Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Da sandheden blev disruptet

Indsigt 21. nov 2016  -  9 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay
Skrevet af: Andreas Baumann

År 2016 har stået i det postfaktuelle tegn. En uge efter at Donald Trump blev valgt som amerikansk præsident, er post-truth af Oxford Dictionary blevet kåret som årets ord. Definitionen af ordet henviser til omstændigheder, hvor objektive kendsgerninger har mindre indflydelse på den offentlige meningsdannelse end appeller til følelser og personlig overbevisning.

Det beskriver meget godt et af problemerne ved den demokratiske debat, som er blevet tydeliggjort under valgkampen til det amerikanske præsidentvalg. Her har vælgere på begge fløje godt hjulpet på vej af ekkokammereffekten på Facebook svælget i selvbekræftende historier fra politiske blogs og dubiøse webmedier. Noget af det er hjulpet på vej af en dyb mistillid til de etablerede medier, som Donald Trump formåede at udnytte politisk.

Og samtidig flød de sociale medier over af fabrikerede løgnehistorier med henblik på at påvirke valget, alt imens begge præsidentkandidater blev grebet i at udbrede stribevis af løgne og usandheder i deres taler og debatter.

Den amerikanske valgkamp er også det hidtidige klimaks i udbredelsen af løgne, rygter og falske nyheder på de sociale medier. Netmediet BuzzFeed har gennemgået mere end 1.000 opslag under valgkampen og identificeret over 100 falske websider til fordel for Trump, der fra samme by i Makedonien har været med til at udbrede falske nyheder på de sociale medier.

Eksempelvis at paven støtter Trump, at Hillary Clinton har stjålet milliarder fra statskassen, og at der nu endelig er fundet bevis for, at Obama blev født i Kenya. De 20 mest udbredte af den slags falske nyheder overgik i valgkampens sidste måneder de 20 mest populære rigtige nyheder fra de amerikanske mainstreammedier, hvis man måler på Facebook-engagement i form af delinger, kommentarer og likes. Se figur 1.[graph title="Falske nyheder oversvømmede Facebook" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/11/ABA_fig01_Falske-nyheder-oversvoemmede-Facebook.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/11/ABA_fig01_Falske-nyheder-oversvoemmede-Facebook.png" caption="Figur 1" text="I de sidste måneder af valgkampen i USA overhalede Facebook-engagementet på de 20 mest populære falske nyheder de 20 mest populære rigtige nyheder. " ]Kilde: BuzzFeed.[/graph]

De falske historier går også den anden vej. Flere af dem er delt tusindvis af gange i dagene op til valget, og det har affødt en heftig kritik af Facebook for uhindret at lægge platform til den massive misinformation. I første omgang afviste topchef Mark Zuckerberg forrige søndag kritikken med argumentet om, at mere end 99 pct. af indholdet på Facebook er faktuelt korrekt. Men i sidste uge meddelte både Facebook og Google, at de vil arbejde mere for at bekæmpe de falske nyhedssider, bl.a. ved at afskære siderne fra at få del i annoncekroner, der genereres, når folk besøger websiderne.

Effekten af det arbejde har digital ekspert Benjamin Rud Elberth dog ikke megen tiltro til. Han efterspørger i stedet en slags statsligt støttet faktapoliti herhjemme til at hitte rede i de sociale mediers kaskader af vrøvl, løgn og misinformation.

"Der er brug for at trække en streg i sandet nu. Strømmen af falske nyheder på de sociale medier har stået på i årevis, og det har længe været alt for let at snyde både læsere og journalister og udbrede et budskab på et falsk grundlag. Men her oven på den amerikanske valgkamp må vi konstatere, at det er blevet for voldsomt. Der verserer så mange rygter på nettet lige nu, også i det danske politiske system, hvor det er alt for let at skabe sin egen virkelighed på nettet, og så komme med et forslag, der passer til den virkelighed," siger Benjamin Rud Elberth, der er tidligere digital chef hos bl.a. Geelmuyden Kiese, men i dag er selvstændig rådgiver om digitale og sociale medier.

