Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Provokerende og bekymrende: Jes Dorph og Sundhedsstyrelsen afviser falsk reklame

Faktatjek 27. aug 2019  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Jes Dorph-Petersen og Sundhedsstyrelsen fejrer nye 'magiske dråber', der helbreder angst, ledsmerter og søvnproblemer, lyder den lovende overskrift i det, der til forveksling ligner en B.T.-artikel.

TV-værten Jes Dorph-Petersen har lidt af søvnproblemer og angst i mere end 20 år. På det seneste er hans led også begyndt at gøre ondt. Og han har prøvet alt det, hans læge kan tilbyde. Intet virker, hedder det i artiklen.

Men en dag hører han om en bestemt CBD-olie - udtræk af cannabisplanten - og det blev et vendepunkt i hans liv:

"Jeg bestemte mig for at prøve den, og blev straks helbredt. Mine søvnproblemer og min angst forsvandt i løbet af 5 dage. ENDELIG noget naturligt uden kemikalier, der VIRKER!!! Jeg anbefaler alle, som jeg kender, og som lider i stilhed, at prøve det!"

Og i artiklen følger Sundhedsstyrelsen, danskernes vagthund på sundhedsområdet, trop. Det forlyder nemlig, at det nu er klinisk bevist, at Essential CBD-olie: "Straks lindrer alvorlig angst, hjælper mod depression og social fobi, mindsker nervøsitet og uro, markant forbedrer søvn og søvnkvalitet og lindrer smerter pga. gigt og andre ledsmerter."

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

Men det lokkende budskab er naturligvis svindel med det ene formål at lokke penge op af lommen på uskyldige danskere.

"Der er jo intet af det, som passer. Og i øvrigt har jeg hverken søvnproblemer, ondt i leddene eller lider af angst," slår Jes Dorph-Petersen fast, da TjekDet gør ham opmærksom på den falske artikel, hvor han storroser CBD-olien.

Og Sundhedsstyrelsen afviser fuldstændig kategorisk, at de skulle have anbefalet produktet på Twitter, som det fremgår af den falske artikel.

"Vi har ikke anprist det pågældende produkt," siger vicedirektør i Sundhedssstyrelsen, Lars Juhl Petersen, til TjekDet.

Anbefaler ikke produkter

Jes Dorph-Petersen er flere gange blevet misbrugt i lignende svindelnumre, og han er godt træt af det - både fordi det skader hans egen troværdighed, og fordi han ville være ked af, hvis nogen bliver snydt.

"Jeg vil være ked af, hvis nogen hopper på den og tror, at de får et bedre liv ved at smide deres penge i lommen på svindlere, som misbruger mig," siger han og tilføjer, at der altid er grund til at være ekstra kritisk, hvis kendte journalister pludselig dukker op i noget, der minder om reklamer.

"Grundlæggende skal folk huske, at en mand i mit job ikke må annoncere for noget. Det er ingen kritik af dem, der hopper på det, kun en opfordring til at være kritiske, når kendte lover guld og grønne skove."

Lars Juhl Petersen fra Sundhedsstyrelsen oplyser, at de arbejder på at finde ud af, hvilke muligheder de har for at gå videre med sagen.

"For os er det selvfølgelig både utilfredsstillende og bekymrende, at vi bliver brugt sådan," siger han og understreger:

"Vi går aldrig ud og anbefaler konkrete produkter".

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

Det er i øvrigt slet ikke Sundhedsstyrelsens opgave at kontrollere medicin og kosttilskud. Medicin og lægemidler ligger under Lægemiddelstyrelsen, mens kosttilskud og vitaminpiller hører under Fødevarestyrelsen.

"En buffet af ulovligheder"

Hvor svindelnumrene tidligere typisk var skrevet på et mangelfuldt dansk og ofte var sjusket udført, er de nyeste eksempler anderledes gennemførte.

"Det er grænseoverskridende provokerende med de her falske artikler, som er skrevet på godt dansk," siger Jes Dorph-Petersen og giver udtryk for frustration over, at svindlerne tilsyneladende har en eller anden form for tilknytning til Danmark.

"Det er okay godt lavet. Det ligner B.T. Der sidder nogen, som ikke bare er mystiske mennesker i en fremmed del af verden. Det er lavet, så det virkelig ligner B.T. med godt dansk sprog. De her svindlere må have både kommunikationserfaring og viden om Danmark," siger han og påpeger, at svindlerne gør så mange ulovlige ting, at det burde være muligt at komme efter dem.

"De bryder alle regler, citerer mig for noget, jeg aldrig har sagt, stjæler et billede fra ALT for damerne. Udgiver sig for at være BT. Det er jo en hel buffet af ulovligheder," siger Jes Dorph-Petersen, der tidligere har anmeldt lignende svindel til politiet.

"Vi har ikke anprist det pågældende produkt," siger vicedirektør i Sundhedssstyrelsen, Lars Juhl Petersen, til TjekDet. (Foto: Sundhedsstyrelsen).

