Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk

Kommentar 24. nov 2017  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Udenrigsministeriet

 

 

Jacques Hartmann er Cand.Jur., Ph.D., Senior Lecturer, University of Dundee. Han forsker og underviser i folkeret og menneskerettigheder ved Dundee University i Skotland. Jacques Hartmann har netop udgivet bogen Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Blogindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

 

BLOGINDLÆG af Jacques Hartmann, Senior Lecturer, University of Dundee

Regeringen ønsker at bruge formandskabet for Europarådet til at ‘værne’ om det europæiske menneskerettighedssystem. Det skal ske ved at sikre en Menneskerettighedsdomstol, som kun kritiserer andre lande, ikke Danmark. Det er enhver diktaturstats ønske, og regeringens standpunkt er hyklerisk.

Udenrigsministeren står i spidsen

Den 15. november skrev udenrigsminister Anders Samuelsen, at hovedprioriteten for Danmarks formandskab ‘vil være at starte en kritisk diskussion af, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fortolkes af Menneskerettighedsdomstolen.’

Han understreger samtidig, at regeringen vil bruge formandskabet til at ‘stå vagt om de fælles europæiske værdier, som frihedsrettighederne repræsenterer.’ I den forbindelse fremhæver han, at Danmark skal sikre et fortsat pres på lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet for at sikre deres overholdelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Selvom ministeren vil sikre et fortsat pres på andre lande, kan han ikke acceptere pres på Danmark. Han kan således ikke ‘acceptere, når det ikke kan lade sig gøre at udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark på grund af afgørelser fra domstolen i Strasbourg.’ Ifølge ministeren strider det imod ‘vores retfærdighedsfølelse’. Han fortsætter med at sige, at ‘hvis ikke man kan se mening og rimelighed i de afgørelser, der kommer fra domstolen, så undergraver det den folkelige opbakning til både domstolen og konventionen.’

Ministerens kritik har imidlertid ingen hold i virkeligheden. Regeringens kamp mod Menneskerettighedsdomstolen er en Don Quixotes kamp: en kamp mod ikke eksisterende fjender. Anders Samuelsens opråb mod domstolen hviler endvidere på fejlagtige eller udokumenterede antagelser. Andre er udtryk for rent hykleri eller en misforstået demokratiforståelse.

Fejlagtige antagelser om udlevering

Regeringen, med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen, vil udnytte formandskabet for Europarådet til at gøre menneskerettighederne mere ’acceptable’, så de ikke mister ’folkelig opbakning’.

Men hvad er det for et problem, den danske regering vil bekæmpe? Ifølge Anders Samuelsen er problemet, at det ’ikke kan lade sig gøre at udvise dybt kriminelle udlændinge’. Faktum er dog, at domstolen i Strasbourg siden 1953 kun har underkendt én eneste udvisning fra Danmark. Det skete i en sag om en iransk statsborger fra 2002.

Den enkelte sag skal sættes i perspektiv. Danmark udviser hvert år tusindvis af personer, hvoraf flere klager til Menneskerettighedsdomstolen. Mange af klagerne har boet hele deres voksne liv i Danmark, og flere har børn her i landet. Alligevel har domstolen godkendt de danske udvisninger, også hvor den udviste har haft en særdeles stærk personlig eller familiemæssig tilknytning til Danmark. Som eksempel kan nævnes, at Menneskerettighedsdomstolen har godkendt udvisningen af en 19-årig tyrkisk statsborger, selv om han var født og opvokset i Danmark.

De afviste sager viser med al tydelighed, at Menneskerettighedsdomstolen kun sjældent forhindrer udvisningen af kriminelle udlændinge. Denne konklusion bliver understøttet af forskning fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har gennemgået ca. 400 udvisningssager og konkluderer at: ‘Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole’. Udvisningen af kriminelle udlændinge kræver derfor ikke reformer i Strasbourg.

Udokumenterede antagelser om den manglende folkelige opbakning

Menneskerettighedsdomstolen bremser derfor ikke udvisningen af kriminelle udlændinge, men hvad så med den folkelige opbakning til menneskerettighederne og domstolen? Er opbakningen ’undergravet’, som udenrigsministeren påstår?

Nej, der er intet belæg for at tro, at der ikke er folkelig opbakning til Menneskerettighedskonventionen. Faktisk viste en YouGov-undersøgelse fra august måned, at 73 procent af befolkningen støtter, at Danmark ‘fortsat skal være medlem af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention’. Ifølge denne undersøgelse er det kun 12 procent, som vil ud af konventionen.

Flere politikere har imidlertid valgt at fokusere på en anden undersøgelse udført af Norstat. Undersøgelsen viste, at 48 procent af befolkningen ønskede at forlade Menneskerettighedskonventionen, ’hvis det ikke bliver nemmere at udvise kriminelle’.

Norstat-undersøgelsen er dog problematisk. For det første hviler undersøgelsen på den fejlagtige antagelse, at Menneskerettighedskonventionen forhindrer udvisningen af kriminelle udlændinge. For det andet er der blevet stillet spørgsmål ved selve metoden for undersøgelsen. Ifølge Erik Gahner Larsen, forsker ved Syddansk Universitet, viser ingen af de to undersøgelser, hverken samlet eller hver for sig, ‘at danskerne vil forlade menneskerettighedskonventionen.’ Der er derfor intet belæg for at tro, at der ikke er folkelig opbakning til Menneskerettighedskonventionen.

Hykleri og misforstået demokratiforståelse

Endelig er det værd at bemærke, at ministerens standpunkt er udtryk for hykleri samt en misforstået demokratiforståelse. Ministeren ser gerne en stærk domstol, som beskytter homoseksuelle i Rusland, hvorimod han ikke vil have, at domstolen beskytter udlændinge i Danmark. Men henvisningen til ‘retfærdighedsfølelse’ kunne ligeså godt komme fra Rusland, Aserbajdsjan eller Tyrkiet.

Ministeren støtter Menneskerettighedsdomstolens underkendelse af en russisk lov mod homoseksuel ‘propaganda’. I den forbindelse ser han stort på den russiske retfærdighedsfølelse. Et omfattende studie fra 2013 viste, at 74 procent af russerne ikke mener, at samfundet bør acceptere homoseksualitet. Den underkendte lov havde derfor et solidt demokratisk mandat.

Det demokratiske mandat betyder imidlertid ikke, at domstolens underkendelse er udemokratisk. Menneskerettigheder er en nødvendig del af et retfærdigt flertalsstyre. Et demokrati, som ikke sikrer menneskerettigheder, heriblandt minoriteters rettigheder, såsom homoseksuelle i Rusland eller udlændinge i Danmark, er dårligt foreneligt med den demokratiforståelse, som er udviklet siden oplysningstiden.

Formålet med menneskerettigheder er netop at begrænse demokratiske regeringer og parlamenters handlefrihed og kompetencer, for derved at beskytte borgernes og i særdeleshed minoriteternes rettigheder og friheder. Domstolenes underkendelse af den russiske lov er derfor ikke en illegitim indskrænkning af demokratiet, men en nødvendig garanti mod flertallets tyranni.

Udenrigsministerens henvisning til ‘retfærdighedsfølelse’ og ‘folkelig opbakning’ er derfor udtryk for en misforstået demokratiforståelse. Det er også et farligt argument, som kan være med til at underminere det europæiske menneskerettighedssystem. For hvis Danmark kan reformere menneskerettighederne med henvisning til ‘retfærdighedsfølelser’ og manglende ‘folkelig opbakning’, hvad forhindrer så Rusland, Aserbajdsjan eller Tyrkiet i at gøre det samme?

Det betyder naturligvis ikke, at menneskerettighedssystemet aldrig kan laves om, og systemet er allerede ændret flere gange. Det er dog vigtigt, at eventuelle ændringer sker på et sagligt grundlag og ikke på mavefornemmelser om folkelig opbakning.

Fokuser på de virkelige problemer

Hvis regeringen virkelig vil ‘værne’ om det europæiske menneskerettighedssystem, burde regeringen fokusere på virkelige problemer. I øjeblikket afventer flere end 80.000 sager at blive behandlet af de 47 dommere i Strasbourg. Langt de fleste sager kommer fra en lille gruppe af lande. Således står kun otte lande for 75 procent af alle klager til domstolen. Udover Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet står Italien, Ukraine, Rumænien og Ungarn for de mange sager. Det er her, at regeringen burde fokusere sine kræfter.

LÆS OGSÅ: Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023