“Rend mig i røven.”

Sådan siger 74-årige John Egtved fra Jyderup på Vestsjælland om det svindelnummer, han for nylig blev lokket i via en annonce på Facebook.

Annoncen lokkede med en sundhedsvurdering, som angiveligt kunne gøre ham klogere på hans rigtige kropsalder, hvis han indtastede oplysninger om sig selv og svarede på spørgsmål om sit helbred og vaner. Det bedste af det hele var, at det kun ville tage to minutter.

John Egtved modtog kun et generelt formuleret sundhedstjek. Oveni fik han tilsendt en dyr regning og trusler om inkasso, hvis ikke han betalte. 

John Egtved er tilsyneladende ikke den eneste dansker, der har taget testen og efterfølgende modtaget trusler om inkasso. 

Forbruger Europa oplyser til TjekDet, at de i skrivende stund har modtaget 73 klager. Derudover viser flere facebookopslag og anmeldelser på Trustpilot, at endnu flere danske brugere spørger om hjælp til, hvad man skal gøre, hvis man er hoppet i fælden. 

Og der er da heller ikke noget at sige til, at danskerne hopper i fælden, for annoncerne har floreret på Facebook i flere måneder. Det viser en undersøgelse af Facebooks annoncebibliotek, som TjekDet har foretaget.

Svindelnummeret har tidligere været beskrevet i både B.T. og Politiken, men TjekDets research viser, at det storstilede svindelnummer ikke kun rammer danske facebookbrugere. 

Svindlen foregår i en række lande og trækker tråde til en ungarsk mand. Da TjekDet kontaktede ungareren, var han hurtig til at lukke alle hjemmesiderne ned.

Her ses et eksempel på én af de Facebook-annoncer, der florerer. Siden leder sundhedsttjek.com - en variant af de danske sider. Af Facebooks annoncebibliotek fremgår det, at en ungarsk mand har betalt for flere af annoncerne. Bemærk, at der står “sundhedstjek.dk”, der ikke har noget med annoncen at gøre. FOTO: Skærmbillede fra Facebook Ad Library. 

---

Sådan fungerer det

TjekDets research viser, at de såkaldte “2-minutters sundhedsvurderinger” findes på en lang række hjemmesider og på flere sprog. Gennem målrettede annoncer på Facebook, bliver især midaldrende og ældre danskere ledt til blandt andet sundhedstjek.com. Vi har fundet frem til 14 aktive hjemmesider fordelt på seks sprog - tre danske, fire svenske, en norsk, to finske, to tyske og to franske.

Hjemmesiderne er opbygget på samme måde, men er tilpasset det enkelte land. Det ses blandt andet på hjemmesidens navn, pris og valuta samt på billeder og ikoner, der fremgår på siderne. 

Når man går i gang med sundhedsvurderingen, vælger man køn, alder, vægt og højde. Inden man kan gå videre, skal brugeren klikke en boks af, hvor der står med småt, at man accepterer vilkår og betingelser, og at tjenesten koster et vist beløb - eksempelvis 669 kroner i Danmark, 79,99 euro i Finland eller 899 svenske kroner i Sverige. Teksten står med så små bogstaver, at mange brugere overser den.

Sådan ser det ud, når man begynder “sundhedsvurderingen”. Pilen viser, at teksten med småt indeholder en pris på 669 kroner. FOTO: Skærmbillede fra svindlernes hjemmeside

---

Herefter klikker brugeren sig igennem en række spørgsmål om stress, fysisk aktivitet, mentalt helbred, mad og drikke, rygning og alkohol, søvn og så videre. Til slut skal brugeren angive sit navn og kontaktoplysninger og modtager derefter en “personlig sundhedsvurdering” på e-mail. Vurderingen indeholder generelle tekster om sundhed, søvn, mad og drikke og fysisk aktivitet. I samme e-mail modtager man også en faktura.

