Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vappede paven Trump en over fingrene?

Faktatjek 30. maj 2017  -  1 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Thomas Hedin

En meget kort video, der angiveligt viser pave Frans undvige den amerikanske præsident Donald Trumps hånd under et pressemøde i Vatikanet, er blevet delt adskillige gange på de sociale medier siden 24. maj i år.

På videoen ser det ud som om, at Trump forsøger at tage paven i hånden. Men seancen er fup og lavet med henblik på satire i det amerikanske tv-talkshow Jimmy Kimmel Live.

Klippet indgår i denne udgave af programmet ca. 1:30 inde i videoen.

Skulle du ikke være overbevist, vil den opmærksomme læser blandt andet bemærke, at ærmelængderne på pavens og præsidentens påklædning er forskellig fra originaloptagelserne.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?