Fejl og fakta

This describes the image
Foto: Tidligere og nuværende redaktionelle medarbejdere på TjekDet. Arthur Joseph Cammelbeeck

Faktatjek-journalistikken er TjekDets kerneopgave. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling. Grundlaget for et faktatjek skal hvile på faktuel videnskabelig dokumentation.

Vi tilstræber os altid at indsamle og formidle faktuel korrekt viden. Vi skal være nuancerende, præcise og undgå fejl og misforståelser.

Vi følger reglerne i Medieansvarsloven og er tilmeldt Pressenævnet, hvorfor vi blandt andet følger nævnets vedledning om god presseskik om berigtigelsespolitik. Desuden er TjekDet certificeret medlem af det internationale faktatjeknetværk IFCN. Dette indebærer, at TjekDet også skal overholde en række supplerende retningslinjer om berigtigelser.

Proces og politik

Opdager vi selv en fejl, så retter vi den på eget initiativ.

Vi forholder os altid til henvendelser om fejl eller krav om berigtigelser. Er der tale om væsentlige klager, der baserer sig på faktuelle forhold i et faktatjek, vil redaktionen, hvor det er nødvendigt, bruge den nødvendige tid til at efterprøve det eventuelle faktuelle grundlag, som en henvendelse hviler på.

Vi tilføjer artiklerne en oplysning om, hvad og hvor der er foretaget rettelser eller tilføjelser i de pågældende artikler. Desuden tilføjes disse rettelser og tilføjelser til en generel oversigt over artikler, hvor sådanne er foretaget. Listen finder du nedenfor på denne side.

Er en fejl væsentlig, så ændrer vi konklusionen på vores faktatjek, og berigtigelser af væsentlig karakter skal bringes på alle vores udgivelsesplatforme - uanset om det er på vores hjemmeside eller sider på sociale medier.

Korrektioner og rettelser, der har karakter af ændring af sproglige fejl eller formuleringer, der ikke umiddelbart ændrer artiklens budskab væsentligt, foretages, uden at der oplyses herom i artiklerne.

Almindelige kritiske kommentarer om eller generelle øvrige holdningstilkendegivelser til en artikel betragtes ikke som en klagesag, der falder ind under ovenstående retningslinjer.

Generelle krav til genmæle

TjekDet følger kravene til genmæle, som foreskrevet i Medieansvarslovens kapitel 6.

Loven foreskriver blandt andet, at de påklagede oplysninger skal vedrøre dig selv som person, virksomhed, forening, organisation, eller lignende. Man har ikke krav på genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre eller vedrører en ubestemt gruppe.

De bragte oplysninger skal være forkerte. Oplysningerne skal være af faktisk karakter.

Du kan læse mere om kravene til genmæle her

Sådan kontakter du redaktionen

Har du opdaget eller ønsker at påpege en fejl, misforståelse eller manglende nuance, hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til emailadressen kontakt@tjekdet.dk, eller du kan skrive til journalisterne bag artiklen. Navnet står anført øverst i artiklen. Klikker du på hans eller hendes navn kommer du videre til en biografi, hvor du finder kontaktinformationer.

Du er også velkommen til at skrive til TjekDets redaktør Thomas Hedin på emailadressen th@tjekdet.dk.

TjekDet er omfattet af Pressenævnets kompetence, hvorfor en klage kan indbringes for Pressenævnet, i fald du ikke er tilfreds med vores svar.

Er du af den opfattelse, at TjekDet ikke overholder disse IFCN-retningslinjer, kan du kontakte netværket her.

Du kan læse mere om vores formål, etiske og redaktionelle regelsæt samt arbejdsprocesser ved at klikke her.

Du vil desuden altid kunne få et overblik over i hvilke artikler, vi i løbet af de seneste 12 måneder har fortaget større rettelser eller væsentlige ændringer. Oversigten finder du herunder.  

