Arbejdsproces og etisk regelsæt

This describes the image

Sådan faktatjekker vi

Vi følger samme arbejdsgang, hver gang vi laver et faktatjek. Det skal sikre, at vi ikke laver fejl, skaber overskuelig og forståelig formidling og overholder vores egne høje ambitioner om at bibringer læserne den bedst dokumenterede viden.

For at sikre kvaliteten af et faktatjek er det hovedreglen, at et faktatjek skal laves af mindst to journalister. Desuden efterprøves faktatjekkets indhold af mindst én  person på redaktionen, der ikke har været involveret i den forudgående proces.

Der er fire udgangspunkter, som ligger til grund for, hvornår vi faktatjekker en påstand:

  1. For det første skal der være tale om en klar og utvetydig påstand. Hvis en påstand kan tolkes på flere måder, skal vi enten spørge vedkommende, der har fremsat den, hvordan den skal forstås, eller undlade at lave faktatjekket. Det er desuden væsentligt, at påstanden ikke kan tolkes som en holdning. Holdninger kan nemlig ikke faktatjekkes.
     
  2. Personen, organisationen eller virksomheden, der har fremsat påstanden, bør have en vis vægt i den offentlige debat. Det betyder blandt andet, at personen skal have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt have eller haft mulighed for at opnå større opmærksomhed med sin påstand.
     
  3. Påstanden skal i udgangspunktet have opnået større opmærksomhed i den offentlige debat. På sociale medier taler man typisk om spredning - altså antallet af delinger, likes og kommentarer. I andre tilfælde kan en påstand være fremsat i for eksempel et medie, der har mange brugere, læsere, seere eller lyttere. Vurderer redaktionen, at en væsentlig og potentiel skadelig påstand umiddelbart ligger på grænsen i forhold til tilstrækkelig spredning, skal redaktionen blandt andet analysere, hvorvidt interaktioner aktuelt er stigende, og påstanden dermed har potentiale til at opnå større opmærksomhed. I så fald kan kriteriet om tilstrækkelig spredning vise sig at være opfyldt.
     
  4.  Påstanden skal være væsentlig i forhold til at holde den offentlige debat om et emne på faktasporet, ligesom påstanden skal have relevans for danskernes hverdag og indsigt til deres rolle som deltager i den offentlige demokratiske debat.

Som udgangspunkt skal konklusionerne på alle ovennævnte fire punkter beskrives i de enkelte faktatjekartikler.

Når først påstanden er defineret, kontakter redaktionen relevante kilder. Det er oftest forskere eller andre primære kilder, der har indgående kendskab til påstandens emne og som kan fremlægge faktuel videnskabelig eller anden velunderbygget dokumentation. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger sådan konkret dokumentation, der imødegår eller underbygger påstanden, kan for eksempel forskere udlægge og vurdere den bedst dokumenterede viden om faktatjekkets påstand. 

Som udgangspunkt bør et faktatjek typisk bygge på mindst to eksperter, der ikke har tæt relation eller er ansat samme sted. I hovedreglen taler redaktionen med langt flere eksperter - og det er langt fra altid, at alle indhentede ekspertudsagn indgår i et faktatjek.

De pågældende eksperter må desuden ikke have interesser eller være involveret i andre aktiviteter, der gør dem inhabile eller på anden måde kan skabe tvivl om faktatjekkets troværdighed.

Det er væsentligt for troværdigheden, at vores faktatjek også tager højde for nuancerne i en påstand. Derfor forsøger vi altid at kortlægge, om der findes videnskabelig dokumentation, der er modstridende. 

I videst mulige omfang er det forskerne eller andre relevante eksperter, der medvirker til at slå fast, hvorvidt en påstand er for eksempel falsk, sand eller vildledende.

I sidste ende skal kilden, der har fremsat påstanden, altid have mulighed for at kommentere faktatjekket og uddybe sin påstand. 

Det er vores mål, at læserne selv kan rekonstruere vores faktatjek. Derfor fremlægger vi vores research. Det sker for eksempel ved at fremlægge og/eller linke til relevant dokumentation. Det være sig officielle statistikker, videnskabelige undersøgelser, baggrundsoplysninger om de kilder, der medvirker i et faktatjek.


Vores etiske retningslinjer og standarder

Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle og organisatoriske linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling. Disse mål defineres ud fra følgende værdier:

Nærvær - vi prioriterer og formidler historier, der har relevans for danskernes hverdag og indsigt til deres rolle som deltager i den demokratiske debat.

Troværdighed - vi fremlægger de væsentlige nuancer, ser en påstand fra flere sider og beskriver kilders eventuelle interessekonflikter

Transparens - læserne skal kunne genskabe vores research og have dybdegående overblik over vores organisations opbygning og finansiering

Uafhængighed - vi tager ikke politisk stilling og påtager os ikke aktiviteter eller handler på en måde, der kan skabe tvivl om vores uafhængighed og upartiskhed.

