Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ligger ambulanceberedskabet i Sønderborg i ruiner?

Faktatjek 17. nov 2017  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto:
Skrevet af: Thomas Hedin

"Vi har nu det næst ringeste ambulanceberedskab i Region Syddanmark kun overgået af Langeland. Selv Fanø har et bedre. Skal vi have rettet op på det skal man gøre SF så stærk at vi kan få indflydelse på ambulanceberedskabet i Sønderborg."

Sådan skriver Erik Bach, der er regionrådskandidat for SF i Region Syddanmark, i et læserbrev med overskriften "Ambulanceberedskabet i ruiner" i avisen JydskeVestkysten den 10. november i år.

Han er utilfreds med, at Sønderborg Kommune ligger helt i bunden, når man ser på listen over, hvor hurtigt ambulancerne når frem til en adresse i regionens kommuner. For det stiller kommunens borgere dårligt, når de har brug for hurtig hjælp, må man forstå.

Men det er helt forkert kun at fokusere på, hvornår en ambulance når frem. Men skal se på hele beredskabet. Det er nemlig ikke altid ambulancen, der er først fremme med den nødvendige hjælp, når der er slået alarm til 112. Der kommer også en akutbil med en læge eller bil med paramedicinere. Og de er i mange tilfælde bedre uddannet end ambulanceredderne til at håndtere kritisk sygdom, siger ekspert til faktatjekprogrammet Detektor på DR2.

Sønderborg har skidt placering i opgørelse

Region Syddanmark har lavet en opgørelse over, hvor mange ambulancer, der er over 15 minutter om at nå frem til skadestedet. I første kvartal i år var 21,5 procent af udrykningerne til Sønderborg Kommune over 15 minutter om at nå frem. I tredje kvartal gik det lidt hurtigere, hvor 17,8 procent af udrykninger var over 15 minutter om at nå frem. Det placerer kommunen på en tredje-sidsteplads ud af regionens 22 kommuner. Det er dermed en placering, der fortæller, at sønderborgenserne venter en hel del længere tid på en ambulance end indbyggerne i andre kommuner.

Og selvom det er væsentligt at se på, hvor hurtigt ambulancen når frem, findes der en endnu mere relevant opgørelse. Akutberedskabet består nemlig også af en akutbil med en uddannet læge eller en bil med en paramediciner. En paramediciner har større lægefaglige kompetencer end en ambulancebehandler. Til sammen udgør ambulancerne, akutbilerne og paramedicinbilerne en del af det, man kalder for det præhospitale beredskab.

"Det, der er kritisk, når man arbejder med det præhospitale beredskab, det er typisk hjertesvigt. Og der er det meget vigtigt, at der kommer nogen ret hurtigt. Og så gør det ikke så meget, hvilken bil de kommer i. Det skal være nogen, der kan starte en genoplivningsproces og så videre, og så er det altså her, hvem der er først på stedet, der betyder noget, mere end om det lige er en, hvor der er plads til en båre i bagagerummet," siger Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), til Detektor.

Ser man på, hvor hurtigt en af de tre biler i beredskabet når frem til en patient, så ligger Sønderborg Kommune pludselig lagt bedre i Region Syddanmarks opgørelser over responstider. Nu er 'kun' 5,2 procent af udrykningerne mere end 15 minutter om at nå frem til en adresse i Sønderborg. Dermed indtager kommunen en 11. plads blandt de 22 kommuner i regionens opgørelse.

Ambulancerne giver tryghed

Men Erik Bach mener ikke, man skal se på, hvornår den første bil er fremme, som eksperten siger. Ambulancen er den vigtigste.

"Det mener jeg ikke er helt rigtigt, det gør jeg ikke, fordi en ambulance betragter jeg som en lille skadestue, og jo før en sådan kommer på stedet, desto bedre er patienten hjulpet," siger han til Detektor.

Erik Bach fremhæver, at jo hurtigere ambulancen er fremme, jo mere tryg er man som patient.

"En ambulance kan mere end akutbilerne. Og de har deres udstyr og det hele, og der er man tryg, når man ligger i en ambulance. Det ved jeg," siger han til Detektor.

Det er kun ti år siden, at de danske regioner indførte den faste ordning med at sende flere biler til et skadessted. Oprindelig var det alene ambulancer, der løste den opgave, og som kørte patienterne til lægerne på et hospital. For at øge fagligheden i den akutte behandling inden patienten nåede frem til hospitalet, supplerede man udrykningerne med blandt andet lægebilerne.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 12. aug 2020