Først 550.000 kroner. Så 400.000. 

Begge beløb flytter sig fra Tina Vilykkes pensionsopsparing til hendes forbrugskonto, mens hun sidder og ser det ske. På sin egen computerskærm. Og hun kan intet gøre.

Hun forsøger ellers at råbe manden i telefonen op. Fortælle ham, at han ikke skal røre de penge. Men han forsikrer Tina om, at alt er fint. Hun skal nok få pengene tilbage. 

Og så lægger han på. 

“Jeg var grædefærdig hele natten,” fortæller Tina Vilykke til TjekDet.

Pengene så hun aldrig igen. Manden i telefonen, Max T., hørte hun heller ikke meget mere fra. 

I alt mistede hun i omegnen af halvanden million kroner, fordi hun troede, hun skulle tjene penge på kryptovaluta med kyndig vejledning fra professionelle investeringsrådgivere.

"Jeg var så ked af det. Jeg var flov,” siger hun i dag, seks år senere.

---

Blev kimet ned

Tina Vilykke er langt fra alene om at blive lokket ud i et falsk investeringseventyr. TjekDet har fået aktindsigt i tal fra Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK), og de viser, at NCIK i 2023 modtog 730 anmeldelser om bedrageri eller forsøg på bedrageri som følge af falske lån eller investeringer. I 2022 var tallet 503.

Og det er bare dem, der anmelder. Det gjorde et andet offer, Lisbeth Søegaard, for eksempel ikke.

Hun ender i svindlernes kløer via annoncer på Facebook, der leder videre til falske B.T.-artikler, hvor blandt andre tv-vært Anders Lund Madsen og livsstilsekspert Anne Glad tilsyneladende taler i rosende vendinger om en online investeringsplatform, der giver nemt og hurtigt afkast.

Og platformen er kun et klik væk. Via den falske artikel kan man nemlig tilgå platformen og angive sit navn og sine kontaktoplysninger. Og sådan modtager Lisbeth Søegaard det første af mange opkald.

Hun var skeptisk fra starten, men investeringsrådgiveren i telefonen fik hende alligevel overtalt til at indbetale et startbeløb på lige under 2.000 danske kroner, som ifølge planen skulle vokse sig større og større uden den store indsats fra Lisbeth Søegaard.

“Men de ringede og ringede, og der blev ved med at komme nogle mails om, at jeg skulle sørge for at afgive mine kontonumre, så de kunne indsætte de penge, jeg tjente. Og der stoppede jeg,” husker hun.

Det gjorde Tina Vilykke desværre ikke.

Hun oplevede ligesom Lisbeth Søegaard at blive kimet ned dag ud og dag ind med den ene attraktive investeringsmulighed efter den anden. Over en periode på knap fire måneder indbetalte hun adskillige beløb på sin investeringsplatform, hvor hun kunne se pengene vokse. Men da hun begyndte at blive nervøs ved at have så mange penge ude at svømme, var det ikke lige til at få dem tilbage.

Det krævede, at hendes investeringsrådgiver, Max T., fik adgang til hendes computer. Det var i hvert fald det, han bildte hende ind.

---

---

Og sådan kunne hun blot se til, mens Max T. via fjernstyringsprogrammet AnyDesk på et øjeblik flyttede knap én million kroner fra hendes pensionskonto over på hendes forbrugskonto og foretog 31 køb på hver 5.000 dollars med hendes betalingskort.

Nets’ sikkerhedsprocedure, hvor kunden før overførsel af penge skal angive en kode, som sendes til kundens mobil, fik Tina ikke megen gavn af. Hun videregav nemlig alle de koder fra Nets, der tikkede ind på hendes telefon, fordi hun troede, det var nødvendigt for at få tilbageført sine penge, som Max T. lovede. I stedet røg de direkte i lommerne på ham og hans medsammensvorne.

De 31 køb svarede dengang i 2018 til godt 960.000 danske kroner. Og med til regnestykket hører så de mange beløb, Tina Vilykke ellers overførte som en del af det påståede investeringseventyr.

I alt løber det op i næsten halvanden million kroner, som hun ikke har set skyggen af siden.  

Soldier to soldier

Tina Vilykke er 63 år og førtidspensionist efter en karriere i Forsvaret. Hun var blandt andet udsendt til det daværende Jugoslavien og fik nogle år senere konstateret PTSD. Lisbeth Søegaard er 74 år og pensioneret socialrådgiver. Hun var ved at gå fra hus og hjem på grund af sin mands pludselige sygdom, da svindlerne gjorde deres entré. 

Og det er ikke helt tilfældigt, at svindlerne udser sig sårbare - ofte ældre - mennesker, siger Hans Roost, som er politiinspektør for efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politi, der har efterforsket 120 sager om bitcoin-svindel på Facebook.