Hvis man betaler inden 10 dage, får man en mindre “rabat”. I fakturaen skal modtageren klikke “Betal nu”, hvilket fører til en udenlandsk betalingsside, hvor man indtaster kortoplysninger. Man modtager ikke en kvittering.

Trusler om inkasso

Én af de danskere, der ikke fik læst det med småt og blev lokket i svindlernes fælde, er John Egtved.  

Han fortæller til TjekDet, at han stødte på annoncen på Facebook og tænkte, at det kunne være sjovt at se, hvad de skrev om hans sundhed. Han tastede sine oplysninger ind og fik at vide, at han ville få et svar inden for 14 dage. 

“Men jeg gik ind og kiggede lidt nærmere på det og skrev til dem, at jeg ikke ville have det alligevel. Men det ville de ikke respektere, og så sendte de mig en regning på 669 kroner, som jeg kunne få rabat på, hvis jeg betalte hurtigt,” siger han. 

I første omgang betalte John Egtved ikke regningen, men da han nogle dage efter modtog en e-mail med trussel om inkasso, fandt han sit Mastercard frem og betalte, fordi han “ikke gad at ryge til inkasso for 600 kroner”. 

Der kom aldrig en kvittering for betalingen, så John Egtved valgte at sende endnu en betaling for at være sikker på, at betalingen gik igennem. Men der kom stadig ingen kvittering. Derfor ringede han til Mastercard, som fortalte, at de havde standset betalingen, fordi det så “lusket” ud. 

“Dagen efter ringer Mastercard mig op igen og siger, at de har spærret mit kort, fordi de ikke ved, hvilke af mine oplysninger firmaet har fået. De fortæller mig også, at betalingen ender i Ungarn,” siger John Egtved, der altså slap med skrækken og endte med ikke at blive svindlet økonomisk.

---

Pilen peger på Ungarn

På alle hjemmesiderne, er et selskab ved navn “Belard-Web Kft.” angivet som ejer og udbyder af sundhedsvurderingerne. I Ungarn finder vi et selskab kaldet “Bellard-Web Kft.” - altså med to "l"’er i stedet for ét. På hjemmesiderne fremgår selskabets registreringsnummer - en form for ungarsk CVR - men ingen af de numre, der står på hjemmesiderne, stemmer overens med selskabet Bellard-Web Kft.’s nuværende registreringsnummer, og “Belard-Web Kft.” - med et “l” - eksisterer ikke.

Numrene leder os i stedet til andre selskaber med forskellige ejere, hvor flere er under likvidation, og nogle af numrene er falske. I mindst ét tilfælde er ejeren bag et af selskaberne, vi finder frem til, død for flere år siden.

Alt efter om hjemmesiden er på dansk, svensk, norsk eller finsk optræder forskellige registreringsnumre. I virkeligheden er de forskellige registreringsnumre forskellige varianter af Bellard-Web Kft.’s tidligere registreringsnummer. Ved at ændre på ét tal i registreringsnummeret har svindlerne sørget for, at man bliver ledt til andre selskaber, der ikke har noget med hjemmesiderne at gøre.

Hvem står bag?

Bellard-Web Kft - med to "l"´er - er altså tilsyneladende selskabet bag svindlen. I ungarske selskabsregistre står en 25-årig ungarsk mand - vi kalder ham JZ - angivet som direktør i Bellard-Web Kft.. Han overtog firmaet i 2024 og står tilknyttet samme adresse, som selskabet har som hovedsæde. Adressen ligger i udkanten af en mindre by i nærheden af den ungarske hovedstad, Budapest, og på sociale medier finder vi flere videoer og billeder, der viser JZ befinde sig på og omkring adressen.

Vi finder også billeder af den 25-årige ungarer med skydevåben.

Billede af den nuværende ejer af Bellard-Web Kft., JZ. FOTO: Skærmbillede fra sociale medier

---

JZ overtager Bellard-Web Kft. den 4. juli 2024. Selvom JZ nu står som ejer, kan TjekDet se, at der allerede i januar - altså før han overtager Bellard-Web Kft. - begyndte at florere Facebook-annoncer for sundhedsvurderinger, der passer med dem, vi også ser, efter JZ kommer ind i billedet.

