Påstande om befolkningsudskiftning afvises af forskere og de nyeste tal

-
Ifølge Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti og flere andre politikere på højrefløjen vil danskerne i fremtiden blive udskiftet med indvandrere fra muslimske lande
-
Fertiliteten er nemlig meget højere i de lande, vi modtager flest asylansøgere fra, end i Danmark, hvor den er rekordlav, lyder det
-
Men den nyeste befolkningsfremskrivning viser et andet billede, og forskere peger på, at ikke-vestlige indvandrerkvinder i Danmark i dag føder færre børn end kvinder med dansk herkomst.
Dansk Folkepartis nyligt genvalgte medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, er bekymret for det danske samfunds kulturelle og sociale fundament. Han ser nemlig ind i en fremtid, hvor den oprindelige danske befolkning bliver udskiftet med indvandrere fra muslimske lande.
“De lande, som vi modtager flest asylansøgere fra, har alle en højere fertilitet end Danmark. Denne udvikling fører til en langsom, men vedvarende ændring af Danmarks demografiske sammensætning.”
Sådan skriver han i et debatindlæg om familiepolitik i magasinet Modstrømmen den 16. oktober i år.
Og han er ikke alene om bekymringen. Teorien om en udskiftning af befolkningen, hvor danskere i fremtiden kommer i undertal til fordel for en muslimsk majoritet, går flere år tilbage, og så sent som i foråret blev den også ytret af flere andre på den politiske højrefløj i Danmark.
Mikkel Bjørn, Anders Vistisens partikollega i Dansk Folkeparti og formand for Indfødsretsudvalget, har flere gange fremført påstanden. Det samme har Martin Henriksen, som sad i Folketinget fra 2005-2019 for Dansk Folkeparti, men i dag er formand for Nye Borgerlige.
I april 2024, i forbindelse med udnævnelsen til formand, præsenterede Martin Henriksen en række forslag, der skulle “imødegå den befolkningsudskiftning, vi står overfor,” som han udtalte til BT.
Og tidligere på året italesatte også Lars Boje Mathiesen, der er afhopper fra selvsamme parti og nu formand for Borgernes Parti, den påståede befolkningsudskiftning på sin X-profil
Så ser vi ind i en fremtid, hvor etniske danskere kommer i mindretal i eget land og bliver erstattet af muslimsk kultur og en befolkningsgruppe med mellemøstlig baggrund?
Intet i de relevante statistikker og den seneste omfattende befolkningsfremskrivning fra juni i år peger i retning af en befolkningsudskiftning. TjekDet er dykket ned i, hvad man egentlig kan spå om fremtiden.

Overtager danske traditioner
Det er særligt fertilitetsraterne, der bliver lagt vægt på hos Anders Vistisen og andre, der forudser en befolkningsudskiftning. Eller rettere forskellen i fertilitet.
Fertilitetsraten er udtryk for, hvor mange børn en kvinde i aldersgruppen 15-49 år i gennemsnit føder, og for at opretholde en befolkning skal fertiliteten ligge på 2,1. Det har den ikke gjort siden 1968 hos danske kvinder, og i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik ligger fertiliteten på 1,5.
Det er ifølge Anders Vistisen problematisk nok i sig selv, men det, der for alvor bekymrer ham, er fertiliteten hos de kvinder, der kommer til Danmark fra muslimske lande, som han kalder det.
Anders Vistisen opremser fertiliteten i nogle af de lande, Danmark modtager flest asylansøgere fra: 4,5 i Afghanistan, 2,8 i Syrien, 2,7 i Marokko og 3,3 i Egypten. Fælles for landene er, at de har en muslimsk majoritetsbefolkning. På den baggrund frygter Anders Vistisen, at der vil ske en langsom ændring af Danmark demografiske sammensætning, hvor etniske danskere bliver udskiftet med muslimske indvandrere.
Men de tal, Anders Vistisen opremser, kan ikke bruges i den sammenhæng, lyder konklusionen fra to forskere, som TjekDet har talt med.
“Fertiliteten i de lande er ligegyldig, for alt tyder på, at indvandrergrupperne fra lande med muslimsk majoritetsbefolkning ikke tager deres familiemønster med til Danmark. De overtager simpelthen det danske familiemønster ved at reproducere sig i vigende grad,” siger Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Den samme vurdering har Henrik Toft Jensen, som er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet med mange års erfaring med forskning i demografi.
