Tjek om din virksomhed annoncerer på 'tvivlsomme' hjemmesider
I slutningen af 2016 blev Nordea centrum for en omfattende shitstorm. Det skete, da en Facebook-bruger opdagede, at banken havde annoncer på netmediet Den Korte Avis. Kritikken bredte sig hurtigt til en lang række af danske virksomheder og endte med, at de fjernede alle deres annoncer fra mediet. Sagen gjorde det klart, at virksomheder oftest slet ikke ved, hvor på nettet deres annoncer vises.
Det har den franske virksomhed Storyzy, der overvåger internetannoncer og advarer virksomheder, nu fundet en løsning på.
På Storyzy’s hjemmeside kan du således udfylde en formular med navn, virksomhed og varemærke, og du får derefter - ganske gratis - at vide, om dine annoncer for nyligt er blevet vist på det, Storyzy kalder tvivlsomme hjemmesider.
Det kan være hjemmesider, som viderebringer falske nyheder, konspirationsteorier, pseudovidenskab eller som har politiske holdninger, der kan vække stærke følelser hos den modsatte fløj.
Det sker for de største
Nettjenesten har fundet frem til mere end 640 globale varemærker, der annoncerer på hjemmesider, som ifølge Storyzy har tvivlsomt indhold. Varemærkerne stammer eksempelvis fra tech-virksomheder, banker, detailhandlere, flyselskaber og universiteter.
Storyzy tog efterfølgende kontakt til omkring 400 virksomheder, og ifølge medgrundlægger Pierre-Albert Ruquier vidste de fleste slet ikke, hvor deres annoncer blev vist.
Det fortæller han til mediet Monday Notes.
Storyzy har efterfølgende udviklet en liste med mere end 700 hjemmesider, som de mener er tvivlsomme, og som virksomheder kan få udleveret mod betaling.
Annoncerne styres af algoritmer
Men hvorfor dukker annoncerne i det hele taget op på de her 700 hjemmesider?
Næsten alle annoncekampagner gør brug af algoritmer, der indsamler oplysninger om internetbrugeres forbrugsmønstre. Dermed følger annoncerne den enkelte internetbruger - uanset om vedkommende er på et nyhedsmedies hjemmeside eller studerer opskrifter i en netkogebog. Det kan derfor være ekstremt svært at styre, hvor annoncerne bliver vist.
Men virksomhederne har altså mulighed for at fravælge bestemte hjemmesider, som de ikke ønsker at annoncere på.
Det så vi eksempelvis i Danmark, hvor en række virksomheder såsom Nordea, IKEA, JustEat, Alm. Brand, Telia og Føtex valgte at droppe annoncerne på netmediet Den Korte Avis. Det skete, efter at flere kritiske Facebookbrugere forlangte, at virksomhederne ikke støttede mediet med annoncekroner.
Men det kan altså også skabe modreaktioner, når virksomheder aktivt fjerner annoncer fra bestemte hjemmesider. Ovenpå sagen med Den Korte Avis meddelte flere vrede kunder, at de fremover ikke vil handle hos de pågældende virksomheder.
