Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Egentlig skulle den nye injurielovgivning give politikere bedre beskyttelse mod udokumenterede beskyldninger fremsat i massemedierne. Men mens lovændringen godt nok stiller nogle politikere og andre i offentlige hverv bedre end før, så har ændringen samtidig begrænset de fleste almindelige borgeres mulighed for at få politiets hjælp.

Det vurderer to af landets førende juridiske eksperter.

"Personer i offentlige stillinger og hverv – blandt andre ministre og folketingsmedlemmer – kan fortsat anmode om offentlig påtale ved anonyme injurier, mens muligheden er blevet stærkt begrænset for alle andre. Det er paradoksalt," siger Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Da injurielovgivningen blev revideret per 1. januar, blev der nemlig også ændret i lovgivningens påtaleregler. De afgør, hvem der kan anmode om politiets hjælp til at efterforske anonyme injurier fremsat mod dem på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under grafikken

Normalt føres injuriesager i Danmark som det, der kaldes privat påtale. Det forudsætter, at den forurettede selv anlægger sag. Dog har der i nogle tilfælde været en mulighed for at anmode om offentlig påtale og dermed politiets efterforskning.

Med lovændringen er påtalereglerne nu stærkt indskrænket, så kun de, der står til at miste et offentligt hverv eller er udsat for injurier af særlig strafbar karakter, kan få politiets hjælp.

På den måde er folketingspolitikere fra 1. januar bedre beskyttet – mens de fleste andre mennesker er blevet dårligere stillet end før, hvis de bliver udsat for injurier eller fabrikerede historier, der bliver spredt om dem anonymt på de sociale medier.

Den måde, vi i dag bruger sociale medier på, for eksempel når arbejdsgivere undersøger en kandidat før ansættelse, eller når forbrugere undersøger virksomheders pålidelighed på nettet, gør lovændringen særligt problematisk, mener juristerne.

For uden politiets hjælp kan det være svært at gøre noget ved falske påstande om ens person på nettet.

"Folketinget har gjort det sværere for almindelige mennesker at få politiets hjælp til efterforskning. Den almene borger kan ikke bare kontakte Facebook og bede om hjælp til at finde kilden til de anonyme injurier, der bliver spredt om ham eller hende. Her kræver tech-giganten en dommerkendelse, og så har man brug for politiets hjælp, men den mulighed er nu ikke længere tilgængelig for mange, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Ugebrevet Mandag Morgen har forgæves bedt Justitsministeriet om en kommentar til kritikken af den ændrede lovgivning.

Denne artikel er en forkortet nyhedsversion. Den fulde artikel kan læses på mm.dk, hvis du er abonnent på Mandag morgen.