“Det ser ud til, at indvandrere efter nogen tid tilpasser sig og føder i overensstemmelse med den tradition, der er i Danmark. Det er ikke relevant at nævne fødselsrater målt i Egypten, for der får folk børn i overensstemmelse med den tradition, der er i Egypten,” siger han.

Faldende fertilitet hos indvandrerkvinder
Henrik Toft Jensen tilføjer, at der rigtigt nok er en større og større andel af den danske befolkning, som består af folk med anden etnisk herkomst.
“Men det hænger sammen med, at indvandringen er større end udvandringen af den gruppe mennesker,” siger han.
Det skyldes også, at fertiliteten for 30 år siden var markant højere i den gruppe. Tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder med dansk herkomst i gennemsnit fik 1,7 børn i 1993, mens indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund fik 3,4. Men det tal er faldet lige siden, og som man kan se på grafen nedenfor, så mødte de to tal hinanden i 2009.
“Siden har den været nogenlunde ens, og i øjeblikket er den faktisk mindre hos indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund,” siger Henrik Toft Jensen. I 2023 var deres fertilitet helt nede på 1,4.
Brian Arly Jacobsen forklarer, at der ikke er lavet grundige undersøgelser af, hvorfor indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund får færre og færre børn. Men han ser det som et tydeligt tegn på, at man i højere grad tilpasser sig den lokale tradition.
“Faldet i fertilitetsraten hos indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund er måske en af de vigtigste indikatorer for, hvordan det går med integrationen. For det er nogle helt andre familiemønstre, vi ser, end tilbage i 1990'erne,” siger Brian Arly Jacobsen.
Intet tegn på udskiftning i befolkningsfremskrivning
Fødselsrater, levealder og antallet af indvandrere og udvandrere kan ændre sig. Så en befolkningsfremskrivning kan aldrig forventes at ramme helt præcist.
Eksempelvis kunne man i 1980’erne ikke forudsige flygtningestrømmen fra mellemøstlige lande. Og i 1990'erne kunne man ikke have forudsagt, at fødselsraten hos indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund ville falde så drastisk og ramme samme niveau som kvinder med dansk herkomst.
Men der bliver alligevel lavet kvalificerede befolkningsfremskrivninger, som ikke kun tager højde for fertilitet, men også indvandring, fraflytning, dødelighed og forventet levealder.
Bag de befolkningsfremskrivninger står analyseinstituttet DREAM og Danmarks Statistik, og de udgav den seneste opdaterede version den 4. juni i år.
Helt overordnet viser fremskrivningen, at befolkningstallet i Danmark kommer til at stige. DREAM og Danmarks Statistik har lavet et regnestykke, der løber frem til 2070, og de forudser, at der til den tid bor 6,22 millioner mennesker i Danmark - mod 5,96 millioner i 2024.
Tallet er dog lavere, end man forudså sidste år. I den nye fremskrivning har man nemlig sænket forventningerne til, hvor mange børn en kvinde i Danmark forventes at føde i gennemsnit i den periode. Sidste år regnede man med 1,9 børn, mens det i årets fremskrivning er 1,7. Hvilket er tættere på den rekordlave fertilitet i 2023 på 1,5.
Ifølge Marianne Frank Hansen, souschef hos DREAM og ansvarlig for udvikling og vedligehold af deres befolkningsfremskrivningsmodel, viser intet i fremskrivningen, at der vil ske en befolkningsudskiftning i fremtiden.
“Det forventes, at andelen af både indvandrere og efterkommere vil stige i fremtiden, og derfor bliver sammensætningen af befolkningen gradvist anderledes i fremtiden, end vi ser det lige på nuværende tidspunkt. Men der er langt til, at antallet af det, Danmarks Statistik definerer som personer med dansk oprindelse, bliver mindre, end antallet af indvandrere og efterkommere,” siger Marianne Frank Hansen.
Det kræver en fertilitet på 2,1 for at opretholde en befolkningsgruppe. Når danske kvinder har en fertilitet på 1,5, er det så dermed alene indvandring, der får indbyggertallet til at stige?
“Nej, så simpelt er det ikke. Det væsentligste bidrag til det højere befolkningstal tilskrives nemlig en stigende gruppe ældre - dem på 67 år og ældre. Den gennemsnitlige levetid i Danmark er steget markant siden midten af 1990'erne, og den tendens forventes at fortsætte.”
