Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nyuddannedes mobilitet over Storebælt er en myte

Indsigt 19. mar 2018 - 7:55 7 min læsetid

Skrevet af: Andreas Baumann

Selv om Storebæltsbroen i år kan fejre sit 20-års jubilæum og dermed i to årtier har stået som et monument over et mere sammenhængende Danmark, er Storebælt stadig en kløft mellem Øst- og Vestdanmark, når det gælder arbejdskraftens bevægelighed.

Kun 4 pct. af dimittenderne fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Region Hovedstaden og Region Sjælland flytter efter færdiggjort uddannelse over Storebælt for at bosætte sig på Fyn eller i Jylland. Og det går ikke meget bedre den anden vej. Langt de fleste nyuddannede med en videregående uddannelse er dybt lokalt forankrede og bliver i overvejende grad boende i den landsdel, de er uddannet i.

Det viser en ny analyse fra Danske Regioner baseret på registerdata fra Danmarks Statistik over bosætningen af samtlige dimittender i Danmark fra årgang 2014 og 2015 på alle landets universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ved at opgøre, hvor dimittenderne er bosat den 1. januar 2017, kan man se, om de har bevæget sig væk fra studiebyerne.

Og selv om flyttemønstrene varierer lidt fra region til region og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, så er det samlede billede klart: De nyuddannede flytter meget sjældent særligt langt, og da slet ikke til landsdele på den anden side af broen.

Analysen viser, at hele 81 pct. af dimittenderne fra universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler i hovedstaden stadig bor i Region Hovedstaden 2-3 år efter endt uddannelse. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er det henholdsvis 67 pct. og 63 pct. af dimittenderne, og på landsplan er det i gennemsnit 71 pct., der bliver boende i samme region, de er uddannet i. Se figur 1.

Opgør med centralisering

Den eneste undtagelse fra reglen ser ud til at være dimittenderne fra Region Sjælland, hvor kun 38 pct. bliver boende. Men mange af dem bor formentlig slet ikke i regionen under studierne, da RUC med sin placering tæt på Roskilde ligger i pendlerafstand til København. I hvert fald flytter de sjællandske dimittender sjældent længere væk end hovedstaden, ligesom de er præcis lige så tøvende med at flytte over Storebælt som dem fra hovedstaden.

Den lave mobilitet hjælper ikke ligefrem på problemerne med at skaffe nok veluddannet arbejdskraft i Vest- og Syddanmark, hvor de fleste af de store danske eksportvirksomheder ligger. Men flyttelysten fra vest til øst er ikke meget større. De jyske og fynske akademikere med en lang videregående uddannelse flytter godt nok i noget større omfang til hovedstadsområdet end de sjællandske og københavnske dimittender søger mod vest, men medregner man også dimittenderne fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, er den samlede mobilitet næsten lige så lav som sjællændernes. Se figur 2.

"Hvis man skal se positivt på det, så viser tallene jo, at det rent faktisk giver mening at uddanne lokalt. Og derfor er det på høje tid, at man gør noget ved den enorme centralisering af især de korte og mellemlange uddannelser, der er sket de seneste 20 år, som har efterladt mange sorte huller i Danmarkskortet uden nogen uddannelsesmuligheder," siger chefanalytiker i AE-Rådet Mie Dalskov Pihl.

Analysen er derfor først og fremmest et stærkt argument for vigtigheden af de decentrale uddannelsesmuligheder, siger også regionsrådsformand i Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

"De uddannelsesinstitutioner, der ligger rundt omkring i landet, uddanner i høj grad til deres lokale og regionale opland. Det er de færreste nyuddannede, der suser fra den ene del af landet til den anden for at tage et arbejde. Og derfor er de regionale og decentrale uddannelsesmuligheder afgørende for forsyningen af dimittender til arbejdsmarkedet i alle dele af landet," siger Stephanie Lose, der på Danske Regioners generalforsamling på den 22. marts bliver valgt som ny formand.

V-borgmester: Udflyt universiteterne

Når de nyuddannede ikke vil rykke til provinsen for at arbejde, må uddannelsesinstitutioner flytte ud, så de studerende bliver uddannet der, hvor der er brug for arbejdskraften, lyder reaktionen på analysen også fra andre dele af provinsen.

