LA-triumf ved skolevalget: Hvad fortæller det om næste folketingsvalg?
-
1. februar gik flere af landets 8.-10. klasser til Skolevalg
-
Liberal Alliance blev den helt store vinder med 30 procent af stemmerne, hvilket er det bedste resultat til et skolevalg nogensinde
-
Ifølge en forsker betyder de mange liberale stemmer dog ikke nødvendigvis, at vi ser Liberal Alliance bryde igennem ved de næste mange folketingsvalg
De unge i alderen 8.-10.-klasse stemmer i høj grad Liberal Alliance, og de vælger i højere grad de etablerede partier fra.
Det viser resultaterne fra dette års Skolevalg, som løb af stablen i sidste uge, hvor flere end 71.000 skoleelever deltog.
Og ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er der flere grunde til den overbevisende sejr til Liberal Alliance.
“Noget af det har selvfølgelig med deres politik at gøre, men det er også et spørgsmål om deres ungdomsorganisationer. Liberal Alliance har altid haft ry for at have en stærk ungdomsorganisation. Vi ser egentlig også, at selvom Socialdemokratiet har fået et dårligere valg end til seneste folketingsvalg, så klarer de sig sådan set ret godt,” siger han og tilføjer:
“Det har noget at gøre med, at de har en struktur, de har nogle ungdomspolitikere, de kan sende ud, mens Alternativet, hvis organisation ikke er, hvad den har været, ikke har så mange ungdomspolitikere, de kan sende ud, så de mangler jo i panelerne rundt omkring.”
Til valget blev Liberal Alliance den helt store stemmesluger med 30 procent af stemmerne. Det næststørste parti blev Socialdemokratiet med knap 16 procent af stemmerne, mens Venstre fik tredjeflest med næsten 10 procent af stemmerne.
Faktisk har Liberal Alliance haft det bedste skolevalg nogensinde af alle partier, siden danske skoleelever gik til stemmeurnerne for første gang i 2015.
Bundskraberne til årets valg blev Alternativet og Danmarksdemokraterne med henholdsvis 1,8 og 3,06 procent af stemmerne.
Radikale Venstre og Enhedslisten oplevede et godt skolevalg, hvis man sammenligner med, hvordan de normalt klarer sig til folketingsvalg. Til skolevalget fik Radikale Venstre 8,72 procent af stemmerne, og Enhedslisten fik 6,97 procent. Til det seneste folketingsvalg fik de henholdsvis 3,8 og 5,2 procent af stemmerne.
En liberal ungdom?
Ifølge Kasper Møller Hansen er et godt skolevalg ikke nødvendigvis ensbetydende med et godt folketingsvalg.
“Selvom der kommer nye liberale generationer frem nu, så går der rigtig, rigtig lang tid, før de virkelig slår igennem. Der taler vi måske 20-30 år, før vi virkelig vil kunne se det,” siger han.
Det skyldes ifølge Kasper Møller Hansen, at valgdeltagelsen fra 18-25 år ikke er særlig høj sammenlignet med efterkrigsgenerationerne, som er en demokratisk stærk generation. Derfor går den slags forandringer “enormt langsomt”, forklarer han.
“Men det tegner jo lyst for Liberal Alliance, for vi har jo også en situation, hvor 30 procent af de yngste vælgere, altså unge under 24 år, stemmer Liberal Alliance til folketingsvalget.”
Men når det kommer til stykket, er et skolevalg lige så drevet af individer, som et folketingsvalg er. Der kan nemlig være store forskelle rundt i kommunerne i forhold til, hvilket parti der er størst.
“Det afhænger jo også meget af, om partierne har en stærk lokal kandidat, der kan tage ud på skolerne. De unge er jo også til falds for stærk retorik og gode argumenter.”
Medvirkende til højere stemmedeltagelse
Når skoleeleverne går til skolevalg, er det første gang, at børnene prøver at stå i en valgsituation. Tre uger op til valget har børnene et undervisningsforløb, hvor de bliver præsenteret for partiernes mærkesager.
Her smider eleverne for første gang deres politiske anker ud, og ifølge Kasper Møller Hansen har indførelsen af skolevalget i 2015 været en medvirkende årsag til, at valgdeltagelsen for de yngste vælgere har været stigende siden 2015, og at vi nu har den mest politisk aktive gruppe af unge, vi har haft de seneste 20 år.
“De unge er blevet politisk vakt i en tidlig alder, og de har fået afmystificeret deres stemme og prøvet at komme ind bag forhænget, som ikke alle nødvendigvis har prøvet sammen med deres forældre,” siger han og tilføjer:
“Så skolevalg har været med til at øge de unges politiske selvtillid og deres tro på, at de kan og vil noget politisk. Så det er jo super positivt.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
