Opfordring til boykot af israelske varer kan ramme de forkerte

“Hold dig væk fra produkter, hvis stregkoder starter med 729.”

Stregkoden med de tre startcifre indikerer angiveligt, at produktet eller varen stammer fra Israel.

Sådan har opfordringen i hvert fald lydt i flere både danske og udenlandske opslag på sociale medier i de seneste måneder. Senest har instagramprofilen “deltidsaraber” delt budskabet med sine knap 47.000 følgere. 

Men helt så simpelt er det ikke, lyder det fra en ekspert i stregkoder.  

Opfordringen er blevet delt af flere brugere på sociale medier i de seneste måneder.

1 / 5

Det er særligt dadler, der er i fokus, og man opfordres til at tjekke oprindelseslandet. Men det kan man ikke udelukkende gøre ud fra stregkoden.

1 / 5

Risikerer at boykotte palæstinensiske varer  

TjekDet har spurgt Mads Kibsgaard, der er stregkodeekspert hos organisationen GS1 Denmark, om stregkodens første cifre fortæller, hvor et produkt kommer fra.

GS1 er en global standardiserings-NGO under FN med kontorer i 116 lande. De har blandt andet speciale i at udstede unikke stregkoder, så en producent af et produkt kan sælge den samme vare i forskellige lande med den samme stregkode. 

Mads Kibsgaard, stregkodeekspert ved organisationen GS1 Denmark. Foto: GS1 Denmark

Ifølge Mads Kibsgaard indeholder stregkodens såkaldte præfiks - som er de første cifre - rigtigt nok en landekode. Men det eneste, som cifrene afslører, er, hvilket af de 116 landekontorer der har udstedt stregkoden. 

I tilfældet med stregkoder, der starter med 729, betyder det, at det er det israelske GS1-kontor, der har udstedt stregkoden. Men selvom 729 er Israels landekode, er det ikke sikkert, at virksomheden eller produktet har noget som helst med Israel at gøre. 

“Problemet er, at stregkodens første cifre ikke siger noget om, hvilken producent det er, der har modtaget præfikser, eller hvor deres produkter bliver fremstillet,” forklarer han.  

Betyder det så, at man i realiteten kan komme til at boykotte produkter, der er fremstillet af palæstinensiske producenter?

“Ja. Af forskellige årsager findes der ikke et GS1-kontor i Palæstina, så jeg vil også skyde på, at der vil være palæstinensisk producerede produkter, der har stregkoder fra GS1-kontoret i Israel, fordi det er det nærmeste GS1-kontor.” 

Et unikt indblik i krigen i Gaza: Satellitbilleder afslører massegrave og mystiske spor i landskabet

“Man risikerer at boykotte de forkerte lande, hvis man kun følger stregkoden.  Man vil naturligvis ramme nogle produkter fra Israel, men man vil sandsynligvis også ende med at boykotte nogen, der egentlig ikke har noget som helst at gøre med det land, man nu er imod.”

Ifølge Mads Kibsgaard skal man i stedet kigge på varen og se efter, om der står oprindelsesland angivet på indpakningen, hvis man vil finde ud af, hvor en vare er fremstillet. 

Forskellige årsager 

Danmarks landekode er 57, og på helt samme måde betyder det ikke nødvendigvis, at en stregkode, der starter med 57, har nogen relation til Danmark. 

“Vi har for eksempel nogle producenter, som får stregkoder fra det danske kontor, som starter med 57, selvom de producerer i andre lande,” fortæller Mads Kibsgaard. 

Det kan der være forskellige årsager til. 

“Det kan være, at ledelsen er dansk, eller hvis virksomheden er udsprunget fra en dansk virksomhed, og man gerne vil have supporten fra GS1 Danmark på dansk, så kan man jo så vælge at gøre det på den måde,” siger han og fortsætter. 

“Der kan også være lidt prisforskel på, hvad stregkodenumre koster. De er ikke dyre, men der kan være nogen, der vælger at shoppe rundt og samler deres stregkodenummer-serier i et land af økonomiske årsager, selvom de ikke har nogen tilstedeværelse i det pågældende land. Det må de gerne i GS1-systemet.”

Viralt billede af en strand vækker stor debat på sociale medier

Vil rette opslaget

TjekDet har forelagt instagramprofilen “deltidsaraber” oplysningen om, at varer med stregkoder, der starter med 729, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at varen stammer fra Israel. Profilen beklager ordlyden i opslaget og vil nu rette det.

“Alene baseret på den nye information har jeg naturligvis tænkt mig at revidere opslaget, da jeg ikke har interesse i at vildlede nogen eller for den sags skyld være skyld i, at palæstinensiske iværksættere skal lide under et opslag, som jeg egentlig har formuleret af helt andre grunde,” skriver personen bag profilen og tilføjer. 

“Jeg vil meget gerne redigere mit opslag snarest, for det forpligter med en stor platform.”

Deltidsaraber har inden denne artikels udgivelse rettet sit opslag og oplyst sine følgere om berigtigelsen i flere instagramstories.