Er afrikanske fodboldspillere født stærkere og hurtigere end de europæiske spillere?
-
Spillerne på de afrikanske fodboldlandshold har per automatik bedre fysiske forudsætninger end europæerne.
-
Det siger Bo Henriksen, der under VM i fodbold er fodboldekspert på TV 2.
-
Men er det rigtigt, at de afrikanske spillere i udgangspunktet er europæere fysisk overlegne?
-
TjekDet har stillet spørgsmålet til en række forskere.
Bolden ruller nærmest konstant i disse uger i Mexico, Canada og USA, hvor herrernes VM i fodbold afholdes.
En af turneringens store historier efter det indledende gruppespil var det faktum, at 9 ud af 10 afrikanske landshold klarede sig videre til knockout-fasen. Den havde TV 2’s fodboldeksperter Mads Junker og Bo Henriksen ikke set komme, og forud for 16.-dels finalen mellem Sydafrika og Canada diskuterede eksperterne de afrikanske landsholds succes i TV 2’s optaktsstudie.
For Bo Henriksen var det åbenlyst, at de afrikanske landshold især udmærker sig på ét parameter – nemlig det fysiske.
“De (afrikanske spillere, red.) har per automatik en fysisk forudsætning, som er voldsom i forhold til europæerne,” sagde han og tilføjede, at han især for fremtiden er optimistisk på Afrikas vegne, fordi de har hele pakken:
“De har fart, de har styrke, de har alt, vi leder efter, som vi ikke kan købe i Europa.”
Men er det nu også rigtigt, at de afrikanske fodboldspillere har bedre fysiske forudsætninger end de europæiske og resten af verdens spillere for den sags skyld?
Det er ikke lige til at svare på.
Sammensætningen af muskelfibre hos især vestafrikanere kan være en fordel i et spil som fodbold, der både kræver hurtighed, styrke og eksplosivitet, men fodbold er et mangefacetteret spil, som ikke kun handler om fysik.
Østafrikanere er derimod utvivlsomt europæere overlegne i udholdenhed på grund af deres kropsstruktur, men det gør dem ikke nødvendigvis til gode fodboldspillere.
Tynde lægge og hurtige fibre
TjekDet har rakt ud til en række forskere med ekspertise inden for fysiologi og genetik i forskellige sportsgrene. Flere påpeger, at der er lavet relativt få studier, der sammenligner forskellige nationaliteters fysiske forudsætninger. Og når det gælder fodbold og andre boldspil, kender forskerne ikke til studier, hvor netop det er undersøgt.
Der er dog en række både nye og gamle studier, som har sammenlignet kenyanere med kaukasiere. Tanken er oplagt, fordi verdenseliten i mellem- og langdistanceløb i mange år har været voldsomt domineret af især kenyanerne og etiopiere.
Studierne viser, at der på flere parametre – eksempelvis iltoptagelse – ikke er nogen signifikant forskel mellem kenyanerne og kaukasierne. Men der er en afgørende forskel i kropssammensætning, forklarer Jesper Løvind Andersen, der er seniorforsker ved Institut for Sportsmedicin på Bispebjerg Hospital, hvor han blandt andet forsker i atleters muskelfysiologi.
“Østafrikanere har typisk lange ben og tynde lægge, som er rigtig gode til at løbe langt,” siger han.
Et gennemsnitligt kenyansk underben inklusiv foden vejer 400 gram mindre end tilsvarende hos en gennemsnitlig dansker, og det giver en bedre løbeøkonomi, som man siger på fagsprog. Det vil sige, at man bruger mindre energi på at løbe eksempelvis en kilometer, end andre med dårligere løbeøkonomi ville gøre.
“Når du skal sparke foden frem i et skridt, så bruger du en lille smule mindre energi med lette underben, og det er en fordel på de længere distancer,” siger Kristian Overgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus Universitet.
Jesper Løvind Andersen understreger, at man ikke af den grund kan slå fast, at alle østafrikanere – og slet ikke alle afrikanere – er gode til at løbe langt.
I vestafrikanske lande som Cameroun, Senegal og Elfenbenskysten excellerer de for eksempel ikke i mellem- og langdistanceløb i samme grad, for her er deres kropssammensætning typisk noget anderledes.
De er mere muskuløse og har en overvægt af det, man kalder hurtige muskelfibre, som er særligt nyttige på korte, eksplosive distancer, forklarer Jesper Løvind Andersen.
“Det vil sige, at hvis jeg tager 100 danskere og 100 senegalesere, så vil de 25 med flest hurtige muskelfibre nok være dem fra Senegal, men så vil der måske dukke en enkelt dansker op, og så kommer der to fra Senegal, og så kommer der to danskere og så videre dernedad. Men det vil stadig være langt størstedelen af dem med de fleste hurtige muskelfibre, der er fra Senegal.”