Men politianmeldelsen har altså ikke været nok til at stoppe svindlerne, der fortsat misbruger kendte danskere i deres falske artikler.

"Det provokerer mig big time, at de bare kan blive ved og ved. Det er, som om hverken politiet, internetudbyderne eller Facebook vil tage ansvar for at få det stoppet," siger tv-værten.

Tidligere på sommeren udtrykte X-factor-værten Sofie Linde en lignende kritik. Til det svarede Facebook, at de rigtignok tjener penge på annoncerne, som spreder de falske artikler, men at de bruger langt flere penge på at bekæmpe problemet.

"Det koster penge at annoncere på Facebook, og da vi jo ikke betaler svindlerne tilbage, når de bliver opdaget, så er der en indtægt. Men det er ikke noget, der står mål med hverken udgifterne (til bekæmpelse af svindlen, red.) eller folks dårlige oplevelse, og det er helt klart noget vi helst havde været foruden," sagde Peter Münster, der er Facebooks kommunikationschef i Norden, ved den lejlighed.

Kampen mod de falske artikler besværliggøres af, at der er flere led i fupnumrene. Artiklerne ligger på en server hos en internetudbyder et sted ude i verden. Men danskerne skal jo trækkes ind på den her hjemmeside, og her er blandt andet Facebook et af svindlernes foretrukne værktøjer til at skabe opmærksomhed ved at lave annoncer, som facebookbrugerne falder over, når de lige vil tjekke, hvad venner skriver og deler.

Svindlerne skruer op for troværdigheden

Adskillige artikler, der forsøger at sælge et produkt ved at misbruge kendte personer og mediers design og logoer, har længe forsøgt at lokke danskerne i fælden. Mens de tidligere falske artikler var forkølede forsøg på at kopiere andre mediers hjemmesider, så har fupmagerne i den senere tid brugt mere tid på at få artiklerne til at se langt mere troværdige ud.

Hvor de tidligere var formuleret på endda rigtig dårligt dansk, så er der i de seneste falske artikler gjort langt mere ud af at undgå stavefejl, dårlige formuleringer og grammatiske fejl.

Svindlerne bruger i dag også mere tid på at få artiklerne til ligne andre mediers hjemmesider. For eksempel er mange af de falske artikler responsive – det vil sige, at artiklerne ændrer udseende alt efter, om du læser dem på din computer, mobiltelefon eller tablet. Og det er præcis, hvad de rigtige mediers artikler også gør, fordi det øger læsbarheden.

For et par uger siden dukkede denne falske artikel med Nikolaj Coster-Waldau op på nettet. Artiklen vidner om, at svindlerne nu lægger større vægt på at give deres falske nyhed endnu mere troværdighed. Her er det Berlingskes logo og layout, der misbruges (artiklen i billedet venstre). Der er lagt færre stavefejl og grammatiske fejl i teksten, end tidligere forsøg på falske artikler har præsteret. Og www-adressen ligner til forveksling Berlingskes, fordi svindlerne har købt adressen https://berlinqske-dk.com.

Der er tilsyneladende også en tendens til, at de falske artikler prydes af navnet på journalister, der rent faktisk er ansat på den avis, som svindlerne forsøger at kopiere – endda også med billede af journalisten.

Artiklen med Jes Dorph-Petersen går endnu et skridt videre. I bunden af artiklen er indsat kommentarer fra Facebook, hvor brugere af det sociale medie angiveligt roser produktet til skyerne.

Selv om de mange falske artikler efterhånden ligner den ægte vare, så er der stadig adskillige advarselssignaler, du kan kigge efter.

Ser vi nærmere på facebookkommentarerne, så er det rigtigt, at du kan lave en hjemmeside, hvor du kan indsætte facebookkommentarer. Men i tilfældet med Jes Dorph-Petersen-artiklen kan du ikke klikke på brugernavnene og blive sendt videre til Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

TjekDet har lavet en stikprøve på navnene, men vi kan ikke finde facebookbrugere, hvor billede og navn stemmer overens. Og så er det i øvrigt påfaldende, at de facebookbrugere, der angiveligt har skrevet kommentarerne, ikke bærer typiske danske navne – alligevel skriver de på fornemt dansk.

Det er også vigtigt at bemærke, at de etablerede medier ikke kunne drømme om at anprise bestemte produkter i en grad, hvor de ligefrem indsætter store knapper og links til sider, hvor du kan købe det produkt, der omtales.

Der er ét tip, som med stor sikkerhed kan hjælpe dig til at afsløre, at du er ved at blive bundet en historie på ærmet. Kig altid på www-adressen – også kaldet URL’en – som fremgår øverst i billedet, hvor du normalt indtaster hjemmesiders adresse. I dette tilfælde står det helt klart, at du bestemt ikke befinder dig på BT’s hjemmeside, der hedder bt.dk. Artiklen med Jes Dorph-Petersen ligger på en hjemmeside med adressen https://brainstormjournals.com.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

Og til sidst. Som så ofte før gælder reglen, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok fup.

Er du allerede faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

 

 

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023