Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

S overfortolker forskning om flygtningestramningers effekt

Faktatjek 7. apr 2017  -  3 min læsetid
This describes the image


Socialdemokratiet har skiftet holdning og vil nu gerne være med til at skære i børnechecken til flygtningebørn, fordi partiet har fået ny viden, der viser, at størrelsen på velfærdsydelser har større betydning for tilstrømningen af asylansøgere. Men partiet overfortolker forskningen på området, fortæller DR2-programmet Detektor.

I 2015 stemte Socialdemokratiet imod at skære i checken til flygtningebørn, men bakker altså nu op om et forslag, der gør det endnu sværere at få ydelsen.

 

Et flertal bestående af S, DF og regeringspartierne kræver, at flygtninge først kan modtage det fulde beløb efter seks års opholdstilladelse i Danmark. I dag er kravet to år.

I 2015 stemte S imod selv samme princip med begrundelsen, at partiet var "bekymret for, om det gavner integrationen at tage børnepenge fra flygtningefamilier i Danmark".

 

 

"Retten til at modtage velfærdsydelser har vist sig at have en større betydning for tilstrømningen, end vi forestillede os i 2015. Vi anerkender som parti, at antallet har en betydning for vores velfærdssamfund og vores evne til at integrere. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at gå ind for optjeningsprincipper," sagde Trine Bramsen (S) den 29. marts i år til Jyllands-Posten.

Jan-Paul Brekke, forsker ved Institutt for Samfunnsforskning i Oslo, står bag den rapport, som Socialdemokratiet i første omgang henviser til. Og han afviser, at man kan bruge undersøgelsen til at sige, at det specifikt er retten til velfærdsydelser, der betyder noget for tilstrømningen af asylansøgere.

"Vi har set på ni lande og de ændringer, der er lavet inden for et bestemt tidsrum. I alle lande i denne periode har stramninger påvirket antallet af asylansøgere. Vi så på de overordnede tendenser. Vi så ikke på de enkelte tiltag," fortæller Jan-Paul Brekke til Detektor.

Socialdemokratiet henviser derudover til en artikel i Jyllands-Posten fra september 2015, hvor direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen revurderer sit syn på effekten af at skære i velfærdsydelserne og mener, at de er med til at påvirke, hvor mange der søger asyl i Danmark. Men han afviser også, at hans udtalelse kan bruges som argument for Socialdemokratiets u-vending.

"Vi har hele tiden sagt, at det usikkert hvilken betydning det har. Der er ingen, der kan sige præcist hvilken betydning, de enkelte stramninger har. Det vi kunne se i 2015 var, at summen af stramninger havde en betydning, og den var større, end de fleste havde forudset, inden flygtningene væltede ind over grænsen i sommeren 2015. Det var derfor man måtte revurdere betydningen af den samlede sum af stramninger, der var lavet i årene i den periode. Men hvilken betydning præcist velfærdsydelser havde i den store samling af ændringer i samfundsforholdene i sommeren og efteråret 2015, det er der jo ikke nogen, der kan have nogen præcis viden om", siger Jonas Christoffersen til Detektor.

Endelig peger Socialdemokratiet på en tredje kilde til at bakke deres påstand op, nemlig at man bare kan se på tallene for, hvor mange flygtninge, der rent faktisk er kommet til Danmark siden stramningen i 2015. Men tallene alene kan ikke vise de enkelte stramningers effekt.

Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI, vil ikke afvise, at velfærdsydelserne har en betydning, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget forskningsmæssigt bevis for det.

"Betydningen af ydelsesniveauet for tilstrømningen har man ikke målt isoleret set. Det, man har målt, er den samlede velfærdspakke og levestandarden. Og i og med at ydelserne for flygtninge i Danmark betyder meget, er over halvdelen af deres forventede indkomst de første mange år, vil man på baggrund af den forskning forvente, at ydelsesniveauet har en betydning for tilstrømningen," siger Torben Tranæs.

Du kan se hele Detektors faktatjek her.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023