Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Når løgne og fake news bliver til det normale

24. jan 2020  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af: Lisbeth Knudsen

 

 

 

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør i mediehuset Altinget - herunder faktatjekmediet TjekDet.dk.

 

 

Forleden havde jeg fornøjelsen til en konference på Aarhus Universitet arrangeret af det femårige forskningsprojekt "Research on Online Political Hostility" at sidde og lytte til kloge forskeres arbejde med at kortlægge, kategorisere og identificere hadtale og fjendtlighed på nettet.

For slet ikke at tale om at diskutere med dem, hvordan vi kan prøve at finde veje til at etablere den psykologiske vaccine mod fake news og manipulation af vores informationsmiljø.

Imponerende hvad der er gang i af forskning herhjemme og i udlandet. Logikken skulle være, at når virus og dårligdom i vores informationsmiljø kan spredes så lynhurtigt, som det lader sig gøre nu, og på en sådan effektiv måde, at løgnen og den falske nyhed mere er det, der brænder sig fast i vore hukommelse end den sande historie, så må vi pinedød lære, hvordan det foregår, finde en modgift og opbygge en personlig modstandskraft.

En ting er altså, hvad vi kan iværksætte af regulering af de sociale platforme, og det er temmelig svært i sig selv. Hvad algoritmerne kan fjerne af falske profiler og falsk, hadsk og manipulerende indhold. Eller hvad faktatjekkere, som vores eget www.Tjekdet.dk, kan præstere af dagligt renholdningsarbejde på nettet. Noget andet er, hvordan vi kan opbygge en modstandskraft hos os selv som brugere mod falske historie og en evne til at afkode manipulations-teknikker på de sociale platforme.

Et af de oplæg, som blev hængende på min mentale harddisk, var Stephen Lewandowsky, professor i Cognitiv Science på universitetet i Bristol. Han gennemgik analyser af folks reaktioner på den amerikanske præsident Trumps ufatteligt mange løgne. Den korte konklusion på dem var, at selv om folk får at vide, at det præsidenten har sagt, gang på gang er løgn, så har det ingen som helst indflydelse på, om de vil stemme på ham igen til november.

Sagen er, at Trump bryder med de almindelige normer for, hvad man normalt gør som politiker, fordi han taler eksperterne midt imod og blæser på fakta. Det er den etablerede elites normer, han bryder. Og det gør ham til helt i andres øjne, uanset hvor meget han lyver. Han opfinder sin egen virkelighed og sine egne fakta. Han bruger aktivt løgnen som autenticitet og bevis på, at han er med de rigtige mennesker – med den hårdtarbejdende menigmand. Så kan eliten sidde og diskutere fakta. Det rager hans vælgere en papand.

Artiklen fortsætter under billedet

Stephen Lewandowsky, professor i Cognitiv Science på universitetet i den britiske by Bristol.

Det helt vilde ved Lewandowskys oplæg var, at polariseringen af det amerikanske samfund – opdelingen i dem, der er for og imod Trump - nu også har spredt sig til videnskaben, og hvem der har tillid til videnskaben. En markant overvægt af dem, der har tillid til videnskaben i USA, er nu demokrater, og et flertal af dem, der ikke har tillid til videnskaben og føler det er elitens talsmænd og kvinder, stemmer republikansk.

Godt halvdelen af den amerikanske befolkning tror ikke længere på videnskabens bestræbelser på at finde og dokumentere det faktuelt rigtige. Det handler ikke længere om dokumenterede fakta, men om fakta og alternative fakta.

Lewandowsky tror i øvrigt ikke længere på, at vi kan løse spredningen af misinformation ved at lære at navigere i informationsforureningen og pålægge Facebook og andre at regulere indholdet. Det handler om at gøre folk mere robuste til at modstå misinformation og fake news. For at løse det problem, foreslår Lewandowsky, anvendelsen af det, han kalder "technocognition". Det er tanken om, at vi skal bruge, hvad vi ved om psykologi til at designe ny teknologi på en måde, der minimerer virkningen af misinformation.

En af idéerne i Lewandowskys værktøjskasse er oprettelsen af en international ikke-statslig organisation, der kan skabe et klassificeringssystem for misinformation. En slags global faktatjek-institution. På basis af afgørelser fra den institution, så kunne f.eks. Facebook markere en artikel, der er baseret på falske oplysninger, som en upålidelig, og Google kunne give mere vægt til faktuelt nøjagtige nyheder og oplysninger øverst på sine søgeresultater.

En anden ide er at udvikle mentale vaccine-teknikker til at imødegå misinformation, når den først har spredt sig. Folk kan ikke lide at blive lokket i en fælde, og forskning har vist, at når de først lærer, at en artikel har misinformeret dem ved hjælp af falske eksperter, så er de er mere tilbøjelige til at afvise misinformationen.

En af de særdeles effektive teknikker, som kan avendes til at lære os alle sammen, hvordan vi kan blive taget ved næsen af løgne og falske historier på nettet, er brugen af spilagtige formater. En sådan psykologisk vaccine mod fake news ligger i spillet "Bad News", som er udviklet af forskere fra University of Cambridge, Jon Roozenbeek og Sander van der Linden, samt af den hollandske medieorganisation "DROG", der arbejder med faktatjek og bekæmpelse af fake news. "Bad News" spillet findes nu på 15 sprog – herunder svensk. Sander van der Linden var også blandt talerne forleden i Aarhus.

"Bad news" er et gratis online browserbaseret spil, hvor det er meningen, at spillerne stræber efter at blive mediemoguler på falske nyheder. Formålet med spillet er at gøre offentligheden immun overfor misinformation ved at lade spillerne selv påtage sig rollerne som de falske nyhedsproducenter.

Artiklen fortsætter under billedet

Bad News er et online-spil, der er udviklet til at hjælpe mennesker med at forstå, hvordan falske nyheder og konspirationsteorier spredes på nettet. Det er lavet af Cambridge Universitet.

I spillet, kan spillerne tjene "badges", som hver især svarer til de teknikker, der anvendes i produktionen af falske nyheder, såsom polarisering, konspirationsteorier, miskreditering, trolling, og at udløse stærke følelser. Målet er at opbygge et eget imperium af falske nyheder og få så mange tilhængere som muligt uden at tabe troværdigheden.

Spillet er baseret på et psykologisk koncept, hvor taktikken ved de falske nyheder læres og afkodes for derigennem at give mental immunitet mod falske nyheder.

Netop i denne uge har Demokratikommissionen nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd afleveret sine anbefalinger til en styrkelse af det danske demokrati. Jeg har haft fornøjelsen af at være formand for kommissionen under dens 18 måneder lange arbejde. Et af forslagene er faktisk – meget apropos ovenstående – at vi nu får taget os sammen til at lave en national handlingsplan for digital dannelse.

Det handler netop om at opbygge den mentale robusthed og modstandskraft mod fake news og disinformation hos hver enkelt af os og gøre os bekendt med den taktik og de teknikker, som dem, der gerne vil manipulere os, bruger imod os. Rundt omkring i forskermiljøet og i hele vores vidt forgrenede folkeoplysningsmiljø er der så mange, der arbejder med de her ting og længes efter, at nogen gør det til en fælles samfundsmæssig indsats. Lad os nu kommer i gang med det.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 16. feb 2021