Hans kritik får opbakning fra professor Vincent Hendricks, der leder Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

"Facebook og Google er private aktører, så de er kun bundet af deres eget kodeks. Hvis de vil bekæmpe annoncekroner til falske nyhedssider, så kan de jo vælge at gøre det. Men de blev ikke sat i verden for at stimulere demokratiet. Så jeg efterlyser mere end det," siger han og peger på de etablerede medier:

"Pressens rolle i demokratiet består i at bidrage til kvalificeret information, så sandfærdig som mulig, så borgerne kan tage et oplyst valg. Et demokrati er jo ikke givet ved, at enhver har en stemme. Det er givet ved, at enhver har en oplyst stemme. Det er noget andet."

Her er en af udfordringerne, at de etablerede medier på internettet befinder sig i ureguleret konkurrence med blogs, politiske propaganda-netmedier og falske nyhedssider, der er gode til at lokke folk til at klikke, men ikke bidrager med brugbar information til at foretage fornuftige demokratiske valg – tværtimod. Og det stiller store krav til den seriøse presse.

"Der er jo ikke noget på nettet, der tilsiger, at du skal tale sandt. Tværtimod er de historier, der er gode til at slå igennem, ofte noget, der er spektakulært eller vækker bestemte følelser som vrede, indignation, forargelse osv. Det giver en ulige konkurrence, men det indskærper også de etablerede mediers vigtige civilsamfundsopgave. Det er en kæmpe opgave, fordi der er så meget information på nettet, som ikke kan bruges til at foretage et oplyst valg. Pressens demokratiske opgave er ikke blevet mindre med internettet eller de sociale mediers udbredelse," siger Vincent Hendricks.

Faktatjekkere vinder frem

Selv om løgnene synes at være eksploderet ved dette præsidentvalg, så er også mediernes brug af faktatjekkere gået frem de sidste 10 år, og dette præsidentvalg er det mest faktatjekkede valg nogensinde, fortæller Lucas Graves fra University of Wisconsin-Madison, der understreger, at begge præsidentkandidater er blevet grebet i masser af løgne. Den ene dog noget mere end den anden. Se figur 2.[graph title="Løgnere" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/11/ABA_fig02_Loegnere.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/11/ABA_fig02_Loegnere.png" caption="Figur 2" text="Donald Trump har løjet markant mere end Hillary Clinton under valgkampen.
" ]Kilde: PolitiFact.com[/graph]

Lucas Graves er selv tidligere journalist og har som medieforsker udgivet bogen "Deciding What’s True: The Rise of Political Fact-Checking in American Journalism", der beskriver et af de væsentligste nybrud i amerikansk journalistik.

"Faktatjekning er en reaktion på ‘han sagde, hun sagde’-journalistikken, hvor man blindt giver lige meget taletid til to forskellige synspunkter i en historie i forsøget på at virke objektiv. Det er den lette og sikre måde at bedrive journalistik på, fordi journalisten ikke vælger side, og det har præget amerikansk journalistik i årevis. Men det er også blevet stærkt kritiseret med argumentet om, at det ikke kommer nærmere sandheden," siger han.

Faktatjekkere undersøger derimod begge påstande og vælger derefter, hvilken side der har ret. Det har flere journalister end nogensinde gjort ved dette præsidentvalg, bl.a. live under de tre store tv-debatter mellem præsidentkandidaterne.

"Faktatjekkerne ser i høj grad sig selv som en bevægelse, og den har haft en ikke ubetydelig succes. For 10 år siden var det stærkt omdiskuteret, om man på den måde kunne vælge side og gøre sig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert. Men nu er faktatjekning efterhånden veletableret omkring de store amerikanske valg," siger Lucas Graves og henviser til den Pulitzer-vindende PolitiFact, som på det første globale topmøde for faktatjekkere i 2014 forsøgte at slå fast, at faktatjekning ikke blot er en dille.

"Hvad politikere siger, betyder noget. Og når de giver løfter, vil faktatjekkende journalister undersøge det," som PolitiFacts udgiver udtrykte det i en tale.

Lucas Graves har også bidraget til en ny rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford Universitet, der blev lanceret i sidste uge, og som viser, at udbredelsen af faktatjekkere i Europa også er på vej frem. Hvad der ikke er nået at komme med i rapporten, er Mandag Morgens nye initiativ tjekdet.dk, hvor læsere kan bede om at få en påstand undersøgt grundigt og på den måde være med til at kvalificere den offentlige debat.