“Vi arbejder med en hypotese om, at gerningsmændene udvælger ældre personer, som måske er sårbare eller i krise. De spiller på nogle psykologiske mekanismer og virker meget overbevisende,” siger han og fortsætter:

“Man kan godt sige: ‘Det kommer aldrig til at ske for mig’. Men jeg tror bare, at rigtig, rigtig mange undervurderer, hvor dygtige de her mennesker er."

Tina Vilykke oplevede netop, at hendes investeringsrådgiver Max T. var god til at trykke på de rigtige knapper og dermed hurtigt få opbygget noget tillid.

“Han fortalte mig, at han også var tidligere soldat, så det var soldier to soldier, og han skulle nok passe på mine penge og alt det dér, så jeg skulle slet ikke være nervøs,” siger hun.

Siden Tina Vilykke blev svindlet i 2018, har svindlerne finpudset deres metoder. De falske artikler ligner mere og mere den ægte vare, og de er endda begyndt at bruge kunstig intelligens i videoer, der potentielt kan virke endnu mere overbevisende end manipulerede billeder i artikler.

Turde ikke have penge i banken

Tina Vilykke anmeldte svindlen til Midt- og Vestsjællands Politi, som hun oplevede tog sagen meget alvorligt. Men hun erfarede også hurtigt, at den politibetjent, der tog sig af efterforskningen, ikke kunne gøre alverden. 

“Han var hos mig et par gange, og til sidst sagde han så: Jeg har undersøgt forskellige ting, Tina. Det er altid svært, når det foregår i et andet land. Vi kan ikke gøre noget,” husker hun. 

Midt- og Vestsjællands Politi forklarer i en mail til TjekDet, at de som led i efterforskningen forfulgte et dansk pengespor, der desværre endte blindt, da det pågældende pengeinstitut gik konkurs. De skriver desuden, at de generelt er “udfordret i forhold til jurisdiktion”, når de skal efterforske sager, som foregår helt eller delvist i udlandet.

 “Vi vil som politi altid gerne opklare sagen og sørge for, at borgeren får sine penge retur, men vi arbejder inden for de rammer, som lovgivningen sætter. Derfor står vi nogle gange i den situation, at vi har udtømt de muligheder, vi har, for at komme videre med en sag,” skriver Midt- og Vestsjællands Politi. 

TjekDet retter i en senere artikel i denne serie om investeringssvindel et særligt fokus på politiets rolle.

Selvom det er seks år siden, at Tina Vilykke blev offer for svindelnummeret, sidder det stadig dybt i hende i dag. Hun måtte få hemmeligt nummer, fordi hun “rystede, hver gang telefonen ringede”, og hendes kontakt til andre mennesker er på et absolut minimum.

Artiklen fortsætter under billedet

---

Tillidsbruddet er simpelthen for svært at komme sig over.

“Jeg blev så bange til sidst, at jeg slet ikke turde have penge i banken, så jeg gemte dem derhjemme. Og jeg har næsten ikke brugt nogen penge, fordi jeg ikke er gået ud eller har gjort noget,” siger hun. 

Helt så hårdt føler Lisbeth Søegaard, der slap med et tab på knap 2.000 kroner, sig ikke ramt. Men hun betragter alligevel forløbet som “meget stressende og meget irriterende”. 

Før TjekDet fortæller det til hende, var hun ikke klar over, at de kendte mennesker, der bruges som blikfang i de falske artikler, slet ikke er en del af svindelnummeret. Hun har eksempelvis ikke Instagram og kunne derfor ikke læse, at Hummel-direktør Christian Stadil tog afstand fra svindelnummeret, da han var ansigt på det.   

“Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan blive bedre til at meddele det til de ældre. Eller give det til Ældre Sagen, så de kan give det videre. Det rammer jo sådan nogle gamle idioter som mig. Vores generation har jo ikke forstand på elektronik,” siger Lisbeth Søegaard.

18. januar 2024 annoncerede Erhvervsministeriet i samarbejde med blandt andre Ældre Sagen en plan om at styrke fokus på digital svindel mod ældre. Planen indeholder flere konkrete værktøjer, blandt andet et loft på 50.000 kroner for, hvor mange penge man kan straksoverføre på sin netbank.

TjekDet sætter fokus på investeringssvindel på Facebook. De kommende uger udgiver vi artikler om, hvem svindlerne er, og vi stiller spørgsmålet, hvorfor Meta ikke er i stand til at eliminere svindlen, der starter på deres platforme. Vi lader os også svindle for at dokumentere, hvordan svindlen foregår.

Bliv opdateret på de næste artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.