I løbet af de seneste 12 måneder har redaktionen foretaget tilføjelser og korrektioner til følgende artikler:

Stor reklame i dansk avis: Luftrenser fjerner coronavirus fra luft og overflader
Udgivet: 22. marts 2020. Opdateret: 16. november 2020.
Artiklen erklærede på udgivelsestidspunktet påstanden for 'ikke dokumenteret'. Et halvt år efter artiklens udgivelse har virksomheden bag det omtalte produkt fået foretaget en undersøgelse af deres luftrenser hos Teknologisk Institut. Virolog konstaterer nu overfor TjekDet, at den nye undersøgelse indikerer, at der antagelig er nogen effekt på eliminationen af coronavirus. Det er dog stadig usikkert, om luftrenseren vil have en reel effekt i forhold til at begrænse smitterisikoen for mennesker. 

Vil droppe alle restriktioner: Overlæge ser kampen mod coronavirus for næsten vundet, men fire forskere afviser hans argumenter
Udgivet 22. oktober 2020. Opdateret: 23. oktober 2020
I artiklen fremgik det tidligere, at immunitet fra tidligere virus-infektioner kaldes innate-immunity. Det er nu præciseret, så der står, at innate-immunity er den del af immunsystemet, der først angriber en virus.

Er det dyrere for kvinder at låne penge i banken? Eksperter piller stor nyhed fra hinanden
Udgivet: 4. september 2020. Opdateret: 7. september 2020. 
Af artiklen fremgik det tidligere, at en af de medvirkende eksperter mener, at det ofte vil være økonomisk dårligt stillede kvinder, der klikker ind på Mybankers hjemmeside. Men eksperten kan ikke genkende den formulering, og derfor er den fjernet. I artiklen er det desuden præciseret, at det ikke i sig selv er Mybankers undersøgelse, der er problematisk, men derimod DR’s udlægning af den. 

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden
Udgivet: 8. juni 2020. Opdateret 12. juni 2020.
Efter udgivelsen af denne artikel har Statens Serum Institut i øvrigt besluttet ikke længere at bruge begrebet "smittetryk", men i stedet omtale beregningen som "kontakttallet".

Nej, influenzavaccinerede vil ikke teste falsk positiv for corona i de hvide telte
Udgivet: 1. maj 2020. Opdateret 19. maj 2020.
Efter artiklens udgivelse er opslag med samme påstand, som denne artikel handler om, begyndt at florere. Det nye opslag er tilføjet denne artikel og ligeledes faktatjekket.

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?
Udgivet: 1. maj 2020. Opdateret: 1. maj 2020.
Det fremgik tidligere af artiklens tekst, at der stod Give me freedom or give me death på den uredigerede version af skiltet. Det er en fejl, da der på skiltet, der også gengives i artiklen, rettelig står Give me liberty or give me death.

Corona: Vi aner ikke, om malariamedicin virker – og forsøget kan være farligt
Udgivet: 25. marts 2020. Opdateret 16. april 2020.
Det er tilføjet, at Didier Raoult er både mikrobiolog og professor.

Testforvirring: Derfor kunne hjælp fra Sydkorea ikke coronateste flere danskere
Udgivet: 27. marts 2020. Opdateret: Henholdsvis 30. marts 2020 og 31. marts 2020.
Artiklen manglede væsentlige nuancer. Det er tilføjet, at en række eksperter over for andre medier anser antistoftest som vigtige for bekæmpe coronavirus og genåbne samfundet. Det fremgik ikke tidligere af denne artikel. Det fremgik heller, at tilbud om testkapacitet fra universiteter og medicinalfirmaer sagtens kan vise sig anvendelige. Det er nu præciseret. Det er også tilføjet, at Svend Ellermann-Eriksen mener, at antistoftesten er god at bruge epidemiologisk, når den er helt klar. Den vurdering indgik ikke klart nok ved artiklens udgivelsen. 

EU kan ikke tvinge Danmark til at stille med soldater – hverken med eller uden forsvarsforbehold
Udgivet: 23. januar 2020. Opdateret: 28. januar 2020.
Artiklen opdateret med kommentar fra forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Har Mette Frederiksen skrottet grundloven og listet EU's bankunion ind ad bagdøren?
Udgivet: 13. januar 2020. Opdateret: 13. januar 2020. 
Det fremgik, at påstandshaveren stillede op som kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved europaparlamentsvalget i 2019. Det var ikke korrekt. Han forsøgte at blive det, men opnåede ikke kandidatur.

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister
Udgivet: 18. november 2019. Opdateret 18. og 19. november 2019.
Artiklen er efter deadline opdateret med kommentar fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.