Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Faktatjek 22. maj 2019  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

 

 

"I perioden 2016-2018 betalte de offentlige kasser næsten en halv milliard eller i alt 404 millioner for tandpleje til indvandrere."

"For asylansøgere og indvandrere gælder helt andre regler (om offentlig hjælp til tandpleje, red.). Reglerne er fastsat i integrationslovens paragraf 36."

Kilde: Læserbrev bragt i Horsens Folkeblad fra 11. maj. Et billede af læserbrevet er delt af tusindvis af facebookbrugere.


Det er ikke rigtigt, at der er brugt næsten en halv milliard på tre år på tandpleje til asylansøgere og indvandrere. De 404 millioner kroner dækker over al tandpleje under aktivlovens paragraf 82a. Og her er personer, der er født og opvokset i Danmark også medregnet - uanset etnisk herkomst. Integrationslovens paragraf 36 giver heller ikke asylansøgere og indvandrere særlige fordele med tandpleje. Ifølge aktivloven kan alle i Danmark nemlig få dækket tandlægeregninger af kommunen, hvis de ikke selv har økonomisk mulighed for at betale.

 

 

Helt almindelige danskere må kigge langt efter økonomisk hjælp til dyre tandlægeregninger. Derimod får indvandrere i henhold til integrationsloven tandlægehjælp smidt i nakken. Helt gratis.

Sådan lyder forargelsen i et læserbrev trykt i Horsens Folkeblad 11. maj. Læserbrevet har med mindst 3.600 facebookdelinger fået sit eget liv på sociale medier, og alene i løbet af det seneste døgn er det blevet delt af op mod 900 facebookbrugere. Læserbrevet er skrevet af Kim Harlev fra Horsens, som i 2001 stillede op til amtsrådsvalget for Dansk Folkeparti.

Og hvis det ikke var galt nok, at danskerne bliver diskrimineret, så "betalte de offentlige kasser næsten en halv milliard eller i alt 404 millioner for tandpleje til indvandrere" i løbet af tre år fra 2016 til 2018, hævder læserbrevet.

 

 

 

 

Problemet med det vidt delte læserbrev er bare, at Kim Harlev tager fuldkommen fejl. De 404 millioner kroner dækker nemlig over langt flere personer end bare flygtninge, oplyser Beskæftigelsesministeriet, der står bag tallet.

Og lovgivningen giver slet ikke flygtninge muligheder for gratis tandpleje, som personer, der er født og opvokset i Danmark ikke også har, understreger forskere i socialret til TjekDet.

"Det er en misforståelse at hævde, at bestemmelsen i integrationsloven skulle give særlige fordele til nyankomne udlændinge," siger John Klausen, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Bruger forkerte tal

Da TjekDet første gang kontakter Kim Harlev fra Horsens, oplyser han, at han har fundet tallene i en artikel hos det indvandrerkritiske netmedie Den Korte Avis.

Artiklen bærer overskriften "Kom til Danmark og få tænderne ordnet – sidste år kostede flygtninge et trecifret millionbeløb i tandlægebesøg" og pointen er den samme som i læserbrevet: Offentlige kasser skulle i de seneste år have spenderet hundredvis af millioner kroner på tandpleje til flygtninge, hvilket et ministersvar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) hævdes at vise.

Den Korte Avis har også fået Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til at kommentere sagen:

"Det er vist det, man kalder negativ forskelsbehandling," siger DF-profilen ifølge Den Korte Avis.

Men udgifterne på i alt 404 millioner kroner dækker ikke kun over flygtninge og indvandrere, som Den Korte Avis og Kim Harlev påstår.

 

 

Det er i denne tabel i Inger Støjbergs svar, at Den Korte Avis læser forkert. De har lagt tallene markeret med gult sammen og hævder, at det er tandlægeudgifter til asylansøgere og indvandrere. Men faktisk er det udgifter til alle, der har fået hjælp gennem aktivlovens § 82a. Og altså ikke kun asylansøgere og indvandrere.

 

 

Beskæftigelsesministeriet, der står bag tallet, kan nemlig fortælle, at de 404 millioner kroner er det beløb, der er bogført under aktivlovens § 82a. Den bestemmelse giver personer på lave offentlige ydelser mulighed for at få dækket tandlægeregninger.

Det gælder altså også personer, der er født og opvokset i Danmark, og som er på for eksempel kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Og under den bestemmelse er udgifterne til flygtninges tandlægeregninger over de tre år derimod 86 millioner kroner og dermed kun en femtedel af det beløb, som vækker forargelse på Facebook.

På en anden side i ministeriets svar fremgår det, at der i de samme tre år har været udgifter for i alt 32,9 millioner kroner til asylansøgeres tandpleje - altså personer, der søger om beskyttelse i Danmark, men endnu ikke er anerkendt som flygtninge. Derfor hører asylansøgere heller ikke hører under integrationsloven og får ikke tandlægehjælp efter dennes paragraf 36.

