Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kan den radikale folketingskandidat kalde Pia Kjærsgaard "en dømt racist"?

Faktatjek 15. jan 2020  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: De Radikale/Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

"Den tidligere formand for det danske parlament (Pia Kjærsgaard (DF), red.) er en dømt racist"

Kilde: Facebookvideo den 27. december 2019 af Petar Socevic, jurist og folketingskandidat for De Radikale ved folketingsvalget i 2019.

Efter denne artikels udgivelse meddelte Petar Socevic, at han nu har forladt De Radikale og meldt sig ind i partiet Alternativet.

Pia Kjærsgaard er aldrig blevet dømt efter strafferettens paragraf 266 b, bedre kendt som racismeparagraffen. Hun har tidligere været involveret i en retssag om racistiske synspunkter, men her var det Pia Kjærsgaard selv, der anlagde injuriesag.

OPDATERING 16. JANUAR 2020 KL. 13:10: Kort tid efter denne artikels udgivelse annoncerede Petar Socevic på Facebook, at han nu har forladt De Radikale og meldt sig ind i Alternativet. Dette er tilføjet i den grafiske præsentation af påstanden herover. Resten af artiklen fremstår, som den så ud ved udgivelsen.

"Den tidligere formand for det danske parlament er dømt racist."

Sådan lyder det blandt andet i en facebookvideo fra den 27. december 2019 af Petar Socevic, der var folketingskandidat for De Radikale ved valget sidste år, hvor vælgernes krydser rakte til at blive andensuppleant til Folketinget.

I videoen dukker et billede af Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti op øverst i højre hjørne, så man ikke er i tvivl om, hvem Petar Socevic henviser til. Videoen tegner generelt et dystert billede af en udvikling mod mere racisme i dansk politik.

"Trump ville være stolt af den højreorienterede regering, vi har i Danmark," siger Petar Socevic i videoen, hvor både tale og undertekster er på engelsk, så interesserede i både ind- og udland forstår det.

Men er det nu også sandt, at Pia Kjærsgaard er dømt racist?

Nej. Så simpelt lyder svaret fra to strafferetseksperter, som TjekDet har talt med.

Artiklen fortsætter under billedet.

Screenshot fra Petar Socevic' (R) engelsksprogede facebookvideo. Tryk på billedet for at se videoen på Facebook.

"Pia Kjærsgaard er klart ikke dømt for at være racist," siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er enig.

"Pia Kjærsgaard har Højesterets dom for, at man i visse sammenhænge godt må bruge udtrykket 'racistiske synspunkter' om dele af hendes og Dansk Folkepartis kritiske politik over for muslimske indvandrere," siger han og tilføjer, at hun med den dom ikke er dømt efter straffelovens paragraf 266 b, der i folkemunde er kendt som racismeparagraffen.

Handlede om ærekrænkelse

Jørn Vestergaard henviser til en afgørelse fra 2003, hvor Pia Kjærsgaard selv anlagde en injuriesag mod Karen Sunds, daværende medlem af Folkebevægelsen mod EU, fordi Karen Sunds i 1999 sagde til Radioavisen, at hun ikke ville identificeres med "Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter".

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Både Jørn Vestergaard og Sten Schaumburg-Müller forklarer, at sagen alene handlede om Karen Sunds udtalelser og altså ikke, hvad Pia Kjærsgaard måtte have sagt.

"Højesteret tog ikke stilling til, om man må kalde Pia Kjærsgaard for racist, og det må man selvfølgelig ikke," siger Jørn Vestergaard.

Sten Schaumburg-Müller tilføjer:

"Højesteret fokuserede på, om det i sammenhængen var strafbart efter straffelovens paragraf 267 om ærekrænkelser at kalde Pia Kjærsgaards synspunkter for racistiske, og de erklærede det lovligt."

FT-kandidat: Karakteristikken er fair

Petar Socevic bekræfter over for TjekDet, at det er med udgangspunkt i sagen fra 2003, at han kalder Pia Kjærsgaard en "dømt racist". Og han fastholder, at der er belæg for at give hende den titel, fordi Højesteret i deres afgørelse benyttede Dansk Sprognævns nutidige definition af, hvad racistiske synspunkter er.

"Jeg har på intet tidspunkt hævdet, at hun har overtrådt racismeparagraffen, men når Højesteret i Danmark finder i bemærkningerne til en dom, at Pia Kjærsgaards udtalelser kan defineres som racistiske, mener jeg, at den karakteristik er helt fair," skriver Petar Socevic i en mail til TjekDet.

 

 

Straffelovens § 266 b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen – er defineret ved:

"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Kilde: Retsinformation.dk

 

 

Han henviser også til et debatindlæg i Dagbladet Information fra 2010, hvor Pia Kjærsgaard mener, at Dansk Sprognævn var "ude af trit med den almindelige opfattelse af, hvad ordet racist betyder".

