Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Trump tager æren for øget NATO-budget – men han må dele den med Putin

Faktatjek 22. aug 2019  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

 

 

"På grund af mig har disse lande (NATO-medlemslande, red.) indvilget i at betale hundrede milliarder dollars mere (til NATO, red.")

Kilde: Præsident Donald Trump på Twitter d. 21. august 2019


NATO-landene vedtog allerede i 2014 en målsætning om at øge forsvarsbudgetterne. Målsætningen skal dog først være indfriet i 2024. Og de øgede forsvarsbudgetter var en direkte konsekvens af Putins invasion af Krim.

Hvis stigningen i forsvarsudgifterne især skyldes Donald Trump, skal han altså have påvirket NATO-medlemslandene, allerede inden han annoncerede sit kandidatur til præsidentembedet, inden han blev valgt som USA's 45. præsident i 2016 – og inden han reelt blev indsat og kunne indtage det ovale kontor i den amerikanske præsidentbolig, Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident har dog været med til at fastholde fokus på at hæve de militære bevillinger og øge presset på NATO-landene.

 

 

Den amerikanske præsident Donald Trump er godt og grundigt sur på Danmark.

Onsdag den 21. august sender han i løbet dagen mindst tre bredsider af sted mod Kongeriget. Først beklager præsidenten sig over statsminister Mette Frederiksens (S) sprogbrug, da hun afviser at sælge Grønland til USA.

Senere på dagen følger han op på kritikken, da han i endnu et opslag på Twitter beklager sig over, at Danmark kun bruger 1,35 procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) til forsvarsalliancen NATO's pengekasse. Danmark burde i hvert fald betale 2 procent af BNP, lyder det fra præsidenten.

Samtidig gør han opmærksom på, at USA betaler langt mere, og det er godt nok uretfærdigt, lader han forstå. Tredje bredside mod Danmark er den hårdtslående konklusion, at var det ikke for ham, så ville blandt andet Danmark ikke have indvilget i at øge sit bidrag til NATO.

Artiklen fortsætter under billedet

Om aftenen onsdag den 21. august gik den amerikanske præsident Donald Trump på sit foretrukne kommunikationsmedie Twitter og kritiserede, at flere lande ikke betaler nok til NATO - heriblandt Danmark. Samtidig tog han hele æren for, at forsvarsalliancens medlemslande trods alt var begyndt at tale mere.

Men det er nu noget af en vildfarelse, når Donald Trump tager hele æren for, at Danmark og en række andre NATO-lande nu er i gang med gradvist at øge deres indbetalinger til NATO. Landene aftalte nemlig at øge deres forsvarsbudgetter på et NATO-topmøde i 2014 i Wales – altså to år før den amerikanske præsident blev valgt.

Det skete som en direkte konsekvens af den russiske præsident Vladimir Putins invasion af Krim i 2014.

"Donald Trump kan ikke tage hele æren. Han må dele den med Putin," siger Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Og forklaringen er ganske simpel.

"Allerede inden Trump blev valgt, var en del lande i gang med at hæve deres forsvarsbudgetter på grund af Putins invasion af Krim. Så i virkeligheden var det en tendens, der var i gang allerede inden Trump," siger lektoren fra Forsvarsakademiet.

Donald Trump stillede op som præsidentkandidat i juni 2015, blev valgt i november 2016 og indsat som præsident i januar 2017. Altså længe efter NATO-målsætningen om de 2 procent blev vedtaget i Wales i 2014.

Artiklen fortsætter under billedet.

Donald Trump må dele æren for de stigende forsvarsbudgetter i NATO-alliancen med Ruslands præsident, lyder det fra Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

Trump har fat i noget

Alligevel må man dog give den amerikanske præsident, at hans insisterende politiske fokus på at få de andre NATO-lande til at betale mere har forhindret de andre medlemmer af forsvarsalliancen i at løbe fra aftalen i 2014.

"Trump har helt sikkert også været med til at få forsvarsbudgetterne til at accelerere. I 2016 var der nærmest ingen danske politikere, der snakkede om, at forsvarsbudgetterne skulle hæves, men dagen efter Trump blev valgt, gik statsminister Lars Løkke Rasmussen ud og sagde, at vi nu skulle snakke om, hvor store forsvarsbudgetterne skal være," siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Artiklen fortsætter under grafikkerne

Donald Trump har altså fat i noget, når han raser over, at en lang række NATO-lande ikke bidrager med to procent af BNP til NATO. Der er dog en helt væsentlig nuance. Aftalen handler nemlig om at bruge penge på eget forsvar – ikke om at hælde dem ind i NATO, sådan som den amerikanske præsident tilbage i 2017 ellers formulerede det i sin kritik af medlemslandenes bidrag.

Et stykke vej til målsætningen

Danmark og en lang række andre NATO-medlemslande er i øvrigt et godt stykke fra at bruge to procent af deres BNP på forsvarsudgifter, som det blev aftalt i 2014.

I år forventer Danmark ifølge NATOs opgørelse at bruge knap 23 milliarder kroner på forsvaret, hvilket svarer til 1,35 procent af BNP.

Artiklen fortsætter under grafikken

USA er det NATO-land, der med hele 3,42 procent af BNP spenderer suverænt mest på forsvaret. Det svarer til cirka 4.900 milliarder danske kroner.

Andre NATO-lande, der bruger minimum to procent, tæller Grækenland, Estland, Storbritannien, Rumænien, Letland, Polen og Litauen – hvor sidstnævnte dog endnu ikke helt opfylder kravet, men har besluttet at gøre det snarest.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023