Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

Indsigt 23. aug 2017  -  4 min læsetid
This describes the image
  • Klimaforandringerne fremhæves igen og igen som en af årsagerne til, at temperaturerne stiger

  • Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden

  • Det betyder dog ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte

  • Det er en nemlig misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere

Det bliver ikke palmer, solskin og sommervejr året rundt, der erstatter det kolde og triste vejr i Danmark. Næ, i den nærmeste fremtid kan vi derimod vente os mere af det våde vejr, vi har set denne sommer - bare med flere og kraftigere regnskyl. I en fjern fremtid kan det endda gå hen at blive iskoldt i Danmark.

Ganske vist har der været en stigning i de globale temperaturer de sidste hundrede år, og stigningen fortsætter i fremtiden. Men det betyder ikke, at der fremover kun er strandvejr i sigte.

Ifølge Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), vil en stigning i temperaturer føre til et fugtigere klima i Danmark, og det ender med et vådere og mere voldsomt vejr.

Den årlige middeltemperatur i Danmark er steget cirka 1,5°C siden 1870 og forventes at fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede.

Vandstanden i Danmark er steget cirka 2 mm om året de seneste 100 år og stigningen forventes at blive kraftigere i løbet af de næste 100 år med flere og kraftigere stormfloder til følge.

"I det hele taget bliver vejret mere ekstremt. Stormene bliver sendt nordpå mod Danmark i stedet for at ramme Sydeuropa, og Nordeuropa vil generelt få meget mere regn," siger Jason Box.

I Norge har man allerede fået en smagsprøve på, hvad Jason Box mener, vi kan forvente af vejret i Nordeuropa og Danmark fremover.

"Det vestlige Norge har over sommeren fået mere regn end nogensinde før. Så vi ser allerede de forandringer, som vi går i møde," siger han.

Marit-Solveig Seidenkrantz er klimaforsker og professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, og hun er enig i udsigten til det våde vejr i Danmark.

"Vi ved, at med en global temperaturstigning vil vi få mere ekstremt vejr. Og med ekstremt mener jeg, at for eksempel regnskyllene vil være kraftigere, som også vil resultere i flere skybrud," siger hun.

Klimaforandringer, tak

Det er ikke opløftende nyt, hvis man gik og håbede på varmt og tørt sommervejr. At vi har kaldt klimaforandringer for ‘global opvarmning’ kan da også have stukket de frysende danskere blår i øjnene, for vedvarende sommervejr, skal vi altså ikke regne med. Det er faktisk en komplet misforståelse, mener Jason Box.

"Det er mere præcist at tale om klimaforandringer end om global opvarmning. Det er en misforståelse, at klimaforandringer bare vil betyde højere temperaturer. Det vil det nogle steder, men andre steder bliver det faktisk koldere," siger han.

Danmark hører endda til blandt de steder, der godt kunne gå hen at blive koldere. Men det er ikke foreløbig, at danskerne kommer til at klapre tænder af kulde.

"Et koldere klima i Danmark venter først hundredvis eller tusind år ude i fremtiden," siger Jason Box.

I deres seneste klimarapport vurderer Arktisk Råd, at der er en reel fare for en nedkøling af Nordeuropa. Om det rent faktisk vil ske, er svært at afgøre, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

"Vi ved ikke med sikkerhed, at Golfstrømmen vil stoppe, og Nordeuropa derfor afkøles. Vi kender ikke risikoen. Vi ved bare, at det er sket tidligere under perioder, hvor klimaet var lidt varmere end i dag," siger hun.

Golfstrømmen kan gå i stå

Bekymringen går på, at når isen smelter i Arktis, så vil det forstyrre Golfstrømmen. Isen i Arktis har nemlig den funktion, at den - som var det isterninger - afkøler det varme havvand, der ligger i overfladen af Atlanterhavet. Når vandet er blevet koldt, så synker det ned på havbunden. Og det kolde vand bliver erstattet af lunt vand fra Ækvator. Så bliver det nye vand afkølet og sådan fortsætter det. Det skaber den havstrøm, der hedder Golfstrømmen.

Undervejs op mod Arktis opvarmer det varme havvand luften over Atlanterhavet. Den lune luft suser så ind over Danmark, og det er derfor, klimaet i Danmark er forholdsvist varmt. Men smelter isen i Arktis, så er der intet til at køle havvandet ned, og derfor vil kredsløbet gå i stå. Det lune havvand vil ikke blive trukket med op til Arktis, og det vil derfor ikke kunne sende dejligt vejr ind over Danmark på sin vej.

Besynderligt nok kan en opvarmning af kloden kan derfor føre til en nedkøling af blandt andet Danmark. Men ifølge Marit-Solveig Seidenkrantz er det stadig meget usikkert, om en opvarmning vil føre til nedkøling, og hvor vendepunktet i så fald ville være. For man ved simpelthen endnu ikke, om det, at Arktis smelter, er tilstrækkeligt slemt til at kunne pille ved Golfstrømmen.

"Vi kender endnu ikke niveauet af havis, der skal smelte, før det vil påvirke golfstrømmen. Vi ved ikke, hvor følsomt systemet er, for det har vi ikke undersøgt tilstrækkeligt endnu. Det har dog stor bevågenhed blandt forskere, og vi arbejder på højtryk med at lære systemet bedre at kende"

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023