Indonesian Hospital

Artikel 29. feb 2024  -  2 min læsetid
Tjekdet
Foto: Mohammed Alaswad/Zuma/Ritzau Scanpix. Grafik: Nathalie Damgaard Frisch

Gaza i billeder

Israels invasion af Gaza og deres kampe med Hamas har haft konsekvenser for mange hospitaler i Gaza. Og et af de meget udsatte er Indonesian Hospital i det nordlige Gaza.

Den 20. november sidste år blev der berettet om kampe omkring hospitalet, og de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza meldte om 12 dødsfald hen over natten. Ifølge øjenvidner på hospitalet, kunne man se israelske kampvogne cirka 200 meter derfra.

TjekDet kan ikke verificere dødstallet. Men et satellitbillede fra den 7. januar 2024, vi har set nærmere på, fra området omkring Indonesian Hospital sammenholdt med et fra samme sted den 15. oktober 2023, viser klare tegn på ødelæggelser.

Vi har samtidig geoverificeret videoer, der er eksempler på, hvordan ødelæggelserne er blevet til, og at der rigtigt nok var kampvogne tæt på hospitalet.

Ifølge det israelske militær, IDF, har de god grund til at gå målrettet efter Indonesian Hospital. I begyndelsen af november 2023 sagde IDF’s talsmand, Daniel Hagari, at Hamas har  et tunnelsystem under hospitalet og en raketkaster tæt på.

Derudover har IDF meldt ud, at en Hamas-brigade har haft hovedsæde i en bygning i kvarteret Sheikh Zayed omkring hospitalet. På kortet har vi markeret den bygning, og som man kan se på satellitbilledet fra 7. januar, så er den nu helt jævnet med jorden. 

Det har ikke været muligt for os at verificere IDF's påstande. 

På nedenstående billede har vi markeret fire punkter på satellitbilledet fra den 7. januar 2024, hvor der er relevante videoer, vi har geoverificeret til at være fra området nær  Indonesian Hospital.

Punkt 1 er et eksempel på de bombninger, der har været tæt på Indonesian Hospital. Videoen blev delt på X den 9. november 2023 af Al Jazeera og ved at trykke på punktet, kan du se klippet fra deres nyhedsudsendelse, hvor man ser bombningen. Det viser altså, at der også var angreb i området omkring Indonesian Hospital, før der blev meldt om voldsomme kampe den 20. november.

De tre videoer viser altså, at der også var angreb i området omkring Indonesian Hospital, før der blev meldt om voldsomme kampe den 20. november.

 

Foto: Image © Planet Labs PBC. Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.

Videoen ved punkt 3 er til gengæld blevet delt på X den 20. november. Og i den kan man se kampvogne, der er geolokaliseret til at være tæt på hospitalet. 

Ved punkt 2 skal der først lyde en advarsel om voldsomme billeder og beskrivelser. Linjen lige til højre for punkt 2, som fra luften ligner en rende i jorden, er nemlig en massegrav. 

Det ved vi med sikkerhed, fordi vi har geoverificeret den video, du kan se ved at trykke på punkt 2, og det matcher med lokationen på satellitbilledet. Udgravningen er der desuden ikke på før-billedet fra 15. oktober.

På videoen, der er delt på X den 23 .december 2023, kan man se indpakkede lig, der bliver lagt ned i graven. Man ser ikke ligenes ansigter eller andre dele af kroppen, men det kan naturligvis være voldsomt at se alligevel, så vær opmærksom på det, inden du klikker på linket.

Opdateret 29. feb 2024

Vil du vide mere?