Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

Indsigt 21. dec 2016  -  6 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Thomas Hedin

Falske nyheder på sociale medier kan opstå lynhurtigt ud af det blå. Og det er langt fra altid en kendt person, der er ofret. Ofte sætter nogen gang i en konspirationsteori eller en chikaneaktion, hvor uskyldige havner i en shitstorm, der kan ødelægge deres liv.

Det skete i forbindelse med attentatet i Berlin i mandags, hvor en person kørte en lastbil ind i et julemarked ved Gedächtniskirken tæt på den berømte shoppinggade Kurfürstendamm. 12 mennesker mistede livet og op mod 50 blev såret. Jagten på gerningsmanden bag rattet blev indledt, og på de sociale medier var der heftig debat om, hvem der kunne stå bag.

I flere tilfælde blev uskyldige hængt ud som skyldige. Den tyske udgave af det amerikanske medie BuzzFeed har gennemgået nogle af de mange billeder af formodede attentatmænd, som flittigt er blevet delt på blandt andet Twitter. Ingen af billederne er af gerningsmanden. Twitterprofilen "Biervernichter Bobby" deler kl. 21.26 et billede, som personen bag profilen påstår, er af gerningsmanden bag attentatet.

bier1Foto: Skærmbilledet fra Twitter. Buzzfeed.


Billedet viser ikke attentatmanden, men derimod en tysk rapper med kunstnernavnet M0K. Twitterbrugeren "Biervernichter Bobby" har tilsyneladende i mellemtiden skiftet navn til "Bobby", og opslaget ser ud til at være blevet slettet.

Også en anden tysk mand, der står bag YouTube-profilen "Drachenlord" - på dansk vel bedst oversat som "Drageherren" - har også måttet se sig selv hængt ud som attentatmanden. På billedet, der er blevet delt på Twitter, poserer "Drachenlord" med en pistol.

drageherrenFoto: Skærmbillede fra Twitter. Buzzfeed.


Drageherren får endda en dobbelt tur i den sociale mediemølle, da også et andet billede af ham bliver delt på Twitter. drach2

Foto: Skærmbillede fra Twitter. Buzzfeed.


Dette billede er hentet fra Drageherrens Instagram-profil. Samme aften som Berlin-attentatet finder sted, cirkulerer endnu et falsk billede af en formodet gerningsmand.

Og det er i øvrigt ikke første gang, at netop det billede trækkes frem af den digitale fotomappe i forbindelse med et attentat. Manden på billedet blev også hængt ud som en af de skyldige bag skudepisoden i byen San Bernardino i den amerikanske delstat Californien i december sidste år og ved en anden skudepisode i delstaten Oregon i år. Hver gang er manden, ved navn Samuel Hyde, blevet udråbt til at være en nationalist, som tror på, at hvide mennesker er alle andre befolkningsgrupper overlegne.

Manden hedder rigtig nok Sam Hyde, men i virkeligheden er han amerikansk komiker.

Beskyldt for at smitte en mand med hiv

Det er langt fra kun i forbindelse med Berlin-attentatet, at uskyldige personers billeder er blevet misbrugt på de sociale medier. Der findes en lang række eksempler af vidt forskellige karakter. Den svenske avis Metro har samlet en håndfuld fra forskellige steder i verden.

Det første eksempel handler om den dengang 19-årige mexicaner Lilia Rodríguez, der sidste år pludselig blev overfuset med utallige beskeder på Facebook. I beskederne blev hun anklaget for at have smittet en gift mand med hiv, fordi hun ville straffe ham for utroskab.

Men nogen havde oprettet en falsk Facebookprofil og brugt Lilias navn og billede. Personen, der gav sig ud for at være Lilia, havde dernæst indledt en privat samtale på Facebook med en anden mand, hvor "Lilia" erkendte at have smittet den angivelige utro mand. Samtalen blev offentliggjort og lynhurtigt spredt på Facebook. Men den 19-årige kvinde havde ikke hiv. I et forsøg på at sætte en stopper for rygterne, lavede hun en video. Her fortalte hun om sine oplevelser, og hvordan et menneskes liv kan blive væltet omkuld på de sociale medier.