Annoncerne i januar ledte til en nu lukket hjemmeside - well-a-care.com -  og kørte kun i to dage fra 18. til 19. januar og har karakter af at være en test. Vi kender ikke JZ's præcise rolle i svindlen. Han kan være indsat i Bellard-Web Kft. som stråmand.

Vi har ikke kunnet få en kommentar fra JZ.

Selskabet har indtil 4. juli været forbundet til en anden ungarsk mand på 38 år - ham kalder vi VB. VB og hans slægtning har drevet selskabet Bellardtech Kft., der har samme adresse, som Bellard-Web Kft. tidligere har haft. Derudover står VB's telefonnummer som tilknyttet Bellard-Web Kft. gennem flere år.

Men væsentligst af alt: VB er navnet på den, der har betalt for flere af de danske Facebook-annoncer så sent som i november - de annoncer, som fører ofrene hen til blandt andet sundhedstjek.com. Det fremgår af TjekDets gennemgang af Facebooks annoncebibliotek.

Vi finder også flere LinkedIn-sider, hvor både VB og slægtningens navne står som forbundet til Bellard-Web Kft. På sociale medier bruger VB et andet navn, men billeder og relationer afslører, at det er ham.

VB er forbundet med Bellard-Web Kft. og kan sættes i forbindelse med hjemmesiderne, der tilbyder sundhedsvurderinger. FOTO: Skærmbillede fra sociale medier 

---

Vi ringer til VB, men han svarer ikke på telefonen. Derfor har vi kontaktet ham på sociale medier, og vi kan se, at han har modtaget og set vores besked. Dagen efter vores henvendelse blev samtlige hjemmesider på alle sprog pludselig lukket ned. Formålet med nedlukningen er uvist, for hjemmesiderne er nu igen aktive.

Vi har spurgt VB, om han vil kommentere på sin forbindelse til Bellard-Web Kft. og hjemmesiderne, der tilbyder sundhedsvurderinger, og hvorfor siderne blev midlertidigt fjernet umiddelbart efter, vi kontaktede ham. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Lad være med at betale

Forbruger Europa, der er en organisation, som yder gratis vejledning om forbrugerrettigheder, når man handler og rejser i EU, er opmærksom på de falske annoncer for sundhedsvurderinger.

"Hjemmesiderne Sundhedstjek.com og Sundhedsassesor.com snyder forbrugerne ved at skjule, at der er tale om en betalingsydelse. Skal der betales et beløb, skal det stå klart og tydeligt, så du kan træffe et bevidst valg. Det gør der ikke i det her tilfælde, og det er ikke i orden og stik imod reglerne. Vi ser desværre en stigende tendens, hvor den type hjemmesider lokker forbrugerne i fælden på sociale medier," siger Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.

Hvis man som John Egtved er kommet til at hoppe i fælden, skal man for alt i verden ikke betale regningen.

”Hvis du er blevet snydt af de to hjemmesider, skal du ikke betale. I stedet skal du skrive til dem og gøre opmærksom på, at du er uenig i kravet. Hvis du ikke kan sende beskeden, kan du taget et screenshot af, at du har forsøgt. Du skal ikke blive nervøs, hvis de truer med gebyrer og inkasso. Virksomheden må ikke blive ved med at rykke dig med krav om gebyrer, når du skriftligt har gjort dem opmærksom på, at du ikke er enig i deres krav. De får heller ikke noget ud af at sende sagen til inkasso,” tilføjer Lars Arent.

Tidligere på året jagtede TjekDet i en længere artikelserie historien bag et omfattende svindelnummer, hvor fiktive interview med kendte danskere lokkede adskillige danskere i en økonomisk fælde. Det gjaldt blandt andet Tina fra Greve. Hun mistede en stor den af hendes pensionsopsparing. Hendes historie kan du læse her. 

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.