Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder

Faktatjek 23. feb 2017  -  6 min læsetid
This describes the image

"Du ved, hvad du får med en borgerlig regering", skriver Socialdemokratiet i et Facebookopslag med en slet skjult reference til Venstres gamle valgslogan "Venstre ved du, hvor du har".

En grafik i partiets opslag viser, at antallet af ansatte i den offentlige sektor steg under den S-ledede regering i 2011-2015, mens antallet faldt i den V-ledede regering i det første år 2015-2016 og vil falde yderligere i 2017 og frem til 2025.

Den akkompagneres af teksten: "Resultatet af Løkkes politik: Mennesker mister deres job, danskere får dårligere service og velfærdssamfundet kommer under pres. Er det ikke ved at være tid til en ny regering?"

Men er det rigtigt, at der kom flere offentligt ansatte, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister - og færre nu, mens Lars Løkke Rasmussen (V) er det?

Og betyder det i så fald, at velfærden er i forfald, eller som Socialdemokratiet skriver, at "danskerne får dårligere service?"

Svarene er både ja og nej. Det skyldes, at man kan opgøre antallet af offentligt ansatte i Danmark på flere måder. Socialdemokratiet har hentet sine tal i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

 

TjekDet har bedt Danmarks Statistik om lave endnu en opgørelse. Den viser, at der siden 2010, dog med små udsving, er kommet færre offentligt ansatte. Dermed faldt antallet af offentligt ansatte altså også, mens den tidligere formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt, var statsminister i perioden 2011 til 2015. I 2. kvartal 2011 var der, hvad der svarer til 740.515 ansatte fuldtidspersoner i offentlig service og forvaltning, mens der i 2. kvartal 2015, omkring det tidspunktet, hvor Helle Thorning-Schmidt måtte overdrage nøglerne til regeringskontorerne til Lars Løkke Rasmussen, var 727.977.

Tallene i Socialdemokratiets Facebookopslag afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, fordi partiets tal er opgjort på en anden måde.

[graph title="Udviklingen i antallet af offentligt ansatte beregnet på to måder" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/02/Statistikfusion.jpg" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/02/Statistikfusion.jpg" caption="" text="" ][/graph]

For det første er de offentligt ansatte i partiets opslag opgjort i personer og ikke omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at partiets tal generelt er lidt højere. Populært sagt tæller Socialdemokratiet hoveder, mens Danmarks Statistiks opgørelse viser, hvor mange arbejdstimer, der reelt er til for eksempel ældrepleje og sagsbehandling på rådhusene.

For det andet - og den mest afgørende forskel - er personer ansat i offentlige løntilskudsordninger trukket fra i partiets tal. Og netop den manøvre gør, at statistikken nu viser, at der kom flere offentligt ansatte under den S-ledede regering. Det skyldes, at antallet af personer i offentligt løntilskud over årene er faldet markant. Ifølge Danmarks Statistik fra 13.139 i 2. kvartal 2011 til 2.953 i 2015. Så Socialdemokratiet ikke regner personer i løntilskud med, kommer nedgangen i antallet af offentligt ansatte i deres regeringsperiode til at se mindre voldsom ud.

Den store forskel fremgår også af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse. Den viser, at er personer ansat i løntilskud med i regnestykket, kom der 6.300 færre offentligt ansatte, mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister, og 7.700 færre i det første år af den nuværende regeringsperiode. Så inklusiv løntilskud havde Socialdemokratiets Facebookopslag i stedet set sådan her ud:

SOCRED4

Men er det rimeligt at undlade ansatte i løntilskud i regnestykket?

Det er der delte meninger om. Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, giver det sådan set god mening.

"Antallet af personer i løntilskud er ret konjunkturafhængigt. Der vil formentlig være flere af dem, når der lavkonjunktur. Og så afspejler løntilskud mere en arbejdsmarkedspolitisk indsats, end det afspejler det ønske, en regering måtte have for, hvor mange offentligt ansatte, der skal være," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Men hvis det er Socialdemokratiets mål at bevise, at der var flere ressourcer i den offentlige sektor til at løse opgaver i deres regeringsperiode, så kan man ikke udelade ansatte i løntilskud, mener Jørgen Søndergaard, der er professor og forskningsleder ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

"Det kommer selvfølgelig an på, hvad man vil bruge tallene til, men hvis det skal være udtryk for, hvor mange mandetimer, der er til rådighed til at levere velfærd, så bør løntilskud tælle med. De er også en ressource, der er til rådighed," forklarer Jørgen Søndergaard.

Og hos Danmarks Statistik tæller man da også normalt både ordinær og støttet beskæftigelse med, når man opgør antallet af offentligt ansatte.

Kolde vs. varme hænder

En tredje faldgrube ved Socialdemokratiets tal er, at de ikke tager højde for, hvilke typer af offentligt ansatte, der er kommet flere eller færre af.

Den viser altså ikke, om det er eksempelvis sosu’er, sygeplejersker og skolelærere - også kaldet varme hænder - eller kontoransatte, der er kommet flere af.

Danmarks Statistik offentliggjorde den 20. februar en rapport, der viser, at der er sket en markant stigning i antallet af offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, som typisk løser administrative opgaver. Til gengæld er der kommet færre med erhvervsfaglig eller ingen uddannelse. I 2. kvartal 2010 havde 13,4 pct. af de offentligt ansatte (ekskl. løntilskud) en lang videregående uddannelse. Den er siden steget støt, og i 2. kvartal 2016 havde 17 pct. af de ansatte en universitetsuddannelse.

[graph title="Andelen af akademikere i det offentlige stiger" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/02/akademikere.jpg" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2017/02/akademikere.jpg" caption="" text="" ][/graph]

At der er ansat flere akademikere og færre med erhvervsuddannelser betyder dog ikke nødvendigvis, at det påvirker serviceniveauet på velfærdsydelserne. Faktisk skal man ifølge Jørgen Søndergaard passe på med at lave den skelnen mellem de såkaldte varme og kolde offentlige hænder.

"Helt grundlæggende kan jeg ikke lide den sondring mellem varme og kolde hænder, og det har noget at gøre med, at begge dele er nødvendige, hvis man skal levere den form for velfærd, som det offentlige står for. Det svarer lidt til at sige, at det eneste, vi skal interessere os for, når vi skal ud og flyve, er stewardesserne, for de er de varme hænder. Men jeg er da lige så interesseret i at vide, om der er nogle dygtige ingeniører, der sørger for, at flyene ikke falder ned", fortæller han.

Besynderlig måde at måle velfærd

Socialdemokratiets Facebookopslag efterlader det indtryk, at færre offentligt ansatte er lig med dårligere service. Men det er ifølge de to eksperter, Jørgen Søndergaard og Bo Sandemann Rasmussen, problematisk at måle velfærd på den måde.

"Det er en lidt besynderlig konkurrence, Socialdemokratiet her har gang i. Antallet af offentligt ansatte er en lidt mærkelig succesindikator," siger forskningsleder og professor ved SFI, Jørgen Søndergaard. Han tilføjer, at antallet af offentligt ansatte var historisk højt i 2010 og 2011 under VK-regeringen.

Heller ikke Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, mener, at niveauet af serviceydelserne kan gøres op på den måde.

"Der er ikke en en-til-en sammenhæng mellem antallet af ansatte og de serviceydelser, der leveres. Det er der mange grunde til. Det betyder noget, hvordan sammensætningen af de offentlige ansatte er, om det er administratorer, eller om det er varme hænder," siger han.

Derudover spiller produktiviteten i den offentlige sektor også ind ifølge Bo Sandemann Rasmussen. Jo mere produktive de offentligt ansatte er, jo færre ansatte skal der bruges til at producere serviceydelserne. Endelig udliciteres en række offentlige serviceopgaver også til private. Så produceres velfærdsydelserne stadig, men ikke af offentligt ansatte. I den sammenhæng kan der være brug for færre af dem, selvom serviceniveauet potentielt er det samme som før udliciteringen.

"Vi skærer ind til benet på Facebook"

Finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht medgiver, at man i partiet har tilladt sig at "forenkle sagerne lidt" i Facebookopslaget.

"Ja, vi skærer ind til benet, men vi har jo en dybere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bag. Nogle gange er man jo bare nødt til at fange folks opmærksomhed. Og det giver os mulighed for at tage debatten bagefter," forklarer han og tilføjer, at han synes, opslaget har givet anledning til god dialog på hans egen Facebookside.

Her har han også gjort opmærksom på, at tallene kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den reference fremgår dog ikke af Socialdemokratiets Facebookopslag.

Ifølge Jørgen Søndergaard har socialdemokraterne i det her tilfælde måske forenklet sagerne lidt for meget. Og så mener han i det hele taget ikke, at grafikken kan bruges til at sige så meget om serviceniveauet i den danske velfærd.

"Jeg forstår godt, at politikere har behov for at forenkle budskaber, men det her er måske en anelse for forenklet. For hvad fortæller det, om der er nogen få tusind fra eller til, når vi snakker om, at vi har trekvart million ansatte i den offentlige sektor. Det er næppe det, der er afgørende for, hvordan den oplevede velfærd har det," afrunder han.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023