Asylansøgere under 18 år er dækket af samme tandlægehjælp fra det offentlige som danske statsborgere under 18. Voksne asylansøgere kan derimod få "uopsættelig og smertelindrende" tandbehandling betalt af det offentlige.

Også danskere kan få hjælp til tænderne

Tallet 404 millioner, der florerer på Facebook takket være Kim Harlevs populære læserbrev, er altså komplet misforstået. Men det er ikke det eneste, som læserbrevskribenten roder rundt i.

 

 

Adskillige facebookbrugere er blevet forargrede over læserbrevet, der er delt 3.600 gange. Alene i løbet af de seneste 24 timer er læserbrevet delt op mod 900 gange.

 

 

At asylansøgere kan få dækket udgifterne til tandlægebehandling ligner "grov diskriminering overfor danskere med små indkomster, som ikke har råd til at betale disse meget dyre tandlægebehandlinger," lyder det i læserbrevet.

Men "det er helt forkert at stille det op på den måde," siger Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet.

 

 

Lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet

 

 

Enhver person i Danmark kan nemlig også få deres tandlægeregning dækket, hvis vedkommende ikke har penge til at betale den. Så der er ikke belæg for at sige, at vi forgylder indvandrere på bekostning af dem, der er født og opvokset i Danmark, understreger hun.

"Det handler ikke om, om man er udlænding eller ej. Det handler om, om man efter loven opfylder kriterierne for at få tildelt hjælp," siger Kirsten Ketscher.

I læserbrevet fremhæver Kim Harlev Integrationslovens paragraf 36. Den bestemmelse siger ganske vist, at kommuner kan give udlændinge hjælp til at betale en tandlægeregning, "hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet."

Men Kim Harlev nævner ikke med et ord, at der i loven om aktiv socialpolitik er en identisk bestemmelse: nemlig paragraf 82. Og den gælder alle personer i Danmark, uanset om de er i arbejde, på SU eller kontanthjælp. Man skal bare søge om den.

Og hvis en ansøger ikke har økonomisk mulighed for at betale sin tandlægeregning, kan kommunen træde til med støtte, siger John Klausen fra Aalborg Universitet.

"Der er ifølge loven ikke mere at hente for asylansøgere, end der er for alle mulige andre, der ikke har penge til en tandlægeregning," siger han.

 

 

Professor i socialret på Københavns Universitet

 

 

I svaret fra Inger Støjberg står, at det ikke har været muligt at finde ud af, hvor mange penge der er brugt på tandpleje til flygtninge under hverken integrationslovens paragraf 36 eller aktivlovens paragraf 82. Det har kun været muligt ud fra aktivlovens paragraf 82a, der specifikt vedrører tandpleje til personer på kontanthjælp, integrationsydelse eller lignede ydelser.

Netavis erkender fejl

Forelagt kritikken medgiver Den Korte Avis, at de har læst forkert i ministersvaret.

"Slutsummen på sammenlagt 404 millioner kroner bygger på fejllæsning af et skema om tandlægeudgifter til flygtninge i perioden 2016 til 2018, idet skemaet i slutsummen også medtager betalt tandlægebehandling til andre end flygtninge," skriver Den Korte Avis' journalist Poul Erik Andersen i en mail og tilføjer, at de vil rette i artiklen.

Kim Harlev, læserbrevsskribenten fra Horsens, har sværere ved at indrømme, at hans læserbrev indeholder faktuelle fejl:

"Tallet, som bliver nævnt (404 millioner kroner, red.), har jeg fra en journalist, som har skrevet en artikel i en avis (Den Korte Avis, red.). Jeg må naturligvis gå ud fra, at tallet, som den pågældende journalist bruger, er korrekt," skriver han i en mail.

Han kommenterer dog ikke, at han ifølge forskerne i socialret ikke har ret i sin påstand om, at integrationsloven skulle diskriminere danskere.

Opdateret 22. maj 2019 14:55: Efter artiklen er udgivet, skriver Kim Harlev i en mail, at han erkender, at tallene i hans læserbrev ikke er korrekte:

"Det har desværre vist sig, at det tal, jeg oplyste i mit debatindlæg på Horsens Folkeblad, ikke var korrekt, hvilket jeg naturligvis beklager. I perioden 2016 til 2018 skulle udgifterne til indvandrere angiveligt være på 86 millioner kroner. Og dertil asylansøgeres tandlægeudgifter på 32,9 millioner kroner," skriver han.

Kim Harlev har også fået bragt en rettelse på Horsens Folkeblads hjemmeside.

 

 

Den bestemmelse, integrationslovens paragraf 36, som læserbrevet hævder diskriminerer danskere, gælder sådan set kun udlændinge. Men den svarer fuldstændig til aktivlovens paragraf 82, som gælder alle personer i Danmark.

Aktivlovens § 82

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Integrationsloven § 36

Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023