Vi søger kun og modtager kun finansiering, der på ingen måde kompromitterer eller influerer på mediets redaktionelle uafhængighed. I tilfælde hvor mediet har ansøgt og modtaget støttemidler fra for eksempel fonde, organisationer eller personer til konkrete initiativer, skal giver og beløb oplyses i redegørelsen om foreningens økonomiske grundlag. TjekDet må desuden ikke tage imod uopfordrede donationer, der overstiger 200.000 kroner, jf. foreningens vedtægter §5.5.

TjekDet.dk skal være et annoncefrit og frit tilgængeligt univers.

This describes the image

De danske presseetiske regler

Derudover er TjekDet tilmeldt Pressenævnet og følger derfor de presseetiske regler for god presseskik. Det betyder blandt andet, at vi

  • tager hensyn til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse
     
  • sikrer, at kritik og svar bringes i sammenhæng og på samme måde
     
  • tydeligt angiver, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller ikke-dokumenteret viden
     
  • sørger for, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i en artikel
     
  • sørger for åbenhed omkring TjekDets berigtigelsespolitik 
     
  • Vi bringer berigtigelse af urigtige meddelelser på eget initiativ, så snart vi bliver bekendt med fejl af betydning i de artikler, hvor de indgår. Og en sådan berigtigelse skal fremgå tydeligt af artiklen, så det er noget af det første, læserne ser.

Det er desuden udgangspunktet, at sådanne fejl af betydning ligeledes bringes på TjekDets eksterne platforme – for eksempel på sociale medier.

Internationalt samarbejde forpligter

TjekDet er certificeret medlem af det internationale faktatjeknetværk The International Fact-Checking Network (IFCN). TjekDet er også certificeret medlem af den europæiske faktatjekorganisation European Fact-Checking Standards Network (EFCSN).

TjekDet har således forpligtet sig til at følge både IFCN's regelsæt og EFCSN's tilsvarende standarder for et journalistisk faktatjek:

This describes the image
  1. Vi er forpligtet til at udøve uafhængighed og fairness. Vi faktatjekker påstande på samme måde hver gang. Vi tager ikke parti. Vi følger den samme arbejdsgang ved ethvert faktatjek og lader evidens diktere konklusioner. Vi tager på ingen måde politisk stilling til de emner, vi faktatjekker.
     
  2. Vi er forpligtet til at udøve transparens i vores kildevalg. Vi ønsker, at vores læsere kan verificere de oplysninger, vi formidler. Vi giver tilstrækkelig med oplysninger om kilder og kildemateriale, så læserne kan efterprøve vores journalistiske arbejde – dog ikke i tilfælde, hvor en kilde bør anonymiseres af hensyn til dennes sikkerhed. I sådanne tilfælde giver vi flest mulige oplysninger om kilden – dog uden at det kan afsløre denne.
     
  3. Vi er forpligtet til at udøve transparens omkring vores økonomiske grundlag og organisation. Vi oplyser om eventuelle fondstilskud og bidragsydere. Hvis vi accepterer finansiel støtte fra en organisation, garanterer vi, at bidragsyderen ikke har nogen form for redaktionel indflydelse. TjekDets skribenter og øvrige nøglepersoner skal præsenteres på hjemmesiden. Kontaktoplysninger til redaktionen skal klart fremgå af vores hjemmeside.
     
  4. Vi er forpligtet til at udøve transparens i forhold til vores arbejdsmetoder. Vi forklarer metoderne, som lægger til grund for vores research, formidling, redigering, offentliggørelse, og vi berigtiger vores faktatjek-artikler om nødvendigt. Vi opfordrer læserne til at tippe os om påstande, som kan være et grundlag for faktatjek. Desuden oplyser vi, hvorfor og hvordan vi faktatjekker en påstand.
     
  5. Vi er forpligtet til åbne og ærlige korrektioner og berigtigelser.

På vores hjemmeside kan læserne læse om vores politik på området. Vi bringer rettelser og berigtigelser så tydeligt som muligt, så læserne let kan få øje på dem. Du kan her læse mere om vores berigtigelsespolitik, samt hvordan du kontakter os vedrørende fejl, misforståelser eller andre kommentarer til vores faktatjek.

Medarbejdernes uafhængighed

TjekDet’s medarbejdere bør aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres og mediets upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på TjekDet.

Det gælder ikke mindst i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

Medarbejdere kan ikke uden samtykke påtage sig lønnet bibeskæftigelse eller øvrige hverv uden for tjenesten, når disse ikke kan røgtes uden ulempe for organisationen. 

Medarbejderne må i embeds medfør ikke advokere for at stemme på politiske partier eller kandidater til offentlige eller private hverv.

I forbindelse med eksterne aktiviteter hvor medarbejderen repræsenterer foreningen, må medarbejderen ikke tage imod fysiske gaver, tjenesteydelser eller andre fordelagtige ydelser, der rækker ud over sædvanlig anerkendelse for en sådan indsats. 

Skulle der opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement eller øvrige relationer i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke, er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. 

TjekDet er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt disse etiske principper er overholdt.

Hvis organisationens ledelse bliver opmærksom på, at ovennævnte principper ikke efterleves i praksis, er det ledelsens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.