelle mellem kønnene. Andre forskere er sociologisk funderede, hvor den øgede tilbøjelighed til kriminalitet blandt mænd forklares med socialisering til kønsroller og opdragelse,” forklarer hun. 

Flest drab er partnerdrab

I 2020 udgav Justitsministeriets forskningskontor en rapport, der undersøgte 150 drabsdomme afsagt i perioden 2012-2017 i Danmark. 

I rapporten har Justitsministeriet opstillet en række drabstyper på baggrund af drabskategorier udarbejdet af European Homicide Monitor (EHM). EHM er et forskningsprojekt finansieret af EU, som blandt andre Danmark, Sverige, Finland og Holland anvender som metode til at kategorisere drab. 

35 ud af 150 drab, som indgår i rapporten, beskrives som partnerdrab. Dermed er partnerdrab den drabsform, der hyppigst blev begået herhjemme i perioden. European Homicide Monitor definerer et partnerdrab som drab, hvor offeret og gerningspersonen er kærester, gift, ekskærester eller fraskilt på drabstidspunktet.

For partnerdrab gør det sig gældende, at de fleste ofre er kvinder, mere præcist 26 ud af 35 af ofrene i rapporten.

Efter partnerdrab kommer drab i familien. I alt 29 af de 150 drab, der indgår i Justitsministeriets rapport, er kategoriseret som ‘andet familiedrab’. I sådanne sager har offer og gerningsmand en familiemæssig relation - oftest forælder og barn. 

Det inkluderer dog ikke drab på børn under 18 år, selvom der er en familiemæssig relation. Denne type drab kategoriseres som ‘barnedrab (i familien)’, der omfatter ti drab i rapporten.

Tredje hyppigst optræder drab i det kriminelle miljø, der udgør 17 af drabene. Herunder hører drab, der er begået som led i bandekonflikter. I denne kategori er stort set alle gerningspersoner og ofre mænd.

De fleste af drabene begås af en person, der har en relation til sit offer. Det er relativ sjældent, at såkaldte fjerndrab begås - altså drab, hvor gerningspersonen og offeret ikke kender hinanden i forvejen. 

Psykisk sygdom motiv i hvert fjerde drab

I Justitsministeriets rapport har forskerne bag også analyseret de motiver, som de har vurderet, at gerningspersonen bag drabet har haft. 

En gerningsperson kan have flere forskellige motiver, og derfor kan et drab optræde i flere forskellige kategorier. 

Det hyppigste motiv er “triviel konflikt”, der er skyld i cirka en tredjedel af drabene.

Næsthyppigst optræder psykisk sygdom som motiv for drab. Motivet optræder i 41 af de 150 drabssager, som er blevet gennemgået i rapporten. 

Linda Kjær Minke fremhæver, at ny forskning fra Retspsykiatrisk Klinik, der hører under Justitsministeriet, viser, at der er en større forekomst af alvorlig psykisk sygdom og misbrug hos personer, som er sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet 

“Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at ud af de 218 mentalundersøgte havde 74 procent fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling. Det er derfor sandsynligt, at noget personfarlig kriminalitet, herunder drab, kan forebygges, hvis psykisk sårbare mennesker får en tilstrækkelig psykiatrisk behandling”, skriver hun til TjekDet.

Undersøgelsen omfatter over 200 mentalerklæringer, som blev afgivet i andet halvår af 2016, hvor man anbefalede psykiatrisk behandling i stedet for almindelig straf. 

En mentalundersøgelse foretages før dom i visse sager, hvis der for eksempel er mistanke om psykisk sygdom. Hvis en person begår drab, vil det altid føre til en mentalundersøgelse. 

I Justitsministeriets rapport om drab optræder motiverne jalousi - i 22 drab - og separation - i 20 drab - tredje- og fjerde hyppigst. Der kan naturligvis også forekomme jalousi i forbindelse med en separation, men separation optræder som motiv, når gerningsmanden begår drab, fordi vedkommende er blevet forladt af sin partner. 

I jalousidrab er gerningsmanden jaloux over partnerens kontakt til en anden person. Her kan det både være partneren eller den anden person i relationen, der bliver dræbt. I de fleste partnerdrab er jalousi eller separation motivet. Det konkluderer rapporten fra Justitsministeriet.

Opdateret 9. maj 2022