Løber læger og sygeplejersker to procent hurtigere hvert år?

 

 

 

Blækket på den nye økonomiaftale på sundhedsområdet var dårligt blevet tørt, før de faglige organisationer var ude med højlydte protester. De rettede især en kritik mod, at produktivitetskravet betyder, at læger og sygeplejersker skal "løbe hurtigere". En kritik, vi har hørt mange gange før i forbindelse med nye produktivitetskrav.

Men betyder et øget produktivitetskrav på to procent, at personalet rent faktisk skal løbe hurtigere?Nej, det gør det ikke nødvendigvis, for der er faktisk rigeligt med eksempler på, at danske sygehuse har øget produktiviteten uden, at det har betydet dårligere kvalitet eller løbende læger og sygeplejersker, forklarer Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Et dansk sygehus så på arbejdsgangene i forbindelse med MR-scanninger, hvilket resulterede i, at man kunne reducere ventetiden fra et halv år til en måned. Det betød, at man kunne få flere patienter igennem uden at personalet skulle løbe hurtigere eller kvaliteten faldt.

Og på en dansk ortopædkirurgisk afdeling ændrede man patienternes mødetidspunkt fra at være et præcist klokkeslæt til at være indenfor en tidsramme på en time til halvanden. Den lille ændring gjorde, at man kunne have et større patientflow med samme bemanding og materiel uden at sænke kvaliteten eller kræve, at personalet løb hurtigere.

Hurtigløb er en ubegavet vej til øget produktivitet

Sundhedsprofessoren mener altså ikke, at vejen til at gøre det danske sundhedsvæsen mere effektivt går gennem snørede løbesko. Det var ellers den melding, der kom fra både lægernes og sygeplejerskernes faglige organisationer.

"De ansatte kan simpelthen ikke løbe hurtigere, end de gør i dag," sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Avisen.dk.

Samme melding kom fra Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.

"Det betyder, at personalet skal løbe hurtigere," sagde han ligeledes til Avisen.dk.

Kjeld Møller Pedersen er ikke enig i, at produktivitetskravet betyder, at sundhedspersonalet skal løbe hurtigere.

"Det er en grov forenkling at sige, at produktivitetskravet betyder, at man skal løbe hurtigere," siger han og tilføjer "at løse produktivitetskravet ved at løbe hurtigere er en decideret ubegavet måde at gøre det på."

Det giver både lægernes og sygeplejerskernes formænd Kjeld Møller Pedersen ret i.

"Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Det er en virkelig dårlig løsning at løbe hurtigere, men oplevelsen er, at det er sådan det bliver håndteret," siger Andreas Rudkjøbing.

Samme melding kommer fra sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

Det er altså ikke løsningen på det øgede produktivitetskrav at "løbe hurtigere". Hvorfor er det så altid den formulering, der bliver brugt?

 

Der bliver behandlet flere patienter

Hos Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen ikke i tvivl om, at hendes medlemmer løber hurtigere end tidligere. Hun henviser til flere undersøgelser, der viser, at antallet af patienter og behandlinger er steget voldsomt, mens antallet af sygeplejersker langt fra er fulgt med.

"Der er flere patienter til færre hænder på sygehusene. Derfor oplever mine medlemmer, at de skal løbe hurtigere, når de er på arbejde."

Samme melding kommer fra Andreas Rudkjøbing.

"Noget af det, man griber til for at øge produktiviteten er at sætte aktiviteten op i ambulatorierne. Fastholder man samme mandskab, men behandler flere patienter, betyder det, at man skal løbe hurtigere."

Men man kan ikke entydigt drage den konklusion, at personalet skal løbe hurtigere, bare fordi der behandles flere patienter end tidligere. Teknologiske løsninger eller bedre arbejdsgange kan nemlig også medvirke til at øge produktiviteten, forklarer Karsten Vrangbæk, der er professor ved folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

"Nej, det kan give en indikation af opgavepresset, men man skal huske, at der har været en opgaveændring. Patienterne ligger kortere tid på sygehusene og flere ting foregår ambulant, så plejebehovet er et andet i dag end tidligere."

Teknologien følger ikke regeringens mål

Men hvorfor siger både læger og sygeplejersker ofte, at de skal løbe hurtigere, når produktiviteten i sundhedsvæsenet skal øges?

Lægernes formand, Andreas Rudkjøbing, anerkender, at opgaverne har ændret sig, og at teknologien er blevet bedre, men han lægger vægt på, at produktiviteten ikke stiger fast med to procent om året.

"Det er rigtigt, at der løbende sker produktivitetsforbedringer, men de kommer jo ikke stabilt med to procent år for år. Det sker i ryk."

"Produktivitetskravet er generelt og gælder ikke alene de områder, hvor det rent faktisk er muligt via opgaveomlægninger eller ny teknologi at effektivisere. Dermed gælder det også i situationer, hvor produktiviteten udelukkende kan øges ved at løbe hurtigere," forklarer Andreas Rudkjøbing og henviser til fødsler og psykiatri, som områder, der er vanskelige at effektivisere.

Når Grete Chrtistensen alligevel forfalder til at bruge vendingen "at løbe stærkere", når produktiviteten skal hæves, skyldes det, at formuleringen både dækker over en kritik af den økonomiske effektivisering og et opråb om at afsætte tid og ledelsesressourcer til at finde og implementere de smarte løsninger, der kan være med til at indfri produktivitetskravene, uden at medarbejderne skal løbe hurtigere.

"Jeg er sådan set ret enig i, at det ikke er løsningen at løbe hurtigere, men hverken sygehusenes topledelser eller mellemlederne på afdelingerne har de nødvendige rammer til rent faktisk at finde de teknologier og smartere arbejdsgange, der ville kunne indfri produktivitetskravene på en begavet måde."

Når de faglige organisationer siger, at deres medlemmer ikke kan "løbe hurtigere" betyder det altså ikke, at de konkret skal løbe. Formuleringen dækker derimod over, at de savner ledelsesmæssigt fokus på at implementere nye teknologier og smartere arbejdsgange, der kan bidrage til at indfri de øgede produktivitetskrav.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet