Undersøgelse om lange skoledage bliver mistolket
Det vakte opsigt, da en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i oktober sidste år kunne konkludere, at hele 82 pct. af eleverne i folkeskolen mener, at skoledagen er enten lidt eller alt for lang. Det var nemlig en drastisk stigning, for inden skolereformens længere skoledage blev indført i 2014, var den tilsvarende andel kun 43 pct.
Undersøgelse bygger på svar fra godt 21.145 elever fra 4. 6. 8 og 9. klassetrin fordelt på 137 forskellige skoler. Eleverne besvarede første gang spørgeskemaet i foråret 2014. To år senere, i 2016, svarede de igen på de samme spørgsmål.
I mellemtiden var skolereformen blevet indført, og skoledagen gjort længere. Derfor var det muligt for SFI at sammenligne elevernes holdning til skolen før og efter skolereformen.
SFI har målt elevernes skoletrivsel på, om eleverne kan lide at gå i skole, om de er glade for deres klasse, og om de føler, at de hører til på den skole, de går på.
Bag elevernes faglige interesse ligger, at eleverne angiver, at de hører efter i timerne, at de laver lektier, og at de kan lide dansk- og matematiktimerne.
Debatten om skolereformen handler oftest om skoledagens længde, og netop derfor dukker SFI-undersøgelsens konklusion op igen og igen. Det ærgrer Chantal Nielsen, der er seniorforsker ved SFI og står bag undersøgelsen, at debatten er så fokuseret på antallet af undervisningstimer i folkeskolen. For undersøgelsen viser også, at skolebørnene er lige så glade og lige så interesserede i undervisningen, som før skolereformen trådte i kraft.
Ifølge Chantal Nielsen kan undersøgelsen derfor ikke bruges til at hævde, at der skulle være negative konsekvenser ved længere skoledage. Baseret på SFI’s analyse er der ikke noget problem med skoledagens længde, når elevernes trivsel og faglige interesse er blevet ved med at ligge på samme høje niveau.
"Elevernes kritiske holdning til skoledagens længde er blevet mere udbredt – også blandt elever, der trives i skolen. Man kan dog ikke med afsæt i elevernes holdning alene konkludere noget om, hvorvidt skoledagens længde er passende eller ej," siger Chantal Nielsen og tilføjer, at elevernes trivsel formentlig ville have taget et dyk, hvis de længere skoledage var et problem.
Elevernes trivsel er vigtigst
At eleverne trives godt med at gå i skole, er ifølge Chantal Nielsen helt essentielt i folkeskolen, og flere studier peger på, at der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres faglige præstationer. Glade børn er dygtige børn, siger forskning på området, og levernes trivsel er altså et vigtigt forhold at medregne for at forstå SFI’s konklusioner.
Senest har SFI’s undersøgelse været refereret over sommeren i år blandt andet af DR og TV 2, fordi undervisningsminister Merete Riisager (LA) netop har igangsat et forsøg med kortere skoledage på 50 folkeskoler landet over.
Men medierne har ikke bekymret sig om elevernes trivsel, når de har omtalt, at eleverne er utilfredse med de længere skoledage. SFI’s undersøgelse bliver brugt som udtryk for, at eleverne synes, at dagene er for lange uden at påpege, at eleverne alligevel trives godt med at gå i skole.
Netop undervisningsministerens forsøg med kortere skoledage kan ses som et symptom på, at debatten om skolereformen i for høj grad har været koncentreret om skoledagens længde. Og det er skidt for debatten om folkeskolen, at den har været blottet for forhold som elevernes trivsel og deres faglige interesse. Det er vigtige nuancer, der er gået tabt, mener Chantal Nielsen.
"Debatten ville blive mere kvalificeret, hvis man også inkluderede andre forhold, så det ikke bare handler om skoledagens længde, men også hvordan skoledagen er tilrettelagt" siger hun og påpeger, at de 8 ud af 10 elever, der er utilfredse med skoledagens længde, kommer til at stå og flagre for sig selv, uden skelen til om børnene trives.
Når man medregner elevernes trivsel og faglige interesse, så viser SFI’s undersøgelse snarere at skolerne er lykkedes med at indføre reformen, end at skoledagene er for lange, mener Chantal Nielsen.
"Det, der formentlig ligger bag, er, at skolerne og lærerne har været gode til at forsyne den længere skoledag med noget variation, så det, at skoledagen er blevet længere, ikke umiddelbart går ud over elevernes generelle trivsel."
Chantal Nielsen understreger dog, at den konklusion er på det generelle plan, men ikke viser relevante forskelle for forskellige typer af børn.
"Det kunne være relevant at undersøge andre mål for elevernes velbefindende i skolen, for eksempel deres koncentrationsevne og træthed på forskellige tidspunkter på dagen. Derudover vil der formentligt være behov for at tage hensyn til elever med særlige behov, som ikke trives med den nuværende længde på skoledagen."
På Twitter har pressechef i Danmarks Lærerforening Søren Olufsen spurgt TjekDet, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i målingen af elevernes trivsel. Forklaringen er, at de otte indeks, der indgår i undersøgelsen (eks. elevernes trivsel, faglige interesse for skolen, lærer/elev-relation) bygger på en analyse af sammenhængene mellem de mange spørgsmål, eleverne har besvaret. Metoden hedder faktoranalyse og grupperer spørgsmål, der afdækker det samme tema. Det er blevet testet om spørgsmålet om skoledagens længde var relevant at inkludere, men analysen viste, at spørgsmålet ikke havde en tilstrækkelig stærk sammenhæng med de andre spørgsmål til at blive en del af nogle af de indeks. Derfor er det ikke med. Læs i øvrigt mere om faktoranalyse som metode i SFI’s rapport s. 6-7.
Artiklen er opdateret den 14. august - 09.56: Artiklen er opdateret med et uddybende citat fra Chantal Nielsen, der pointerer, at der kan være forskelle på forskellige typer af børn i forhold til udviklingen deres trivsel som følge af de lange skoledage. Derudover er der tilføjet en forklaring på, hvorfor skoledagens længde ikke indgår i SFI’s trivselsmål.
