Blogger ser stort på ikke-vestlige indvandreres bidrag til statskassen

 

 

Bloggen 'Kulturradikalisme smadrer Danmark' beretter i to indlæg, der er delt vidt og bredt på sociale medier, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samlet set koster den danske statskasse 84 milliarder kroner.

Tallene kommer fra beregninger af de offentlige finanser i 2015, som Finansministeriet har lavet i 2018. Men af den beregning fremgår det tydeligt, at de samlede nettoudgifter er 36 milliarder kroner.

Lad os lige dvæle ved et kernespørgsmål: Hvad er forskellen på brutto- og nettoudgifter?

Bruttoudgifter er de samlede udgifter, før man modregner indtægterne. Nettoudgifterne er udgifterne, efter at man har modregnet indtægterne, som en udgift kan generere. Nettoudgifterne er altså de faktiske udgifter.

 

 

"Noget vrøvl"

Det ene af blogindlæggene er mere end et år gammelt, men det cirkulerer for tiden igen i forskellige grupper på Facebook.

I skrivende stund er indlægget delt næsten 4.000 gange.

Af begge indlæg forstår man, at udgifterne til indvandrere og efterkommere sammenlagt beløber sig til 84 milliarder kroner brutto, men indlæggene ignorerer de faktiske nettoudgifter på 36 milliarder kroner, som i denne sammenhæng vil være det rigtige tal at undersøge. Det har tre eksperter tidligere forklaret til TjekDet:

"Det er begrebsmæssigt noget vrøvl at se på bruttoudgiften, som det offentlige har for en bestemt befolkningsgruppe uden at inddrage, at de også betaler skatter og afgifter," skrev Peder J. Pedersen, professor emeritus på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, i en mail til TjekDet, da samme tal blev brugt på en anden blog.

 

 

Som en husholdning uden løn

Også Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, der i årevis har forsket i indvandring, integration og velfærd, forklarede, at enhver befolkningsgruppe vil give et stort underskud i statskassen, hvis man kun tæller udgifterne med og ignorerer indtægterne.

"Der er en masse udgifter til børnepasning, uddannelse, pension og så videre, men det offentlige får samtidig skatteindtægter fra dem, der er i arbejde. Og ved nettobeløbet har man modregnet indtægterne, så det vil være det naturlige facit," sagde Marie Louise Schultz-Nielsen til TjekDet.

For forståelsens skyld sammenligner Anna Diop-Christensen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, med en husholdning.

"Det svarer jo til, at man som almindelig husholdning bliver helt deprimeret, fordi man kun ser alle de penge, der fosser ud af kassen til mad, tøj, husleje og andet forbrug, men glemmer, at der heldigvis også kommer løn ind på kontoen sidst på måneden," skrev hun i en mail til TjekDet sidste gang vi undersøgte tallet.

 

 

Samlede udgifter er faldet

Finansministeriet har igen i 2019 foretaget samme beregninger - denne med udgangspunkt i tal fra 2016 - og de samlede udgifter (både brutto og netto) er faldet.

Men selv om nettoudgifterne altså i virkeligheden faldt fra 2015 til 2016, så får man et andet indtryk af udviklingen, når man læser blogindlægget.

"Finansministeriet (benytter, red.) data fra 2015 til den nyeste beregning. De reelle bruttoudgifter er derfor endnu højere her i 2018," står der i blogindlægget.

"Jeg bringer oplysninger, som andre medier ikke bringer"

TjekDet har tilbudt indehaveren af bloggen at medvirke i et telefoninterview. Det afviser han, ligesom han ikke vil stå frem ved navn. I stedet besvarer han vores spørgsmål på skrift.

Adspurgt, hvorfor bloggeren ikke nævner, at både brutto- og nettoudgifter er faldet i den seneste opgørelse, svarer han:

"Jeg skrev om dét, som jeg fandt mest væsentligt; nemlig at bruttoopgørelsen var blevet fjernet. Det er normal praksis, at medier skriver om delelementer af lange rapporter."

Hvorfor mener du, at det korrekte tal i den sammenhæng er bruttotallet og ikke netto?

"Fordi alle andre udgifter bliver opgjort som bruttotal. For eksempel udgifter til folkepension, ældrepleje og hospitaler. Det kan de tre eksperter bekræfte. Derfor er det naturligvis manipulation, når man vedrørende udgifterne til indvandrere gør en undtagelse og udelukkende bruger nettotallet," skriver bloggeren og fortsætter:

"Jeg bringer oplysninger, som andre medier ikke bringer. Derfor bidrager jeg til offentlige debat, selvom bloggen ikke har så mange læsere."

 

 

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet