Erhvervsdrivende er dårligt stillet i tilfælde af telefonsvindel: Familie mistede 351.000 kroner
-
Erhvervsdrivende er dårligt stillet i tilfælde af telefonsvindel.
-
Bankerne dækker nemlig ikke økonomiske tab på erhvervskonti - i modsætning til private, som typisk får tabet dækket.
-
Ananda Dahlmann og hendes mand er et eksempel på bankkunder, der får svindlet penge ud fra deres erhvervskonto, men som ikke kan få erstatning.
Bliver du svindlet og lider et økonomisk tab, er der hjælp at hente som privatperson. Banken tilbagebetaler nemlig typisk beløbet minus en selvrisiko.
Det er dog en helt anden snak, hvis svindlerne tømmer din erhvervskonto. Erhvervsdrivende har ofte ikke ret til at få tabet dækket, fordi bankernes regler typisk er anderledes for erhvervskunder.
Den forskel oplevede Ananda Dahlmann og hendes mand på egen krop, da de blev udsat for økonomisk svindel. Forløbet, der endte med at koste familien over 350.000 kroner, begyndte den 1. november 2024, da Anandas mand kom i kontakt med en svindler, der formåede at opbygge en stærk - men falsk - tillid.
“Det er en meget kynisk og ubarmhjertig svindler, der lige op til december stjæler alt, hvad en familie på fire har at leve for,” siger Ananda, som til daglig hjemmepasser familiens to børn, mens manden er selvstændig tømrer.
En troværdig svindler
TjekDet har de seneste uger afdækket den form for bedrageri, der kaldes spoofing, hvor ofrene ringes op og bliver narret af personer, der udgiver sig for at være fra eksempelvis MitID, politiet eller offerets bank. De bruger særlig teknologi til at få det til at se ud, som om de ringer fra troværdige telefonnumre tilhørende blandt andet offentlige myndigheder, og under dække af at ville beskytte offeret mod svindel, vinder de tillid og får adgang til at tømme offerets konto.
Et kriminelt netværk har forsøgt at svindle mindst 9.000 danskere med denne metode. En af dem er erhvervskvinden Anna Thygesen, der i november 2024 blev svindlet af en mand, der efter Ananda Dahlmanns overbevisning er den samme svindler, som tømte hendes mands erhvervskonto.
Anna Thygesen endte med at få dækket det økonomiske tab af banken ud over 8.000 kroner i selvrisiko, fordi pengene blev taget fra hendes private bankkonto.
Situationen er anderledes for Ananda Dahlmann og hendes mand. De har alle deres penge - udover et par tusinde kroner - stående på en erhvervskonto i Sydbank, da Anandas mand modtager en sms den 1. november 2024. Sms’en skal forestille at komme fra Virk, der er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige. I sms’en bliver han bedt om at indberette, hvordan hans firma håndterer personfølsomme dataoplysninger.
Anandas mand tror, at sms’en er ægte, så han følger linket, logger ind med MitID og angiver sit CPR-nummer uden at fatte mistanke.
Afsenderen af sms’en er i virkeligheden en svindler, som nu har fået fingrene i Anandas mands personlige oplysninger. Den 25. november 2024 - godt tre uger efter - ringer svindleren for første gang og udgiver sig for at være en sagsbehandler fra Sydbank.
“Han spørger, om vi lige har overført 24.500 euro (cirka 183.000 danske kroner, red.) til Litauen. Det kan vi hurtigt sige nej til, men han vinder tillid ved allerede at have en masse forudgående viden. Han kender detaljer om vores tidligere transaktioner på forhånd og ved, hvad vores bankrådgiver hedder,” siger Ananda.
Efter at have dobbelttjekket, at telefonnummeret, som svindleren ringer fra, faktisk tilhører Sydbank, fortsætter Anandas mand samtalen. Den bliver rykket over på beskedtjenesten Telegram - en strategi, som svindlerne ofte bruger.
Den falske sagsbehandler giver ordre om ikke at åbne Netbank og MitID, og Anandas mand er overbevist om, at den falske sagsbehandler er i gang med at få styr på situationen. Svindleren er nemlig troværdig.
“Han fremstod både sød og rar og meget overbevisende. Han var meget rolig og veltalende, og så tøvede han heller ikke i samtalerne, så min mand var meget taknemmelig for den hjælp, han fik,” fortæller Ananda.
De næste fem dage rykker svindleren store beløber rundt fra Anandas mands erhvervskonto til privatkontoen og videre til svindelnetværkets hænder. Da Anandas mand har fået besked på ikke at åbne Netbank og heller ikke får besked fra banken om mistænkelig aktivitet, foregår dette helt uden Ananda og hendes mands viden.
Spirende mistanke
Den 30. november 2024 fatter parret dog mistanke. De kører i banken og får en fysisk kontoudskrift, hvor de kan konstatere, at de er blevet snydt - et tab på cirka 351.000 kroner, hvoraf 200.000 kroner er blevet optaget som et kviklån. De tager straks affære i håb om at få de stjålne penge retur, men det skal vise sig at blive sværere, end de troede.
Som nævnt kan økonomiske tab i forbindelse med svindel fra private bankkonti dækkes, mens pengetab fra erhvervskonti ofte ikke kan. Og da pengene på Anandas mands konto ultimativt blev rykket fra familiens erhvervskonto til kortvarigt at stå på deres privatkonto for til sidst at havne i hænderne på svindlerne, håber Ananda og hendes mand, at beløbet er til at redde.
Sydbank holder dog fast i, at pengene, der er gået tabt, oprindeligt stod på erhvervskontoen, og derfor kan de ikke dække tabet. Sydbank henviser til punkt 14 i “Regler for Sydbanks Net- og Mobilbank”. Her står ganske rigtigt, at “Sydbank hæfter ikke for tab på erhvervskonti, som er opstået ved misbrug af Sydbanks Net- og Mobilbank - Overfør og betal eller ved fejlagtig anvendelse af funktionerne i Sydbanks Net- og Mobilbank - Overfør og betal.”
“Når min mand er privatkunde og erhvervskunde i samme bank, synes vi, det er så uretfærdigt, at de ikke vil hjælpe ham som privatkunde. Pengene gik jo først tabt, idet de forsvandt fra privatkontoen,” siger Ananda og tilføjer:
“137.000 af pengene, de tog, skulle have været overført til privatkontoen som løn og udbytte i januar. Men banken ser meget sort-hvidt på det og holder fast i, at pengene blev svindlet fra vores erhvervskonto.”
Ananda og hendes mand er ikke de eneste erhvervsdrivende, TjekDet har talt med, der ikke kan få deres mistede penge tilbage.
En af dem er Lise Espensen, som blev narret af “Christian fra MitID”. Hun blev snydt for i alt 120.000 kroner, hvoraf 20.000 stod på en erhvervskonto i Lunar Bank. Lise fik dækket 100.000 kroner, men de resterende 20.000 vil Lunar ikke dække med henvisning til deres forretningsbetingelser for erhvervskunder.
Lise har efterfølgende klaget over afgørelsen til Lunar Bank, dog uden held.
Gængs aftale
TjekDet har forholdt de to banker, Sydbank og Lunar Bank, henholdsvis Anandas og Lises kritik om, at erhvervskunder er dårligt stillet i tilfælde af svindel.
Sydbank ønsker ikke at udtale sig om den specifikke sag, men i et mailsvar til TjekDet skriver deres afdelingsdirektør for Fraud, Malene Morsing:
“Generelt følger vi praksis på området. Virksomheder kan desværre også blive udsat for svindel med økonomisk tab som følge. Vi anbefaler derfor, at de overvejer en forsikring mod økonomisk kriminalitet, og vi informerer løbende vores kunder om svindelrisici og forebyggelse.”
Vibeke Bak Solok, der er bankdirektør hos Lunar, svarer, at de hos Lunar følger den gældende lovgivning og de reguleringer, der er på området for både privat- og erhvervskonti.
“Lovgivningen skelner mellem disse kontotyper, da privatkunder er beskyttet af forbrugerlovgivningen, der sikrer stærkere rettigheder i tilfælde af svindel, hvor virksomheder generelt har et større ansvar for deres økonomiske sikkerhed og risikohåndtering. Det betyder, at erhvervskonti ikke har samme beskyttelsesniveau som privatkonti, hvilket er en branchepraksis og ikke noget vi hos Lunar selv har fastsat,” skriver hun.
Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark, bekræfter, at “nogle” af Finans Danmarks medlemmer har en aftale med erhvervskunder om, banken ikke dækker tab som følge af svindel, når det er fra en erhvervskonto. Han kan dog ikke sige med sikkerhed, om alle medlemmer har en sådan aftale.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Du kan finde alle artiklerne i serien om spoofing-svindel her.
Artiklen er opdateret med en tilføjelse til citatet fra Sydbanks afdelingsdirektør for Fraud, Malene Morsing. Tidligere fremgik det ikke tydeligt nok, at Sydbank følger praksis på området.
