Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

8. jun 2020 -
7 min læsetid
This describes the image
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Vores svenske naboer må fortsat vente lidt med at kunne nyde en fadøl i Nyhavn. Det slog statsminister Mette Frederiksen fast, da hun den 29. maj proklamerede den delvise genåbning af Danmarks grænser fra den 15. juni, som altså kun gælder for tyskere, nordmænd og islændinge, men ikke for svenskere.

Og den forskelsbehandling har skabt sure miner på både den danske og svenske side af sundet.

Mange spørger, hvorfor i alverden Danmark ikke som minimum åbner grænsen til vores tætteste naboer i Region Skåne, hvor smittetrykket – ifølge kritikerne – skulle være lavere end i Region Hovedstaden, der er Danmarks hårdest ramte region. Et forslag som Mette Fredriksen selv fremlagde som en mulighed under præsentationen af den delvise genåbning.

Men har de kritiske røster overhovedet ret i, at smittetrykket er lavere i Region Skåne end i Region Hovedstaden?

Nej, vurderer de tre forskere, som TjekDet har talt med.

Der findes nemlig ingen tilgængelige tal, der indikerer, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden, siger Christian Wejse, der er lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

"Det er ikke en korrekt afbildning af situationen lige nu at påstå, at smittetrykket i Skåne og omegn er lavere end i hovedstaden," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Christian Wejse er speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital. (Foto: Aarhus Universitetshospital)

Antal indlæggelser giver en indikation

Der er for så vidt ikke lavet udregninger på reproduktionstallet – altså smittetrykket – specifikt for hverken Region Hovedstaden eller Skåne, oplyser begge landes ansvarlige myndigheder, Statens Serum Institut og Region Skåne, til TjekDet.

Det tal udregner de kun på landsplan, men man kan alligevel godt få et indtryk af, hvordan det ser ud regionalt ved at kigge på andre tal.

"Det fundamentale parameter, vi bruger, når vi skal udregne smittetrykket herhjemme, er antallet af nye indlæggelser på hospitalet. Så det er i princippet det, man skal have fat i," siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Men de svenske myndigheder opgør ikke antallet af nye indlæggelser for hver enkelt region, og der er derfor ikke tal for Skåne at sammenligne med Region Hovedstaden. Der findes dog tal for antallet af totale indlæggelser for hver region på daglig basis, og de viser en overvægt til Skåne sammenlignet med Region Hovedstaden, siden den delvise grænseåbning blev annonceret den 29. maj.

 

I den periode har der hver dag været flere covid-19-patienter indlagt på de skånske hospitaler end på Region Hovedstadens ditto, og det er endda til trods for, at der er omkring 500.000 færre indbyggere i Skåne.

"Hyppigheden for at møde en smittet skåning er større end hyppigheden for at møde en smittet i Region Hovedstaden," siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

"Forskellen er ikke stor, ud fra hvad jeg kan vurdere på tallene, men den er der."

Teststrategi påvirker mørketallet

En anden faktor, der spiller ind i forhold til smittetryk, er antallet af nye, bekræftede covid-19-tilfælde. Det giver et mere aktuelt billede end antal indlagte, fordi covid-19-smittede personer ofte først kræver indlæggelse cirka to uger efter, de er blevet smittet.

Ifølge Christian Wejse giver det bedst mening at gå otte-ti dage tilbage, når man skal vurdere smittetrykket her og nu. Det er nemlig cirka så længe, man er smitsom.

"Det er kun de nyligt positivt testede personer, der er smitsomme, så det er den del, der er relevant at forholde sig til, når det gælder smittetryk. Personer, der testede positive i marts, er jo ikke længere smitsomme, så det er uinteressant at kigge på dem," siger han med henvisning til, at mange kritikere af grænselukningen til Sverige lader til at fokusere på det samlede antal bekræftede covid-19-tilfælde under hele pandemien.

 

I en periode på de seneste 11 dage har Skåne haft 339 nye tilfælde af covid-19, mens Region Hovedstaden blot tegner sig for 248 nye covid-19-positive i samme periode. Tager man forbehold for de to regioners forskellige indbyggertal, svarer det til, at cirka 24 ud af 100.000 skåninger er testet positive, mens tallet er 13 for beboerne i Region Hovedstaden.

