Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kvinde fundet død hjemme hos familien Clinton?

Faktatjek 29. maj 2017  -  1 min læsetid
This describes the image
Foto:
Skrevet af: Thomas Hedin

En kvinde er fundet død og tortureret i en ejendom, der tilhører Bill og Hillary Clinton, fremgår det af en artikel på hjemmesiden "The Last Line of Defense".

Men den ellers opsigtsvækkende nyhed er opspind, skriver blandt andet faktasitet snopes.com.

The Last Line of Defense var også under sidste års amerikanske præsidentvalg helt fremme i skoene med at skrive falske nyheder og politiske satirehistorier.

Det er til gengæld korrekt, at ejendommen, som der henvises til i artiklen, er ejet af Clinton-parret. Den ligger i amtet Westchester i delstaten New York og har været i familiens besiddelse siden 1999.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 5. aug 2020