Falsk gruppevoldtægt af kvinde

Tidligere på året var det en svensk kvinde, der på Facebook blev hængt ud som voldtægtsoffer. Nogen havde kopieret et billede af kvinden fra billedtjenesten Flickr og på Facebook delt et opslag, hvor det blev antydet, at kvinden på billedet var blevet voldtaget af en gruppe flygtninge. Den falske påstand opstod på Facebooksiden "I’m white" og spredte sig lynhurtigt.

Blev udpeget som Boston-bombemand

I april 2003 sprang to bomber under et maratonløb i den amerikanske by Boston. Tre blev dræbt, og 264 blev såret. På Facebook opstod hurtigt en konspirationsteori om, hvem der stod bag bombeangrebet. Den 22-årig universitetsstuderende Sunil Tripathi, som havde været forsvundet i en måned, blev af flere udpeget som bombemanden.

Han havde på det tidspunkt været forsvundet i en måneds tid, men en uge efter bombeangrebet blev han fundet død i en flod. Han havde begået selvmord og havde intet med angrebet at gøre. Hans forældre efterlyste ham på Facebook efter hans forsvinden. Men da konspirationsteorien blev sluppet løs på de sociale medier, blev Facebookopslaget med efterlysningen overdynget af anklager om, at han var Boston-bombemanden.

Falsk far efterlyste sin søn

Sidste år blev den dengang 20-årige svenske mand Simon Berneblad fra byen Hässleholm ramt af en falsk efterlysning. Nogen havde på Facebook udgivet sig for at være Simon Berneblads far og efterlyst den 20-årige på nettet, fordi han var forsvundet. Opslaget blev delt over 27.000 gange. Men han var slet ikke blevet væk.

"Jeg fik op mod 20 telefonopringninger fra venner og familie, og yderligere 60 opkald fra tilfældige mennesker, som ringede og sagde, at jeg skulle tage hjem. Det var frygteligt skræmmende oplevelse," sagde Simon Berneblad dengang til avisen Metro.

Også talrige danske eksempler

Flere danskere har også oplevet at havne i de sociale mediers gabestok. Det mest kendte eksempel er nok den dengang 66-årige Lily Faxholm Vilhelmsen fra Lolland, som uheldigvis kom med på et billede af den såkaldte "spyttemand" i dagbladet Information.

De stod ved siden af hinanden på en motorvejsbro, hvor manden spyttede efter den store gruppe flygtninge, der gik på den lollandske motorvej. Fordi Lily Faxholm Vilhelmsen på billedet stod ved siden af "spyttemanden", fik det mange til at konkludere, at hun måtte være mandens kone. På de sociale medier opstod et ramaskrig om ikke bare "spyttemanden", men også hans kone – som i virkeligheden slet ikke havde nogen relation til "spyttemanden".

sp11Foto: Skærmbillede af artikel fra Informationshjemmeside. Avisen har senere tilføjet en tekst til billeder, der fremhæver, at kvinden på billedet ikke har noget at gøre med manden.


At man vitterligt skal tænke sig godt om, før man deler, hvad der umiddelbart kan tolkes som "uhyrlige" påstande om et andet menneske, på sociale medier, kan en mor til en 14 år gammel pige tale med om.

Efter at en mand havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook, sendte hun en advarsel ud i en statusopdatering. I opslaget vist hun et profilbillede af manden og skrev:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

Senere fortrød hun, at hun havde gjort det. Manden på profilbilledet var nemlig den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han havde intet med sagen at gøre. Et 11 år gammelt billede af ham var blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Men Benjamin Holstebroe var og er ikke pædofil. Og for øvrigt er han homoseksuel, oplyste han til tv2.dk.

videobKilde: DR.

"Jeg havde overhovedet ikke overvejet, der kunne være tale om en anden. Ikke engang sendt det en tanke. Når jeg ser tilbage nu, så burde jeg jo have gjort det. Det er fuldstændig forfærdeligt! Men jeg var bare så frustreret og magtesløs. Så tænker man ikke klart, man vil bare gerne beskytte sin datter," sagde moren til datteren, der havde lavet opslaget, hvor hun advarede mod den falske Benjamin Holstebroe, til mx.dk

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023