Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

På besøg: Løgnagtig propagandamaskine eller anerkendt nyhedsbureau?

Indsigt 5. aug 2019  -  4 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Andreas Krog

MOSKVA: Blandt vestlige politikere og meningsdannere er der en udbredt opfattelse af, at det russiske netmedie Sputnik News sammen med tv-stationen RT er propagandaorganer for Vladimir Putins styre i Kreml. Blandt de mest direkte kritikere af Sputnik er forsvarsalliancen Nato.

"Foretagender som Sputnik er en del af en Kreml-propagandamaskine, der forsøger at bruge information til politiske og militære behov. Det er en måde, ikke at overbevise folk, men at forvirre dem, ikke at forsyne dem med et alternativt synspunkt, men at splitte den offentlige mening og til sidst undergrave vores evne til at forstå, hvad der foregår og derfor træffe beslutninger, hvis beslutninger skal træffes," sagde Nato-talsmand Oana Lungescu til BBC i 2017.

Løgnagtig propaganda

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har også langet hårdt ud efter de to russiske medier.

"Russia Today og Sputnik opfører sig ikke som medieorganisationer og journalister, men som agenturer for indflydelse og propaganda. Løgnagtig propaganda - ikke mere, ikke mindre," fastslog Macron ved en pressekonference sammen med Ruslands præsident Vladimir Putin i maj 2017.

Sputnik News afviser dog anklagerne.

"Nogle kalder os det, men vi kan ikke rigtig kontrollere, hvad folk kalder os. Jeg mener, at udtrykket propaganda er det største redskab i propagandakrigen. Så selvfølgelig vil vi blive kaldt det. Men sandheden er, at Sputnik er et internationalt anerkendt nyhedsbureau," fastslår Tatiana Kukhareva, nyhedschef for Sputnik International, der er Sputniks engelsksprogede version.

Nyhedsbureauet udkommer på i alt 32 forskellige sprog under sloganet "Telling the untold", hvilket kan oversættes til "Fortælle det ufortalte".

Kremls propagandamaskine

Vi møder nyhedschefen i Moskva i bygningen, som var pressecenter ved De Olympiske Lege i Moskva i 1980.

Her holder Sputnik til sammen med søstermediet Ria Novosti, der er Ruslands største telegrambureau. De to medier er sammen med blandt andet en sports-tv-station en del af den store mediekoncern Rossiya Segodnya. Ud af de i alt 3.300 medarbejdere i koncernen arbejder 1.100 på Sputnik News, der har kontorer over hele verden. Rossiya Segodnya er 100 procent statsejet, og netop det bruges ofte som argument for, hvorfor Sputnik er Kremls propagandamaskine. Men den kobling køber nyhedschefen ikke.

"Hvad bekymrer mig personligt er, at nogen og alle tror, at der er en stor forskel mellem Rusland og ethvert andet europæisk land. Jeg forstår ikke hvorfor. Du siger, at I har et stort offentligt tv-selskab i Danmark, der finansieres af statsbudgettet. Vil du kalde det de laver for statslig propaganda?"

Nej

"Så hvad er forskellen virkelig?" spørger Tatiana Kukhareva retorisk og energisk.

Hvordan er det at blive mødt af denne skepsis?

"Jeg vil bruge betegnelsen irriterende. Men det afhænger af, hvordan Rusland opfattes i et bestemt land," siger Tatiana Kukhareva på et formfuldendt britisk-engelsk. Hun er dog "født og opvokset i Rusland" og har kun været i England og USA en gang.

Stor og ond

Nyhedschefen ser langt mindre skepsis overfor Rusland i eksempelvis Italien end i Nordeuropa og Skandinavien. Forklaringen skal findes internt i de enkelte lande, mener hun.

"Det handler i virkeligheden om, hvad der foregår i landet og tankegangen for dem, der nærer den følelse af at male et billede af Rusland som stor og ond og meget tæt på klar til at angribe på ethvert tidspunkt. Der gives et indtryk af, at ethvert medie i Rusland forsøger at hjernevaske dig til at tænke noget, som du normalt ikke ville tænke. Dette er virkelig et problem med jeres interne politik. Ikke vores," pointerer Tatiana Kukhareva.

At Sputnik udkommer på 32 forskellige sprog, finder Tatiana Kukhareva helt naturligt. Det handler ikke om at kunne sprede russisk propaganda ud i så mange hjørner af verden som muligt, men blot om at gøre det samme, som andre internationale nyhedsbureauer gør. Nemlig at producere og distribuere nyheder.

"Vi leverer kun information. At spørge os hvorfor vi har så mange sprogversioner er lidt det samme som at spørge AP eller Reuters," siger Tatiana Kukhareva.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Det er ikke al journalistik på Sputniks sider, der er lige ansvarligt og sandt. Siden etableringen i 2014 har Sputnik bragt falske historier om blandt andet, at:

- Georgien tillader sex med dyr

- Tysklands kansler, Angela Merkel, tager selfies med terrorister

- Storbritannien stod bag nedskydningen af et russisk passagerfly i Egypten

- Tyrkiets præsident Erdogans datter behandler soldater fra Islamisk Stat på sit hospital

- EU sælger narko til Moldova og ønsker at implantere mikrochips under huden på sine borgere

- Paven ser Ruslands præsident, Vladimir Putin, som den eneste mand, der kan redde kristne verden over.

Dansk er ikke et af de sprog, som Sputnik udkommer på - og Sputnik har heller ingen aktuelle planer om det. Men Danmark er ofte nævnt i historier på Sputniks mange nyhedssider. Et kig ned over listen med historier fra Sputnik International de seneste to måneder, som handler om begivenheder i Danmark, eller hvor Danmark er nævnt, viser at det især er historier om migration, der finder vej til Sputniks sider. Og det er der en god forklaring på. Det er nemlig et emne, som læsere i andre europæiske lande også er optaget af, pointerer nyhedsredaktøren.

"Det er stadig et enormt issue i Europa," fastslår Tatiana Kukhareva.

Et Europa i kaos

I november sidste år skrev den østrigske tabloidavis Kronen Zeitung om, at 20.000 migranter - næsten alle bevæbnede med knive - stod i Bosnien ved Kroatiens grænse og forsøgte at komme ind i EU. Sputnik var det første medie til at videreformidle historien - der viste sig ikke at være sand.

"Historien om bevæbnede migranter er blot en af rigtig mange historier på Sputnik, der tegner et billede af et Europa i kaos som følge af blandt andet flygtningekrisen," forklarede ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet i december sidste år til Altinget.

Flere af den seneste tids danske historier på Sputniks nyhedssider har handlet om politikeren Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs, Paludans koran-afbrændinger og de voldelige optøjer, som i flere tilfælde er fulgt i kølvandet.

Særligt voldsomt gik det til søndag 14. april på Nørrebro i København, hvor bydelen var præget af flere timer lange gadekampe mellem demonstranter og politiet. Forud var gået en episode, hvor Rasmus Paludan havde sat ild til en koran på Blågårds Plads. Danske medier dækkede begivenhederne massivt, men linkede ikke direkte til Paludans Youtube-video fra Blågårds Plads. Men det gjorde Sputnik News. For sådan gør man, hvis man er et ansvarligt medie, mener Sputnik Internationals nyhedschef.

"Vi og et hvert andet medie, der opererer inden for rammerne af ansvarlig journalistik ville inkludere link til videoen for at tillade den del af offentligheden, der vil se den at se den," fastslår Tatiana Kukhareva, der har en medarbejder i sin stab, som læser og forstår dansk. I alt arbejder mere end 45 nationaliteter for Sputnik News.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på Altinget.dk

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023