Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Borgmester siger kommunerne har brug for tre mia. kr. Men hvor kommer tallet fra?

Faktatjek 13. sep 2019  -  7 min læsetid
This describes the image
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

"Kommunerne får 2,2 milliarder mere til velfærd i 2020". Sådan lyder overskriften på Finansministeriets pressemeddelelse om, at regeringen og kommunerne har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at "velfærdsområdet i kommunerne [bliver] løftet med 2,2 milliarder." Og det er "det største løft aftalt i flere år."

 

 

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening fokuserer på to forskellige tal i deres udlægning af den nye økonomiaftale, og ifølge Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE, er det en "diskussion om ord".

"KL har ret i, at de 1,7 milliarder kroner er nye penge, som næste års serviceramme (grænse for, hvor mange penge kommunerne har til rådighed, red.) bliver hævet med. Finansministeriet lægger så en halv milliard oveni, fordi omprioriteringsbidraget fra sidste års økonomiaftale betyder, at den kommunale serviceramme som udgangspunkt var reduceret med en halv milliard, inden partnerne trådte ind i forhandlingslokalet. På den måde har kommunerne næste år 2,2 milliarder kroner mere til velfærd, end de ellers ville have haft. Derfor er begge udlægninger korrekte," siger Kurt Houlberg og påpeger, at begge parter er enige om tallet 2,2 milliarder i præsentationen af aftalen.

 

 

Ikke alle er dog lige begejstrede for den nye aftale. Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup og medlem af KL’s bestyrelse, undlod nemlig at stemme for aftalen. På Twitter forklarer han, at aftalen vil føre til forringet velfærd i kommunerne:

"Jeg har siddet i KL’s bestyrelse i 10 år, og har for første gang IKKE kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme. Borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster 3 milliarder kroner. Men regeringen vil kun give 1,7 milliarder."



Han bakkes op af sin partikollega Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør.

"Læs, hvad Ziegler skriver! Regeringen siger løft - det er spin! Demografi koster lidt over 1 milliard, og med udfordringerne på det specialiserede socialområde lander vi på 3 milliarder for status quo," skriver hun på Twitter og slår konklusionen fast: "Det er ikke et løft."

Artiklen fortsætter efter billedet

Per Clausen fremfører, at det kræver 3 milliarder at fastholder serviceniveauet i kommunerne.

Enhedslistens Per Clausen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Aalborg og er medlem af KL’s bestyrelse, fremhæver også, at der er brug for 3 milliarder mere i kommunekasserne, hvis det nuværende velfærdsniveau skal kunne bibeholdes.

"KL har beregnet, at de ekstra udgifter til ældre, børn, mennesker med handicap og sundhedsområdet i 2020 mindst løber op i 3 milliarder kroner," udtaler han i en pressemeddelelse.

Flere af TjekDets læsere har spurgt, hvad der er op og ned i denne sag. Eller med andre ord: Kræver det 3 milliarder mere til kommunerne, hvis de skal fastholde velfærden på det nuværende niveau?

Nævnt på et møde i KL's bestyrelse

De 3 milliarder, som Michael Ziegler nævner i sit tweet, fremgår ikke af noget dokument på KL’s hjemmeside, og interesseorganisationen afviser at kende til tallet.

Finansministeriet kender heller ikke til udregninger, der viser, at det koster tre milliarder at opretholde det nuværende serviceniveau, meddeler ministeriet TjekDet.

Men hvor har Michael Ziegler så tallet fra? Han forklarer til TjekDet, at tallet stammer fra et bestyrelsesmøde i KL forud for de endelige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2020. Han kan derfor ikke dokumentere, hvordan tallet er stykket sammen.

"Det tal har jeg fra de drøftelser, der har været i KL’s bestyrelse. Der har jo været en oplistning af, hvad der skulle til for at fastholde serviceniveauet. Det har en karakter, hvor det er mundtligt overleveret og ikke noget, vi har fået på skrift. Derfor er det heller ikke noget, jeg kan redegøre for i detaljer. Det gør det selvfølgelig en lille smule mindre stærkt (som argumentation, red.)," siger han.

Samme besked får TjekDet fra Per Clausen.

"Udgangspunktet, at vi skulle have tre milliarder for at bevare serviceniveauet, blev udelukkende formuleret mundtligt. Og så blev der henvist til forskellige beregninger, som KL har lavet," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Graferne viser, at der er pres på kommunernes økonomi, men der bliver ikke sat tal på. Dokumentet er drøftet på et møde i KL's bestyrelse.

Per Clausen har sendt os et billede af en række grafer, som har været præsenteret på bestyrelsesmødet. Overskriften lyder "KL: Udgiftspres på service". Og graferne viser, hvordan udgifterne på det specialiserede socialområde er steget de seneste år. Der er dog ikke sat tal på de konkrete udgiftsstigninger, siger bestyrelsesmedlemmet.

"På bestyrelsesmødet i KL var det formanden og næstformanden, der refererede til de beregninger, man havde lavet. Der er helt klart beregninger på, hvordan udviklingen har været på handicapområdet, men vi har ikke fået noget på skrift," lyder det fra Per Clausen.

Et tredje bestyrelsesmedlem i KL bekræfter den udlægning over for TjekDet.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), der også er medlem af KL's bestyrelse, husker det dog anderledes. Wilbek afviser, at det på hovedbestyrelsesmødet skulle være blevet fremført, at kommunerne havde behov for tre milliarder for at holde skindet på næsen, og han erklærer sig tilfreds med aftalen.

"Alt i alt var det en forventelig og okay aftale, men det er rigtigt, at der ikke bliver plads til at forbedre velfærdsområderne, men der bliver nok plads til at vedligeholde dem. Det er sådan, vi ser på det fra KL," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, vil ikke stille op til interview og forholde sig til de tre milliarder.

Vi ville gerne have spurgt formanden for KL Jacob Bundsgaard (S), om han har sagt på bestyrelsesmødet, at kommunerne havde brug for tre milliarder mere for at fastholde det nuværende serviceniveau – eller om de tre milliarder eventuelt er nævnt som et forhandlingsudspil.

Jacob Bundsgaard (S) vil ikke stille op til interview, så det er desværre ikke muligt at komme et svar nærmere.

Vi kan ikke finde svar

Formanden for Kommunernes Landsforening vil ikke tale med TjekDet, og hverken Michael Ziegler eller Per Clausen kan dokumentere de beregninger, de henviser til. TjekDet har derfor forsøgt at finde svar hos Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE.

Han kender dog hverken til tallet eller de udregninger, der ligger bag. I stedet peger han på, at parterne på det pressemøde, hvor aftalen blev præsenteret, oplyste, at 600-700 millioner af det økonomiske løft på 1.700 millioner kroner er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Artiklen fortsætter under billedet

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE, kender ikke til de tre milliarder.

TjekDet kan altså hverken be- eller afkræfte, om kommunerne har behov for tre milliarder for at fastholde det nuværende serviceniveau. Dermed svæver det fortsat i det uvisse, om serviceniveauet kommer til at falde i kommunerne til næste år - eller om den nye økonomiaftale betyder, at velfærden kan fastholdes på det nuværende niveau.

ARTIKLEN ER OPDATERET 16. SEPTEMBER 2019

Det fremgik af artiklen, at 620 millioner kroner i den nye økonomiaftale var afsat til handicapområdet. Der skulle have stået, at 600-700 af det 1.700 millioner kroner store løft af kommunernes økonomi er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 28. sep 2020