Stort set siden begyndelsen af den verserende krig mellem Hamas og Israel er palæstinenserne i Gaza blevet opfordret til at bevæge sig sydpå i sikkerhed. 

Det israelske militær, IDF, fokuserede i første omgang deres bombning i Nordgaza, så alt syd for Gaza City var mere eller mindre sikkert, lød budskabet på det tidspunkt. Palæstinenserne er derfor flere gange blevet opfordret til at flytte til såkaldte “safe zones”, hvor de ifølge IDF kunne være i sikkerhed.

Som vi afdækker i artikler fra Khan Younis og flygtningelejre i Centralgaza, har det dog ikke altid været tilfældet.

Med tiden er antallet af safe zones blevet mindre og mindre. Flugten fra bomber og ildkampe har bevæget sig længere og længere sydpå, og sydligst i Gazastriben finder man den by, som af nogen er blevet kaldt det sidste tilflugtssted for palæstinenserne: Rafah.

Men heller ikke her er der sikkert længere. I skrivende stund varsler Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en invasion af Rafah, og israelerne har inden da givet palæstinenserne mulighed for at flygte ud af byen.

Men mod syd er der lukket for grænsen til Egypten, som Rafah ligger lige op ad. Og mod nord er der enten fortsat krig eller enorme ødelæggelser - som du kan læse mere om i vores fulde afdækning af krigens spor i Gaza.  

Der er derfor - ifølge FN - ikke flere sikre byer at opholde sig i, og fordi det netop har været palæstinensernes sidste tilflugtssted, er befolkningstallet i Rafah i februar 2024 nået op på 1,5 millioner. Mere end halvdelen af Gazas samlede befolkning i en by på knap 150 kvadratkilometer, hvor der før krigen boede omkring 250.000 mennesker.

Opdaterede satellitbilleder fra Rafah, vi har fået adgang til og gennemgået, viser tydeligt, at det også kommer til udtryk i bybilledet. For hvordan samler man 1,5 millioner mennesker på så lidt plads? Det gør man ved at sætte telte op på hvert eneste ledige kvadratmeter.

Vi har samlet tre satellitbilleder af det samme område i Rafah fra henholdsvis 23. november 2023, 31. december 2023 og 14. januar 2024, og her kan man se, hvordan der kommer flere og flere telte til.

Alle de små farvede prikker rundt om bygningerne, hvor der før var bar jord eller gade, er nemlig telte, hvor internt fordrevne palæstinensere bor. I billedet nedenfor har vi sammenlignet satellitbillederne med videoer og billeder fra landjorden i punkterne 1, 2 og 3. Punkt 1 er et opslag med tre billeder på Instagram delt den 3. januar 2024 af dronefirmaet Ain Media fra Gaza, og det første billede har vi geolokaliseret til at være taget, der hvor vi har placeret punktet.

Ved punkt 2 kan man se en video delt på X den 31. december af Al Jazeera, der viser et hav af telte i forskellige størrelser. Det er en luftoptagelse, men meget tæt på jorden, så man får et godt indtryk af, hvordan de mange telte i sig selv har skabt en flygtningelejr.

Videoen ved punkt 3 har vi også geolokaliseret til at være tæt på markerne i venstre side af billedet. Det er en dronevideo delt på Youtube af Channel 4 News den 10. december 2023, hvor der altså allerede var kommet mange internt fordrevne flygtninge til Rafah.

Nedenfor har vi sammenholdt to satellitbilleder af et andet sted i Rafah, hvor man også kan se, at hver kvadratmeter bliver brugt. 

Satellitbillederne er taget henholdsvis 31. december 2023 og 18. februar 2024. Her er vi zoomet tættere på i et område, der allerede var tæt bebygget, før der kom telte til.

Som man kan se på billederne, var der allerede nogle få telte den 31. december, men den følgende halvanden måned kommer mange flere til. Blandt andet bliver vejen i midten fyldt mere op, og den åbne plads, der ligger op ad vejen, er blevet fyldt med telte.

Vi har fundet og geolokaliseret en optagelse af en teltlejr, som vi ved er fra netop det område, vores satellitbillede viser. Det er en video delt af AFP den 3. februar 2024

På nedenstående billede har vi markeret det præcise sted, den er optaget, med punkt 4.