Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

En email fra en hollandsk forsker ligner fup, men den er faktisk god nok

Faktatjek 18. maj 2018  -  3 min læsetid
Tjekdet
Skrevet af: Mads Due Hansen

Har du for nylig modtaget en e-mail fra en hollandsk forsker, der inviterer dig til at deltage i en undersøgelse om den politiske situation i Danmark og Europa?

Det har flere af TjekDets læsere, og de er ikke alene. Faktisk har knap 30.000 danskere modtaget e-mailen, hvor de bliver bedt om at klikke på et link, der vil føre dem videre til selve undersøgelsen. Men selvom det lyder som opskriften på en phishing-mail, så er den faktisk god nok.

TjekDet har været i kontakt med afsenderen af emailen. Han hedder André Krouwel og forsker i komparativ politik og kommunikation ved Vrije Universitetet i Amsterdam.

Han er netop ved at samle data til en undersøgelse om det kommende valg til Europa-Parlamentet, der afholdes 23. - 26. maj 2019.

LÆS OGSÅ: Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

Forskerholdet bag er blandt andet interesseret i at vide, hvor tilfredse europæerne er med den politiske situation i Europa, og hvad deres forventninger er til fremtiden i EU.

Hvorfor har du modtaget invitationen?

Undersøgelsen finder sted i 11 EU-lande ud over Danmark. André Krouwel vil undersøge, hvad der optager de europæiske vælgere, og hvordan de har det med både national og europæisk politik.

Er du en af de 28.938 danskere, der har modtaget en invitation, har du formentlig tidligere deltaget i en kandidattest, som det selvsamme forskerhold udarbejdede ved sidste EU-valg. Og dengang har du altså sagt "ja" til, at André Krouwel måtte kontakte dig igen.

LÆS OGSÅ: EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen

Forskerne har indtil videre modtaget omkring 1.000 danske svar. De håber dog på at høre fra 10.000 danskere.

I alt har omkring 60.000 europæere indtil videre besvaret spørgeskemaet. De fordeler sig på Holland, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Storbritannien, Frankrig og Italien, oplyser André Krouwel til TjekDet.

 

 

 

 

Internetsvindel og phishing - hvordan beskytter man sig?

Invitationen fra André Krouwel er altså god nok. Men det er ikke så underligt, hvis du har modtaget emailen og været i tvivl. Internetsvindel bliver nemlig mere og mere udbredt i en stadig mere digitaliseret verden. TjekDet har tidligere skrevet en del om de forskellige fænomener inden for online svindel - særligt phishing.

Phishing er en digital svindelstrategi, hvor kriminelle bagmænd forsøger at lokke personlige oplysninger ud af sagesløse borgere. Oplysninger som de kan misbruge til økonomisk kriminalitet.

‘Afsenderne’ er derfor ofte virksomheder eller organer, som vi har tillid til. Eksempelvis et pengeinstitut - eller et universitet, som er afsender af den føromtalte mail, der dog viste sig at være god nok.

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

Det kunne også være NemID, Digitaliseringsstyrelsen eller NETS, som TjekDet tidligere har omtalt. Eller det kunne være Udbetaling Danmark, som du kan læse om her..

Man bør altid være på vagt over for henvendelser, hvor man blive bedt om at indtaste eksempelvis kreditkortoplysninger, adgangskoder, NemID-oplysninger eller lignede. Det ville de ‘rigtige’ virksomheder og styrelser aldrig bede brugerne om at gøre i en e-mail.

Hvis ‘afsenderen’ beder dig klikke på links direkte i e-mailen, bør du også tænke dig om en ekstra gang. I e-mailen fra André Krouwel og det hollandske universitet henvises der til forskningsprojektets Facebookside. I sådant et tilfælde er det oplagt selv at undersøge webstedet, inden man klikker videre.

LÆS OGSÅ: PostNord advarer: Svindlere angriber danskerne på sms og mail om pakker til afhentning

LÆS OGSÅ: Phishing-advarsel: Udbetaling Danmark advarer om falske mails i omløb

LÆS OGSÅ: Har advarsel om udenlandsk voicemail-fup hold i virkeligheden?

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Bank advarer mod bitcoin-svindelnummer

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?