Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

Faktatjek 8. aug 2017  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Jody Dell Davis/Pixabay

Dobbelt så stort som Fyn. Det kolossale isbjerg, der midt i juli brækkede af Antarktis, er det seneste billede på jordklodens alarmerende temperaturstigninger. Og det taler direkte til vores dårlige klimasamvittighed.

Men man kan faktisk ikke vide, om temperaturstigningerne indtil nu har været skabt af mennesker. Der kan nemlig også være en naturlig forklaring på, at så gigantisk en isklump vrister sig løs.

At årsagen skal findes hos menneskeskabte klimaforandringer, er noget sludder, siger Jens Morten Hansen, der er pensioneret geolog fra Københavns Universitet. I den offentlige debat hører hans holdning til blandt klimaskeptikernes.

"Der sker hele tiden store naturlige klimaforandring, og så længe man ikke kender omfanget af dem, så er det det rene vrøvl at snakke om menneskeskabte klimaforandringer," siger Jens Morten Hansen.

Også FN’s klimapanel er usikre på årsagen til de globale temperaturstigninger siden 1950. Det står højt og tydeligt i den seneste rapport fra 2013. Rapporten konkluderer, at mindst halvdelen af temperaturstigningerne siden 1950 er menneskeskabte. Det er man sikker på.

 

 

cover

 

 

Men om den anden halvdel er helt naturlig eller menneskeskabt, det ved man simpelthen ikke. Det siger Dorthe Dahl-Jensen, der er professor ved Center for is og klima ved Københavns Universitet. Selvom hun indtager det modsatte hjørne i klimaringen og synes, at det er Jens Morten Hansen, der vrøvler.

"Mindst 50% af den opvarmning, vi ser nu, er menneskeskabt, og måske kan 50% af opvarmningen så være naturlig. Så det er ikke rimeligt at sige med sikkerhed, at den opvarmning vi nu har er menneskeskabt," siger Dorthe Dahl-Jensen.

Naturfænomener forvirrer

Den videnskabelige usikkerhed i rapporten kommer af, at den globale temperatur gennem tiden helt naturligt har ændret sig. Og om det er naturen, der driller, eller om det skyldes menneskeskabt CO2-udledning, ja, det kan forskerne bag FN’s rapport faktisk ikke sige.

Men hvordan er det nu lige, at CO2-udledningen påvirker temperaturerne på jorden?

Jo, i atmosfæren findes der CO2 og andre drivhusgasser. Dér ligger gasserne som et tæppe rundt om jordkloden. Det tæppe gør, at jorden kan opsamle energien fra solens stråler. Faktisk agerer gasserne et drivhus for jordkloden, og derfor taler man også om ‘drivhuseffekten’.

Alt dette er helt naturligt, og uden drivhuseffekten ville jorden være kold og ubeboelig.

For at være beboelig skal jordkloden kunne optage noget af den varme, der kommer fra solen, og det er her drivhusgasserne er nyttige. Men er der for meget drivhusgas i atmosfæren, modtager jorden for meget varme fra solen, og så stiger temperaturen på jorden.

Teorien bag de menneskeskabte klimaforandringer er, at når udledningen af CO2 stiger, så vil drivhuseffekten blive stærkere, og derfor vil temperaturerne på jorden stige.

Men faktisk har der været flere år, hvor den globale temperatur slet ikke er steget, til trods for at der er udledt CO2 på livet løs. Og det sår tvivl. For er forskeres og politikeres sirener så også begrundede, når teorien siger, at de globale temperaturer jo ville blive ved med at stige?

Det er især klimafænomenet El Niño, der skaber store temperatursvingninger. El Niño er betegnelsen for en periode med ualmindelige temperaturstigninger i Stillehavet. Men når en El Niño er overstået, køler havene af, så de er koldere end normalt. De perioder hedder La Niña og har særligt lave temperaturer i Stillehavet.

El Niño giver klimaforskere rynker i panden, og i sidste ende bliver det til tøven, når FN’s klimapanel skriver konklusioner, fordi klimafænomenet skaber usikkerhed.

"Der har været meget debat om, hvorfor temperaturen så ikke er steget de sidste 12 år (indtil 2012, red.). Og man tror det hænger tæt sammen med fænomenet El Niño," siger Dorthe Dahl-Jensen.

 

 

Derudover har andre også peget på, at kosmisk stråling kan pille ved temperaturerne på jorden. Med den teori er jordens klima overladt til ændringer i solens aktivitet, som mennesket ingen indflydelse har på.

Der er altså flere naturlige fænomener, der spiller et puds, når FN’s klimapanel forsøger at bestemme, hvad der skaber klimaændringer. Og dermed rigeligt med usikkerhed, når forskerne konkluderer, at mindst halvdelen er menneskeskabt.

Uenige i fremtiden

Så der er faktisk enighed om at være usikre på, hvad der har skabt opvarmningen det seneste halve århundrede. Men kigger man frem i tiden, så hører enigheden også op.

Vi har nemlig kun set begyndelsen af menneskets påvirkning på klimaet. Så de varme karbade, tykke rib-eyes og tørstige dieselbiler har stadig været dårlige for miljøet. Det har bare ikke påvirket temperaturerne endnu, mener Dorthe Dahl-Jensen.

Ifølge hende er fremtiden langt mere entydig. Og med sikkerhed i stemmen siger hun, at når vi spytter CO2 ud i atmosfæren, så vil den globale temperatur stige. Vi har bare kun oplevet en lille del af stigningen.

"Vi er først lige begyndt at se den opvarmning, der er skabt af den CO2, vi har sluppet ud. Men der er ingen tvivl om, at temperaturen vil stige fremover, og at det er en menneskeskabt opvarmning," siger hun.

De naturlige temperaturforandringer vil ifølge hende fylde mindre i fremtiden. Usikkerhed vil der altid være. Men man ved, at de menneskeskabte temperaturstigninger bliver større. Derfor bliver usikkerheden tilsvarende mindre, fordi de naturlige temperaturændringer svinder i forhold til de menneskeskabte, siger Dorthe Dahl-Jensen.

"Når opvarmning om flere hundrede år er meget større, så er usikkerhed tilsvarende mindre. Vi mangler bare endnu at se den menneskeskabte opvarmning."

Slå koldt vand i blodet

Jens Morten Hansen er imidlertid lodret uenig. Usikkerheden er enorm - også i fremtiden, mener han.

Han hævder, at vi ikke kender de naturlige klimaforandringer. De er hele forudsætningen for at kunne bestemme omfanget af de menneskeskabt. For hvordan skal man kunne bestemme den ene del, hvis ikke man kender den anden, spørger han.

Ifølge Jens Morten Hansen bør man holde igen med tiltag, indtil vi er klogere på området.

"Vi skal ikke spilde milliarder på ting, man ikke kan gennemskue. Vi skal slå koldt vand i blodet, og så skal vi have fundet ud af, hvad det her drejer sig om. For forestillingen om, at mennesket kan styre klodens klima, den mener jeg er en illusion," siger han.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023