"Det mener jeg ikke, at Pia Kjærsgaard havde udtalt, hvis ikke der forelå en implicit anerkendelse af, at retten havde vurderet hendes udtalelser ud fra et udgangspunkt, om de var racistiske eller ej," skriver Petar Socevic i mailen.

Eksperter afviser forklaringen

Men de argumenter køber Jørn Vestergaard ikke. Han påpeger, at selvom Højesteret benyttede Dansk Sprognævns fagkyndige udtalelser om skik og brug i daglig tale, så var det kun vejledende.

"De foretager naturligvis en selvstændig juridisk bedømmelse af spørgsmål om ærekrænkelser og ytringsfrihedens grænser," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. (Foto: Martin Dam Kristensen/Ritzau Scanpix)

Sten Schaumburg-Müller påpeger desuden, at det juridisk set er upræcist at bruge betegnelsen "dømt racist", da man ikke bliver dømt for at være racist, men for at komme med strafbare ytringer.

"Man må gerne være racist, men forhånende, nedværdigende og truende ytringer mod grupper af personer på grund af race, tro, seksuelle orientering med videre er strafbare," siger Sten Schaumburg-Müller.

Jørn Vestergaard slår fast, at det er vigtigt at skelne mellem sager om ærekrænkelser og racistiske udtalelser – det er to forskellige paragraffer, der er i spil.

"Hvis man kalder en person racist, er der tale om et stærkt belastende skældsord, for så drejer det sig om en værdidom om, at visse befolkningsgrupper betragtes som mindreværdige. I princippet er det derfor en strafbar ærekrænkelse at betegne nogen som racister," siger han.

 

 

Andre er dømt for racisme

Ifølge de to strafferetseksperter er Pia Kjærsgaard altså ikke en "dømt racist", ligesom hun heller ikke er dømt for at komme med racistiske ytringer. Men det er andre folketingspolitikere.

Faktisk er det fem nuværende eller forhenværende medlemmer af det danske Folketing, der er anklaget og dømt efter racismeparagraffen. De adskiller sig også fra Pia Kjærsgaard ved, at det handler om konkrete, racistiske ytringer – og ikke det at have racistiske synspunkter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mogens Glistrup, stifter af Fremskridtspartiet og forhenværende folketingsmedlem. (Foto: Erik Luntang/Ritzau Scanpix)

Stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, var den første folketingspolitiker, der blev dømt efter racismeparagraffen. I 2000 stadfæstede Højesteret en byretsafgørelse, hvor Glistrup blev idømt syv dages betinget hæfte for at have overtrådt racismeparagraffen, da han i et debatprogram på TV3 i 1997 kaldte muslimer for "verdensforbrydere", som ville udsætte danskere for "kastrering og drab".

Artiklen fortsætter under billedet.

Morten Messerschmidt, folketingsmedlem (DF), og Kenneth Kristensen Berth, fhv. folketingsmedlem (DF). (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix og Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Næste dom faldt tre år efter, da Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen Berth, der dengang begge var medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom, blev idømt 14 dages betinget fængsel.

De overtrådte racismeparagraffen ved at indrykke en annonce i Studiemagasinet, et magasin med "nyheder, tips og tricks om studielivet", hvor et billede af hætteklædte og blodplettede mænd med en koran i hånden var flankeret af en tekst, hvor der blandt andet stod "Massevoldtægter" og "Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".

Artiklen fortsætter under billedet.

Jesper Langballe, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2001-2011. (Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

Herefter skal vi frem til 2010, hvor Jesper Langballe, der sad i Folketinget for Dansk Folkeparti fra 2001 til 2011, blev idømt 10 bøder af 500 kroner for overtrædelse af racismeparagraffen. I et indlæg i Berlingske skrev han i januar 2010, at muslimske fædre slår deres døtre ihjel og "vender det blinde øje til onklers voldtægt".

Artiklen fortsætter under billedet.

Mogens Camre, folketingsmedlem fra 1968-1987 for Socialdemokratiet, og senere EP-medlem for Dansk Folkeparti. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Seneste dom er fra 2016, hvor det tidligere folketingsmedlem Mogens Camre blev straffet efter racismeparagraffen på baggrund af et tweet. Den nu afdøde politiker skrev 24. juli 2014 på Twitter: "Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen."

Den sætning kostede ham en bøde på 8.000 kroner.

 

 

 

 

OPDATERING 16. JANUAR 2020 KL. 13:10: Kort efter artiklens udgivelse annoncerede Petar Socevic, at han er skiftet til Alternativet. Dette er tilføjet i den grafiske præsentation af påstanden herover. Resten af artiklen fremstår, som den så ud ved udgivelsen.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023