Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Faktatjek 5. nov 2018  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Bax Lindhardt og Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

 

 

Siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015, er skattetrykket faldet.

Kilde: Udenrigsminister og formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, i et opslag på Twitter 20. oktober i år.


Det er helt korrekt, at skattetrykket er faldet siden 2015. Men faldet skal ses i det lys, at en omlægning af pensionsbeskatning sendte skattetrykket i vejret under Thorning-Schmidt-regeringen fra 2011 til 2015. Og selv om den nuværende regerings politik har medvirket til at sænke skattetrykket siden, så skyldes det mestendels andre forhold end den førte politik, siger forskere.

 

 

Skattetrykket er dykket siden 2014. Og et skattetryk, der dykker, er ren fryd for regeringspartiet Liberal Alliance, hvis absolutte mærkesag er at sætte skatten ned.

I forrige uge kunne da man også se udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen (LA) dele et opslag på Twitter med en graf over skattetrykkets udvikling i Danmark over de sidste knap 50 år. Samuelsen forsynede opslaget med kommentaren:

"I 2015 fik Liberal Alliance de afgørende mandater," og herefter lader Anders Samuelsen grafikken tale for sig selv.

Siden Folketingsvalget i 2015, hvor Liberal Alliance først udgjorde en del af Venstre-regeringens parlamentariske grundlag, og siden har fået ministerposter, er skattetrykket da også dalet. Det viser grafen over det danske skattetryk, som er lavet af Skatteministeriet.

Derudover ser man tydeligt, hvordan skattetrykket under den socialdemokratisk ledede regering fra 2011 til 2015 strøg i vejret. Så den røde regering må have ført en skattepolitik, der fik skatten til at stige, mens Liberal Alliances mandater siden 2015 har gjort skaden god igen ved at sænke skatten, må man forstå.

Helt så enkelt er det dog ikke. Liberal Alliance kan ganske vist tage en del af æren, men der er andre forhold end den førte skattepolitik, der spiller ind i udviklingen af skattetrykket, siger forskere.

Stigning skyldtes en skatterabat

Grafen, som Anders Samuelsen har delt på Twitter, topper i 2014, hvor skattetrykket når det hidtil højeste niveau på 49,8 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), som er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land. I 2014 var det nu engang socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister.

 

 

Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

 

Men det høje niveau i grafikken skyldes nu ikke, at den røde regering sendte skatterne i vejret. Årsagen til det høje skattetryk i 2014 skal derimod findes i, at der med skattereformen i 2012 opstod en skattefordel ved at omlægge sin kapitalpension. Danskerne fik her mulighed for at fremrykke deres pensionsskat. De kunne betale mere nu, og så slippe billigere senere, fastslår Bo Sandemann Rasmussen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

 

"2014, hvor grafen topper, var et ekstraordinært år med hensyn til skattetrykket. Det skyldes, at det med skattereformen i 2012 blev muligt at omlægge sin kapitalpension til aldersopsparing med en skatterabat. Så man blev beskattet med en lavere skattesats, end man ellers ville, hvis man skulle have pengene udbetalt som almindelig kapitalpension," siger han.

Netop den ekstraordinære indtægt udgjorde i 2014 hele 59,8 milliarder kroner. Derfor er skatteindtægterne større i 2014 i forhold til BNP, der ikke var steget lige så meget. Dermed røg også skattetrykket i vejret, selv om SRSF-regeringen ikke satte skatten op. Faktisk har selv samme regering fået kritik for at sænke både selskabsskatten og topskatten.

 

 

Skattetrykket er et udtryk for, hvor meget staten samlet set har af indtægter gennem skatter og afgifter holdt op imod, hvor stort et bruttonationalprodukt (BNP) landet har.

Derfor kan man heller ikke give regeringens aktuelle politik hovedansvaret for udviklingen i skattetrykket.

"De seneste år er BNP steget, da vi har oplevet vækst i økonomien. Derfor ser vi, at skattetrykket falder. Der har selvfølgelig været nogle skattepolitiske tiltag, der har påvirket skatten de seneste år, men det har ikke været noget, der afgørende har ændret på skattetryksniveauet," udtaler Torben M. Andersen.

Kilde: Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

 

 

Skattetryk er ikke kun bestemt af skattepolitik

Selv om det kunne være fristende, når man ser Anders Samuelsens opslag, så skal man generelt passe på med at trække en lige linje fra den førte politik til skattetrykket. Det siger Søren Hove Ravn, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på København Universitet.