Hidtil har højsæsonen for faktatjekkerne mest været omkring de store valg, påpeger Lucas Graves. Men det er så småt ved at ændre sig, og måske kan Donald Trump i Det Hvide Hus netop være den faktor, der mere permanent slår faktatjekkernes position fast i pressen i alle de lande, der har fulgt med.

"Jeg tror og håber på, at valget af Donald Trump vil gøre faktatjekning til en permanent del af mediernes arbejde. Det er der brug for med den lemfældige omgang med sandheden, Trump har baseret sin valgkampagne på," siger Lucas Graves.

Trumps nye propagandist

Hidtil har de amerikanske faktatjekkeres arbejde godt nok belyst en lang række løgne og usandheder, men det har ikke fået dem til at forsvinde. Og med Trump som præsident vil informationskrigen om sandheden efter al sandsynlighed fortsætte. Dels har Trump efter få dage som nyvalgt, kommende præsident med en række tweets allerede indikeret, at han ufortrødent vil fortsætte sin vendetta mod bl.a. New York Times, der har stået på hele valgkampen.

Og dels har Trump netop udnævnt en kontroversiel chefrådgiver for sit præsidentvirke i form af mediemanden og propagandisten Steve Bannon, direktøren fra Breitbart News, der er en slags succesfuld amerikansk udgave af Ralf Pittelkows og Karen Jespersens webside Den Korte Avis, hvor nyheder videreformidles ud fra bl.a. et særligt indvandrerskeptisk synspunkt. Et indblik i mediets linje kan man få ved at google "Breitbart News Denmark", hvorpå nærmest kun indvandrerkritiske historier dukker op.

Mediet er i fuld gange med at ekspandere til Europa for at være en del af mediebilledet i Frankrig og Tyskland, der snart står over for vigtige valg, og der vil Breitbart News aktivt støtte Marine Le Pens bestræbelser på at blive præsident, siger redaktør Alexander Marlow til New York Times. Samtidig er også misinformation fra Rusland en trussel, som især tyskerne tager meget seriøst, sagde Hans-Georg Maassen fra den tyske efterretningstjeneste i sidste uge til Reuters. Det var nærmest et ekko af Angela Merkels advarsler fra forrige uge, hvor hun sagde, at tyskerne skulle forberede sig både på russiske hackerangreb og falske nyheder. Måske hun også skal kigge på den anden side af Atlanten.

Under den amerikanske valgkamp fungerede Breitbart News direkte som et propagandamedie for Trump-kampagnen, har mediets tidligere redaktør Ben Shapiro forklaret i The Daily Wire. Han forlod Breitbart News i vrede over, at Steve Bannon havde forvandlet stedet til et forum for racistiske synspunkter og en kompromisløs støtte af Donald Trump. Den nuværende redaktør siger til New York Times, at Breitbart News kun vil støtte Trump, når han er præsident, hvis han også er tro over for sine vælgere.

"Hvis Trump fører sin administration i respekt for de vælgere, der har stemt på ham, så er alt godt. Men vender han ryggen til de værdier og principper, som drev vælgerne til valgstederne, så vil vi være yderst kritiske. Vi vil ikke tøve et sekund," sagde Marlow til avisen og understregede: "Det er uanset, hvilken rolle Steve har."

Lucas Graves betegner det alligevel som foruroligende, at Trump har udnævnt Steve Bannon til en så central position tæt på præsidenten.

"Det er skræmmende. Men jeg har ærlig talt ingen ide om, hvordan det vil påvirke Trumps forhold til pressen. Nogle gange virker han, som om han vil opføre sig mere præsidentiel og have et mere professionelt forhold til pressen. Men den her udnævnelse er et skridt i den anden retning. Det store spørgsmål, som florerer på alle landets medieredaktioner, er derfor, hvordan det bliver at dække Trump som præsident," siger Lucas Graves.

Vincent Hendricks tør heller ikke spå om, hvad udnævnelsen af Steve Bannon præcist vil gøre ved krigen mellem Trump og de etablerede medier. Men Trump kan jo fortsætte med den taktik, han brugte under valgkampen.