"Her i Esbjerg har vi et erhvervsliv, der har nogle udfordringer med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft. Det kan være ret vanskeligt at motivere unge folk til at flytte på tværs af landet for at tage et rigtig godt job, som de her tal jo viser. Så derfor giver det rigtig god mening at få dem uddannet lokalt i stedet," siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Han understreger, at mere lokal uddannelse ikke bare er i provinsens interesse, men i hele Danmarks interesse.

"Det handler simpelthen om at understøtte den vækst, vi har i Danmark. Esbjerg er Danmarks energimetropol med masser af aktiviteter i offshore- og energibranchen med millioner af kroner i skatteindtægter, som vi jo alle har glæde af. Og hvis ikke vi kan levere den kvalificerede arbejdskraft, branchen har brug for, så ender det med, at virksomhederne placerer sig uden for Danmarks grænser, og så taber vi alle," siger borgmesteren.

Han forestiller sig ikke, at der skal placeres universiteter i alle provinsbyer i Danmark alene for at glæde nogle vrisne provinsborgmestre. Men uddannelser, der er erhvervsmæssig efterspørgsel på i bestemte områder af Danmark, bør samles i enheder nær de i forvejen eksisterende virksomhedsklynger. I Esbjerg er det offshore- og energibranchen, og der ligger da også allerede lokalafdelinger af både SDU og Aalborg Universitet i byen ud fra den logik. Men det er ikke nok, mener borgmesteren.

"Vi har i dag 6.500 studerende på videregående uddannelser, men vi skal gerne op på 10.000. Og det er især ingeniører og studerende inden for energi, logistik og naturvidenskab generelt, vi mangler," siger Jesper Frost Rasmussen.

Som led i sine bestræbelser på at udflytte flere uddannelser fra de traditionelle studiebyer er han også næstformand i lobbyorganisationen Danmark på Vippen, der er en sammenslutning af bl.a. provinsborgmestre, virksomheder og privatpersoner, der er med til at kæmpe for ’vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark’, som det lyder på foreningens webside.

Formanden for Danmark på Vippen, Kim Ruberg, supplerer ved at pege på, at man kan lave samme udflytningsøvelse af relevante uddannelser til mange andre erhvervsklynger i landet.

"Når det tydeligvis er sådan, at man ikke kan få dimittender til at søge ud, så er løsningen meget simpel: Læg de dele af uddannelserne, der har med det eksporterende erhvervsliv at gøre, dér, hvor der er brug for det. Altså bør alt inden for robotteknologi rykkes til Odense, medicinaluddannelser til Kalundborg og megatronics til Sønderborg," siger Kim Ruberg.

Chokerende anbefalinger

Det er altafgørende for at skabe en god sammenhæng mellem studier og arbejdsmarked, mener han. Og derfor kalder han det en ’dumpeopgave’, at regeringens universitetsudvalg, der i sidste uge kom med 37 anbefalinger om, hvordan fremtidens universitetsuddannelse bliver bedre, slet ikke har forholdt sig til geografi som et parameter.

"Det er dybt chokerende, at et sådan udvalg overhovedet ikke har fokus på det, der er det største problem for virksomhedernes muligheder for at få den rigtige arbejdskraft, og slet ikke har overvejet en geografisk omplacering af universitetsuddannelser i den forbindelse. Der er ikke et eneste ord i deres anbefalinger om, at det måske kunne være hensigtsmæssigt at flytte de dele af universiteterne, der kan samarbejde med erhvervslivet, derhen, hvor erhvervslivet nu engang ligger," siger Kim Ruberg.

Han kalder det et gigantisk problem, at Christiansborg-politikerne stadigvæk baserer arkitekturen for det danske uddannelsessystem på en forestilling om, at man kan uddanne folk i de store byer og så bare forvente, at de af sig selv flytter ud til de steder i landet, hvor der er virksomheder, der har brug for deres arbejdskraft.

"Danmark lever af sine eksportvirksomheder. Uden dem ville der ikke være brug for servicevirksomheder, og der ville ikke være råd til den enorme offentlige sektor, vi har. Det starter og slutter med tilstanden for vores eksportvirksomheder. Så vi er ved at save den gren over, vi selv sidder på, hvis vi ikke tager det her alvorligt," siger Kim Ruberg.

København har brug for universiteter

I tænketanken Kraka har der hidtil lydt gungrende dyb skepsis over for regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, fordi det bliver vurderet som et ineffektivt forsøg på at skabe lokal vækst og beskæftigelse med direkte negative konsekvenser for Danmarks samlede økonomi. Men i den økonomdominerede tænketank med adresse i København K er der bemærkelsesværdig nok også opstået en noget mere positiv stemning over for ideerne om at udflytte uddannelsesinstitutioner.

"Udflytning af universiteter har med stor sandsynlighed positive effekter på lokalområdets produktivitet, innovation og bosætningen på sigt," lyder det i en af Krakas seneste analyser, der blev offentliggjort i februar.

"De internationale studier af det her viser, at udflytning af universiteter kan have en positiv effekt på lokalområders produktivitet og innovation, fordi der sker en videnoverførsel til de lokale virksomheder. Derfor skal man også helst udflytte institutioner, der fagmæssigt er relateret til det lokale erhvervsliv," siger Jossi Steen-Knudsen, der er økonom i Kraka og bl.a. har været med til at skrive førnævnte analyse.

Foreholdt de nye tal over dimittendernes bosætning efter endt uddannelse advarer han dog også imod at flytte universiteter væk fra lige netop hovedstaden.

"Økonomisk set er det mest fornuftigt at uddanne folk dér, hvor der er brug for dem, og der kan vi jo i tallene se, at hovedstaden faktisk tiltrækker flere dimittender, end der bliver uddannet. Så det ville ikke være smart at flytte universiteter væk fra hovedstaden," siger Jossi Steen-Knudsen.

En anden bekymring er risikoen for at sprede de forholdsvist få og små forskningsmiljøer i Danmark ud over for mange forskellige lokaliteter.

"Hvis forskningsenhederne bliver for små, kan det betyde lavere kvalitet af både undervisning og forskning. Så det skal man også nøje overveje inden en udflytning," siger han.

Søren Pind: Universiteter ved bedst

Den samme bekymring har Mads Eriksen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, selv om heller ikke han afviser, at der kan være fornuft i at udflytte nogle uddannelser til lokale erhvervsklynger.

"Jeg er kritisk over for en meget stor opsplitning af uddannelses- og forskningsmiljøer spredt rundt i hele landet. Det er vigtigt med stærke forskningsmiljøer, og der betyder det noget, at man samler ressourcerne," siger han og fortsætter:

"Men hvis der som tænkt eksempel skulle være et lidt for tyndt robotforskningsmiljø på DTU eller på Aalborg Universitet, så kunne man godt forestille sig, at man kunne samle noget af det i Odense. Men det skal jo ske ud fra grundige overvejelser om, hvordan man kan matche erhvervsmiljø og uddannelser," siger Mads Eriksen, der også har siddet med i regeringens universitetsudvalg og derfor er noget uforstående over for kritikken af udvalgets manglende fokus på geografi.

"Vi har diskuteret problematikken, men det har ikke ligget i kommissoriet at komme med anbefalinger til udflytning af universitetsuddannelser. Men hvis man f.eks. reducerer antallet af bacheloruddannelser, som vi har anbefalet, så handler det jo også om at samle dem de steder, hvor der står aftagervirksomheder klar," siger Mads Eriksen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er også bekymret for at sprede universiteterne for ’tyndt ud’.

"Det er afgørende for mig, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten," siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også nævner, at regeringens beslutning om at oprette 10 nye uddannelsesstationer kan være med til at bidrage til lokal udvikling og vækst.

Men derudover mener han, at pilen peger på universiteterne selv, hvis der skal udflyttes uddannelser:

"Der er i dag et universitet i alle landets regioner, og det er universiteterne selv, som er bedst til at vurdere, om det kunne være hensigtsmæssigt at udbyde en uddannelse uden for en af de store universitetsbyer. Hvis et universitet identificerer et behov, kan det ansøge om at udbyde den pågældende uddannelse det pågældende sted," skriver Søren Pind.