Politikere fastholder påstand
TjekDet har præsenteret Anders Vistisen for statistikkerne og forskernes kritik. Han har ikke ønsket at medvirke i et interview, men skriver i stedet i en mail, at “befolkningsudskiftningen allerede er en realitet, som de fleste danskere kan konstatere ved blot at se ud af deres vinduer.”
Han henviser derudover til, at tal fra Danmarks Statistik viser, at “ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har stået for knap 70 procent af den samlede befolkningstilvækst i perioden 1980-2020, mens etniske danskeres andel er derimod kun 3 procent.”
TjekDet har efterprøvet tallene med Danmarks Statistik, og tendensen er korrekt. Tallene er ifølge Danmarks Statistik 65 procent og 6 procent, hvis man ser på hele perioden fra 1980 til 2020 under et. Tallene illustrerer den stigende indvandring, der var i perioden, og at fertiliteten hos danske kvinder højst har været 1,9 og i flere år nede på 1,5, mens fertiliteten hos ikke-vestlige indvandrerkvinder lå på 3 eller derover frem til år 2000 og først faldt til under 2 i 2009.
Når Anders Vistisen alligevel ikke har ret i sin forudsigelse om en udskiftning af befolkningen, skyldes det, at kurven er knækket, så de to fertilitetsrater mere eller mindre har været ens siden 2009.
Anders Vistisen nævner i sit svar også en fremskrivning af den muslimske befolkningsudvikling i Europa fra 2017, udarbejdet af det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center. For Danmarks vedkommende viser fremskrivningen ifølge Anders Vistisen “en fordobling til en tredobling af muslimers andel af befolkningen i Danmark allerede i 2050”.
På side 30 i rapporten fremgår det, at muslimer i 2010 udgjorde 4 procent af befolkningen i Danmark og 5,4 procent i 2016. I analyseinstituttets fremskrivning arbejdes der med tre forskellige scenarier frem mod 2050: Ved ingen migration fra 2018 frem til 2050 forudser instituttet, at muslimer udgør 7,6 procent af befolkningen i 2050, mens tallet er 11,9 procent ved medium migration og 16 procent ved høj migration.
I alle tre scenarier er der altså tale om en større andel af muslimer frem mod 2050, men i ingen af scenarierne bliver etniske danskere i mindretal i Danmark.
Af rapporten fremgår det, at antallet af muslimer i Danmark og fremtidsscenarierne er baseret på tal fra Danmarks Statistik. I deres database indgår religiøse tilhørsforhold dog ikke som en variabel, da borgeres religion ikke er noget, man registrerer i Danmark.
Pew Research Center oplyser til TjekDet, at de først har set på andelen af befolkningen, der ikke er født i Danmark, og derefter undersøgt den religiøse sammensætning i deres oprindelseslande. Ud fra det estimerer de antallet af muslimer i Danmark.
Brian Arly Jacobsen fortæller til TjekDet, at han tidligere har brugt samme metode i sin forskning, indtil der kom mere sikre data fra spørgeskemaundersøgelser. Han mener dog, at Pew Research Centers prognose er i den høje ende. Og når man kigger så langt ud i fremtiden, bliver tallene meget usikre.
“Alle forudsætninger er svære at sige noget præcist om indenfor en 10-årsperiode, men Pew Research Center forsøger at lave en 30-årig fremskrivning for alle religioner,” siger han og tilføjer:
“Det er svært nok at fremskrive landes befolkninger uden variablen religion.”
TjekDet har også præsenteret Mikkel Bjørn, Martin Henriksen og Lars Boje Mathiesen for statistikkerne og forskernes kritik.
Mikkel Bjørn har sendt præcis samme mailsvar som sin partifælle Anders Vistisen.
Martin Henriksen og Lars Boje Mathiesen er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse.
TjekDet faktatjekker ofte påstande fra og om dansk politik. Du kan læse alle vores faktatjek om emnet her.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
I den oprindelige artikel skrev vi, at Anders Vistisen ser ind i en fremtid “hvor den oprindelige danske befolkning kommer i undertal i eget land”. Anders Vistisen har protesteret mod denne formulering, som i stedet er rettet til, at Anders Vistisen “ser ind i en fremtid, hvor den danske befolkning bliver udskiftet med indvandrere fra muslimske lande”.