"Skattetrykket kan ændre sig, enten fordi BNP ændrer sig, eller fordi skatteindtægterne ændrer sig. Udfordringen ved at bruge skattetrykket er derfor, at det kan flytte sig af andre årsager, end at skatten er blevet sat ned eller op," forklarer Søren Hove Ravn.

Og det var lige netop, hvad der skete i blandt andet 2014. Men det betyder ikke, at skattepolitik er ligegyldigt for skattetrykket. Sætter politikerne skatterne op eller ned, vil det kunne ses i skattetrykket.

 

 

Adjunkt ved Institut for Økonomi på Københavns Universitet.

 

 

"Skattepolitikken har selvfølgelig en betydning, og for eksempel hænger stigningen i skattetrykket frem til midten af 80’erne sammen med, at skatterne steg i den periode," siger Søren Hove Ravn og peger på de tidlige år i grafen, som indgår Anders Samuelsens opslag på Twitter.

Skattelettelse har noget af æren

Det bringer os frem til 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen overtog nøglerne til Statsministeriet. I grafen kan man se, at skattetrykket tager et nyt dyk. Og Liberal Alliance har da også en aktie i skattetrykkets fald.

Ifølge en opgørelse fra Cepos er der siden regeringsskiftet i 2015 gennemført skattelettelser for 14,6 milliarder. Og en skattelettelse vil alt andet lige betyde, at skattetrykket daler, da der skrabes mindre ind i statskassen i skatter og afgifter.

Liberal Alliance kan dog ikke tage hele æren for faldet i skattetrykket de seneste år, siger Bo Sandemann Rasmussen.

"De skattelettelser, regeringen har gennemført, er årsag til omkring en tredjedel af faldet i skattetrykket fra 47,4 procent i 2015 til 44,9 procent i 2018," siger Bo Sandemann Rasmussen.

I stedet er skattetrykket de sidste par år først og fremmest faldet, fordi indtægterne fra beskatning af pensionsafkast ikke er så høje som tidligere. Skatteindtægterne for pensionsafkast kan nemlig variere meget fra år til år. Det skyldes, at pensionsopsparinger i store milliardbeløb bliver investeret i forskellige ting, som giver forskellige afkast. Og det kan give en anden skatteindtægt fra det ene år til det andet.

 

 

Hvad er bruttonationalproduktet? Få den let forståelige forklaring her.

Kilde: DR

 

 

Det er her –$$$£££ og ikke i regeringens skattelettelser –$$$£££ at den betydeligste forklaring på det dalende skattetryk i de senere år skal findes.

"Det fald i skattetrykket, der er fra 2015 til 2018, handler primært om andre forhold end regeringens skattepolitik," siger Bo Sandemann Rasmussen.

LA: Det havde været bedre med det strukturelle skattetryk

TjekDet har ikke kunnet få en kommentar fra Anders Samuelsen. Det har vi i stedet fået fra skatteordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen. Han påpeger ligesom forskerne, at skattetrykket er påvirket af en række andre ting end den førte skattepolitik.

"Han (Anders Samuelsen, red.) skriver ikke noget, der er forkert. Men det er ikke vigtigt at kommentere på det faktiske skattetryk, der varierer af andre årsager som omlægning af pensionsbeskatning. Det interessante er det strukturelle skattetryk, og måske skulle Anders have lagt den graf op," siger han.

Med det strukturelle skattetryk, forsøger Skatteministeriet at rense det egentlige skattetryk for konjunktursvingninger og andre midlertidige forhold - som for eksempel omlægning af pensionsbeskatningen med skattereformen i 2012. Ifølge Joachim B. Olsen giver det et bedre billede af, at den nuværende regering har haft succes med at sætte skatten ned.

"Vi ønsker at sænke det strukturelle skattetryk. Og regeringens politik har bevirket, at det strukturelle skattetrykket er faldet. Det er uomtvisteligt," siger han.

Og den udlægning bekræfter Søren Hove Ravn fra Københavns Universitet.

"Det strukturelle skattetryk fjerner konjunkturforhold og midlertidig støj. Det har Joachim B. Olsen ret i. Det giver dermed væsentlig bedre billede af, hvordan regeringens politik påvirker skattetrykket, siger han.

Foto: Ó$$$£££lafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet

LÆS OGSÅ: Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

LÆS OGSÅ: Har Danmark en vækstkrise?

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023