"I Det Hvide Hus kan han jo gøre, som han også har gjort i valgkampen, nemlig at straffe medierne og navngivne journalister på den ene eller anden måde, hvis han synes, at de har været på tværs. Så udebliver han fra pressekonferencer eller sviner dem til på Twitter."

Og netop ved hjælp af sin Twitter-konto har Trump i forvejen gjort livet svært for journalisterne.

"Ved at bypasse medierne og bruge sin egen kommunikationskanal på Twitter har han nærmest kunnet monopolisere sendefladen," siger Vincent Hendricks.

Samtidig er medierne selv blevet involveret i valgkampen, fordi Trump begyndte at beskylde dem for at være uærlige, for at vælge side imod ham og at være i lommen på demokraterne. Sandheden blev disruptet, og lige pludselig var medierne selv en aktiv part i valgkampen. Se tekstboks.

 

En række forskellige kriser før, under og efter den amerikanske valgkamp har undergravet tilliden til medierne.

 

    • Økonomisk: Pressen mister annoncekroner til digitale og sociale medier.

 

    • Relevans: Lokaljournalistik dør, og medierne mister forbindelse til borgerne.

 

    • Demokratisk: Mediebilledet bliver mere fragmenteret og opdelt.

 

    • Oplysning: Skel mellem sandt og falsk smuldrer i det post-faktuelle samfund.

 

    • Objektivitet: Trump har udfordret mediernes objektivitet, fordi mange har taget redaktionel stilling imod ham.

 

    • Sandhed: Trump har lanceret løgn på løgn og udvasket betydningen af at skelne mellem sandt og falsk.

 

    • Troværdighed: Trump har aktivt undergravet tilliden til mediernes troværdighed med sin Twitter-krig mod bl.a. New York Times, CNN og Washington Post.

 


Trump har udnyttet mediernes tillidskrise, som har givet momentum for falske nyheder på sociale medier og blogs, der fungerer som ekkokamre og giver frit lejde til rygter og løgne.

 

 

"I stedet for alene at rapportere om valgkampen og bibringe borgerne information, så de kunne tage en informeret beslutning, så blev medierne en part, der forsvarede sig mod angreb fra Trump. Det har Trump spillet på, og det har han fodret sine vælgere med, som i forvejen mente, at medierne var biased," siger Vincent Hendricks.

Medierne er i tillidskrise

At mange amerikanere mener, at journalister ikke er til at stole på, er noget, vi også kender til i Danmark, hvor journalister endnu engang sammen med politikere og brugtvognsforhandlere er havnet i bunden af Radius Kommunikations nyeste opgørelse over, hvilke professioner folk stoler på. Men i USA er tillidskrisen særligt dyb, understreger Rasmus Kleis Nielsen, der er forskningsleder på Reuters Institute for the Study of Journalism, Oxford University.

"Der har været en langvarig og dyb tillidskrise mellem store dele af den amerikanske befolkning og de amerikanske nyhedsmedier. Det, vi ser nu, er fortsættelsen af krisen, som stammer tilbage fra i hvert fald 1990’erne," siger han.

Og der er ikke grund til at tro, at tillidskrisen bliver løst lige foreløbig.

"Det er svært at se, hvordan de nuværende tendenser i mediebranchen skulle føre til, at de journalistiske nyhedsmedier skulle begynde at genvinde tilliden. Det skyldes to forhold. For det første, at de professionelle ambitioner hos medierne i stigende er grad rettet mod et nichepublikum og ikke mod et massepublikum."

Det gælder også i Europa og i Danmark. Og det betyder, at medierne i mindre og mindre grad er interesserede i at nå ud til hele befolkningen og være relevante for dem. Den anden del af forklaringen, som også gælder på tværs af de vestlige lande men i udpræget grad i Sydeuropa og USA, er den politiske polarisering af samfundet, siger Rasmus Kleis Nielsen:

"Min bedste vurdering er, at den tillidskrise, medierne er i nu, i høj grad er politisk og socialt forårsaget. Man kender ikke hinanden på tværs af race og sociale skel. Færre og færre mennesker har venner, der er fundamentalt anderledes end dem selv. Det er ikke Facebooks skyld. Det kan godt være, at Facebook forstærker den tendens. Men det er grundlæggende et socialt og politisk problem."

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023