"Der er flere nye tilfælde af smittede i Skåne alene, end der er i Danmark samlet set – og jo dermed også end der er i Region Hovedstaden, selvom størstedelen af de smittede i Danmark kommer derfra," siger Christian Wejse.

Tallene skal imidlertid læses med en del forbehold, fordi Danmark og Sverige har forskellige teststrategier. I Sverige tester man ikke lige så bredt som i Danmark, og det giver et større mørketal for svenskerne, påpeger begge forskere. Et større mørketal betyder sandsynligvis, at det svenske smittetal er højere, end tallene umiddelbart viser.

Men selvom tallene altså er usikre og ikke fuldstændigt sammenlignelige, er konklusionen dog rimelig klar, mener Christian Wejse.

"Vi skal selvfølgelig forholde os til tallene med en vis skepsis, men selv med det i betragtning kan vi ud fra tallene formode, at antallet af smitsomme individer i Sydsverige er højere end antallet i Region Hovedstaden."

Artiklen fortsætter under billedet.

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)

Allan Randrup Thomsen når til samme resultat.

"Hvis jeg skulle lave et skøn, så ville jeg sige, at smittetrykket trods alt er højere i Skåne end i Region Hovedstaden, fordi de har flere indlagte på færre individer, så det antyder, at smittetrykket er højere derovre. Og der er også flere nysmittede, så risikoen, for at infektionen bliver spredt ud, er større," siger han.

Svensk forsker: Mentaliteten er det største problem

I Stockholm på Karolinska Instituttet sidder Nele Brusselaers. Hun er lektor i epidemiologi og vurderer ligesom de to danske forskere, at smittetrykket i Skåne og Region Hovedstaden ikke er meget forskelligt, men at det trods alt må formodes at være lidt højere i Skåne.

Hun mener imidlertid, at der er et større problem i en potentiel grænseåbning, som tallene ikke nødvendigvis afslører.

"Jeg har længe sat spørgsmålstegn ved den svenske regerings linje, for den smitter af på befolkningen. Det største problem er ikke tallene, som jeg ser det, men svenskernes mentalitet. Mange har stadig opfattelsen af, at virussen ikke er et stort problem, så de holder ikke afstand, og det er skræmmende."

Artiklen fortsætter under billedet.

Drottninggatan i Stockholm den 30. maj. (Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix)

Hun nævner særligt Stockholm som et problematisk sted, og selvom den svenske hovedstad er langt væk fra Skåne, er den ifølge Nele Brusselaers stadig relevant at medtage i en diskussion om grænseåbning.

"Alle svenskere kan frit rejse rundt i landet mellem de forskellige regioner, så hvis der åbnes op for Skåne, kan jeg ikke se, hvordan man vil forhindre, at svenskere fra andre dele af landet rejser over grænsen til Danmark," siger hun.

Den opfattelse deler Allan Randrup Thomsen til fulde.

"En ting er, at vi i princippet godt kan lade skåninge komme til Danmark og København, men hvordan separerer vi skåninge fra andre svenskere? Det store problem er jo dem, der kommer fra Stockholm og de omkringliggende områder, hvor langt det meste af koncentrationen af infektionen er koncentreret i Sverige," siger han.

Efter udgivelsen af denne artikel har Statens Serum Institut i øvrigt besluttet ikke længere at bruge begrebet "smittetryk".

"Under COVID-19-epidemien er begrebet "smittetryk" for alvor blevet et udtryk, som alle har hørt om eller bruger. Men da dette udtryk kan mistolkes som hyppigheden af en sygdom, er Statens Serum Institut (SSI) nu gået over til at kalde det ’kontakttallet’. Det vil sige hvor mange kontakter, et sygdomstilfælde i gennemsnit bringer smitten videre til," skriver instituttet på sin hjemmeside.

OPDATERET FREDAG DEN 12. JUNI 2020

Det er tilføjet artiklen, at Statens Serum Institut ikke længere opererer med begrebet "smittetryk", men i stedet fremover vil omtale det som "kontakttal".

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 26. aug 2020