Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Så mange udlændinge har fået dansk statsborgerskab de seneste 40 år

3. okt 2019 -
2 min læsetid
This describes the image

"Det at få dansk statsborgerskab er en gave. Og det er en gave, som politikere i årevis har givet til alt for mange."

Sådan lød det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, da hun torsdag aften stod på talerstolen under Folketingets åbningsdebat.

Men hvor mange udlændinge har egentligt fået dansk statsborgerskab, når nu man må forstå, at det er alt for mange?

Artiklen fortsætter under grafikken.


Danmark Statistiks opgørelse over personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab, strækker sig 40 år tilbage - til 1979.

I den tid har 258.255 udlændinge fået dansk statsborgerskab. Flest skift, som Danmarks Statistik kalder det, var der i år 2000, hvor 19.323 personer tilegnede sig et statsborgerskab i Danmark.

 

 

Danmarks Statistiks opgørelse over personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab, er baseret på data fra CPR-registret. I registreret findes kun ét statsborgerskab registreret for hver person. Hvis en person har dobbelt statsborgerskab og et af dem er dansk, prioriteres det danske statsborgerskab.

 

 

Mere end halvdelen af den godt kvarte million statsborgerskaber er blevet givet inden for de seneste 20 år.

Her er det især tyrkiske, irakiske, somaliske, bosniske og afghanske pas, der er blevet byttet ud med danske.

Også statsløse tegner sig for en stor del af de personer, der de seneste 20 år har fået stukket et dansk pas i hænderne.

Artiklen fortsætter under grafikken.


Det seneste årti har budt på et stort udsving i de årlige antal nyslåede danskere. Efter at have nået det hidtil laveste niveau i fyrre år i 2013, hvor 1.863 udlændinge blev danske statsborgere, toppede antallet i 2016. Her blev det til 15.028 nye statsborgere. Siden er tallet igen faldet betragteligt.

Sidste år var der 2.836 udlændinge, som skiftede til dansk statsborgerskab. Her var det oftest svenske pas, der blev byttet for det danske.

Efter svenskerne toppes listen af personer fra Tyskland, Island, Storbritannien og Polen.

Artiklen fortsætter under grafikken.


Det er Folketinget, som afgør, hvem der skal have dansk statsborgerskab. To gange om året fremsætter Udlændinge- og Integrationsministeriet et lovforslag, som indeholder en liste med navnene på de udlændinge, der har søgt om statsborgerskab og som opfylder betingelserne for statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at fremsætte det næste lovforslag om statsborgerskab i slutningen af oktober.

 

 

For at få dansk statsborgerskab er der en række krav, man skal leve op til. I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra nogle af betingelserne.

Prøve. Man skal bestå den såkaldte indfødsretsprøve.

Ophold. Man skal have opholdstilladelse i Danmark på ubegrænset tid og som udgangspunkt have boet i landet uafbrudt i ni år.

Kriminalitet. Man må ikke have begået visse typer kriminalitet, for eksempel må man ikke være dømt for lovovertrædelser mod statens sikkerhed eller være idømt udvisning eller ubetinget fængsel på et år eller mere. For bestemte typer kriminalitet er kravet endnu skrappere. Dømmes man for eksempel for bandekriminalitet, er man udelukket fra at få dansk statsborgerskab – uanset strafudmålingen.

Desuden må man ikke være under sigtelse for en lovovertrædelse.

Økonomi. Man skal være selvforsørgende (modtagere af SU, dagpenge og folkepension er dog undtaget), og man må ikke have gæld til det offentlige.

Sprog. Man skal som hovedregel have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

ARTIKLEN ER OPDATERET 15. OKTOBER 2019

Af artiklen fremgik det tidligere som en betingelse for statsborgerskab, at man ikke er idømt ubetinget fængsel på halvandet år eller mere. Reglerne blev sidste år skærpet. I dag må man ikke være idømt en ubetinget fængselsstraf på et år eller mere. Desuden var kun uddannelsesstøtte og folkepension nævnt som undtagelser for kravet om selvforsørgelse. Også modtagere af dagpenge er undtaget kravet.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 12. aug 2020