Norges adgang til Europol har store begrænsninger
"Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol. […] vi kan anmode om en parallelaftale ligesom Norge, Schweiz og en lang række andre lande har det. Det betyder, at vi forbliver medlem af Europol, men også at vi kan sige fra, hvis Europol udvikler sig i en retning, vi ikke bryder os om."
Citat: Valgmateriale fra Dansk Folkeparti
Danmark kan håbe på at få en parallelaftale, men norske erfaringer viser, at alt alligevel ikke behøver at blive som før for dansk politi. En parallelaftale kan indebære, at betjentene ikke får direkte digital adgang til Europol-basen, men skal fremsende anmodninger om at få foretaget opslag, som Europol herefter skal bruge tid på at sagsbehandle. Ifølge norsk politi kan det tage omkring to dage.
Forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 lovede nej-kampagnen, at Danmark ikke ville ryge ud af Europol-samarbejdet. Danmark ville få en parallelaftale ligesom en række andre lande, og fortsat have uhindret adgang til Europols funktioner, sagde Dansk Folkeparti i deres valgfolder. Men så simpelt er det ikke.
Danmark kan naturligvis altid anmode om en parallelaftale, så vi kan få adgang til Europol. Noget andet er, om man får et ja fra Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemslande. Indtil videre er det dog ikke lykkedes regeringen at forhandle sig til en aftale, ligesom den Norge har.
Men hvad indebærer aftalen for nordmændene, som Dansk Folkeparti nævner i sin påstand?
Nordmændene kan ikke bare søge frit i Europols database. De skal sende en formel anmodning til Europols Operationelle Center om at få foretaget et opslag i databasen, hvorefter der kan gå op til to dage, før norsk politi har fået svar på en henvendelse. I et notat fra det danske Justitsministerium fremgår det, at den lange svartid gør det svært for norsk politi at bruge Europol som efterforskningsværktøj.
"Politidirektoratet oplyser endvidere, at norsk politi ikke anvender EIS (Europols informationssystem) meget, da Norges søgninger skal gå igennem Europols operative center via SIENA (Europols informationsudvekslingssystem), hvilket betyder, at resultaterne ved normal sagsgang (ca. 2 dage) tager for lang tid og dermed efter norsk politis vurdering mister sin operationelle betydning, " skriver det danske Justitsministerium.
Europol er et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder i EU. En stor del af samarbejdet handler om at dele oplysninger fra de forskellige landes nationale databaser. På den måde kan politiet i Danmark undersøge, om en person, der er mistænkt i Danmark, er registreret i andre landes databaser.
Lige nu har Danmark adgang til en lang række databaser i EU-landene og i Europol – blandt andet motorregistre, pasregistre og fingeraftryksregistre. Det betyder, at hvis det danske politi for eksempel mistænker en borger i et andet EU-land for at deltage i en pædofiliring i Danmark, kan en dansk betjent søge oplysninger om vedkommende direkte i Europols databaser og bede om at få vedkommende udleveret.
Samtidig har landet ikke noget at skulle have sagt, når det kommer til Europols strategi og indsatsområder. Europol-samarbejdet er i øjeblikket inde i en rivende udvikling– selvfølgelig ikke mindst på grund af den seneste tids flygtningekrise, samt den øgede terrortrussel. Siden danskernes "nej" den 3. december har Europa-Parlamentet blandt andet vedtaget det såkaldte PNR-register, der er et register, der skal gøre det muligt for EU-landenes politi at trække på hinandens registre over flypassagerer, når de skal forsøge at forhindre eller optrævle særlig alvorlig kriminalitet.
Ikke gode erfaringer med at få parallelaftaler
Danmark har tidligere fået afslag på forespørgsler om parallelaftaler på andre områder. Det gælder blandt andet konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen. De to forordninger vedrører henholdsvis behandling af konkurssager på tværs af landegrænserne og skilsmisse, separation samt sager om forældreansvar.
Samtidig mente kommissionen, at parallelaftaler med Danmark generelt var af ekstraordinær og midlertidig karakter, og at det på sigt måtte være målet, at Danmark gav afkald på sine retsforbehold.
Danmark har ikke indgået nye parallelaftaler siden Lissabon-Traktaten trådte i kraft i 2009.
I disse dage forhandler regeringen med flere parter i EU om, hvad udenrigsminister Kristian Jensen (V) kalder "en særaftale". Ministeren siger i den forbindelse til Altinget.dk, at regeringen reelt har opgivet at få en parallelaftale, der skulle give Danmark fuld adgang til politisamarbejdet. I stedet forsøger man at få en aftale, der giver så "fuld operationel adgang", som mulig.