Han understreger, at det er en gave fra naturens side, som er så godt som umulig at rykke ved.
“Fordelingen af hurtige og langsomme muskelfibre er stort set genetisk betinget. Du kan ikke indenfor almindelig træning reelt flytte fordelingen af hurtige og langsomme muskelfibre,” siger Jesper Løvind Andersen.
Begge forskere påpeger, at der naturligvis er tale om gennemsnitsbetragtninger, og at der er stor genetisk variation i alle lande. Der er masser af langsomme vestafrikanere og masser af hurtige skandinavere.
“Erling Haaland er ikke afrikaner, men han er et ordentligt brød, og han kan springe højere og løbe hurtigere end de fleste. Så du kan finde eksempler, der går begge veje. Der er stor genetisk variation i de enkelte nationer, og det handler også om, hvilken spillestil og typer man gerne vil have på sit landshold,” siger Kristian Overgaard.
Svært at træne sig hurtig
Men kan de hurtige senegalesere eller de udholdende kenyanere overhovedet bruge de egenskaber til særlig meget i et boldspil som fodbold?
Det er svært at svare entydigt på.
Kristian Overgaard påpeger, at et mangefacetteret spil som fodbold ikke kun handler om at være eksplosiv eller udholdende, selvom det selvfølgelig aldrig er en ulempe at være.
“I fodbold kan det være godt at være stærk, hurtig og have springkraft, men det kan også være godt at være lille og væver og have et lavt tyngdepunkt. Det kan også være godt at være udholdende og kunne blive ved med at løbe i lang tid,” siger han og fortsætter:
“Der er mange fysiske egenskaber, der er vigtige i fodbold, og det gør det endnu mere vanskeligt at konkludere noget. Det er nemmere i sportsgrene som langrend, cykling eller vægtløftning, hvor du groft sagt laver det samme igen og igen, men i fodbold er det jo lidt en blanding.”
Jesper Løvind Andersen anerkender, at fodbold er meget andet end hurtighed. Omvendt har han i sin egenskab af trænerinstruktør i DBU i efterhånden et par årtier analyseret fodbold indgående, og hans konklusion er, at hurtighed er et afgørende element for succes i moderne fodbold.
Typisk vil hurtighed hænge sammen med en fysisk “pakke”, der er velegnet til fodbold, og i den henseende kan man sagtens sige, at nogle afrikanske nationer er fysiologisk bedre stillet end resten af verden – og for den sags skyld end resten af Afrika, siger Jesper Løvind Andersen.
“Evnen til at lave hurtige, eksplosive bevægelser er betinget af muskelstyrke og fibertypesammensætning. Det, vi kalder power, som du også kan kalde eksplosiv styrke – altså evnen til at omsætte kraft hurtigt – er det, der betinger, om du kan hoppe højt og løbe hurtigt,” siger han og tilføjer, at det kan være en af grundene til, at nationer som Kenya og Etiopien ikke er store fodboldnationer, mens lande som Nigeria, Elfenbenskysten, Cameroun og Senegal traditionelt klarer sig godt.
Han understreger, at træning selvfølgelig er det altafgørende parameter for at blive god til fodbold, for det er dér, man kan rykke noget. Men har man ikke fysikken med sig, er det svært at gøre så meget ved.
“Det er nemmere at gøre en hurtig mand til en god fodboldspiller end det modsatte. Hvis ikke du har farten med fra starten, så kan vi træne meget på dig, og vi kan flytte dig fra A til B, men vi kan ikke flytte dig fra A til D. Det er bare ikke muligt med træning,” siger han.
Også et spørgsmål om kultur
Både Jesper Løvind Andersen og Kristian Overgaard påpeger, at også kultur spiller en væsentlig rolle i, hvilke nationer der klarer sig godt i de forskellige sportsgrene.
De vestafrikanske lande dominerer eksempelvis ikke i 100-meterløb trods deres fysiske forudsætninger for at gøre netop det. Det gør til gengæld lande som USA og Jamaica, der har tradition for atletik og desuden har mange efterkommere fra Vestafrika som følge af slavetiden.
Og der er masser af lignende tilfælde i andre sportsgrene rundt omkring i verden, siger Kristian Overgaard.
“I Norge er de gode til langrend, og de bliver de nok aldrig i Afrika på grund af forholdene, men det kræver lidt det samme: Høj kondition og en evne til at fortsætte i lang tid med at arbejde hårdt,” siger han.
Det samme påpeger Jesper Løvind Andersen.
“Når kenyanerne har været så gode på mellem- og langdistance, så er det også en kulturel ting. Det er simpelthen det, man gør i Kenya, ligesom man dyrker langrend i Norge,” siger han og fortsætter:
“I Danmark er vi helt håbløse til langrend. Der er det jo et spørgsmål om, at nordmændene har en kultur for langrend, men deres genetiske forudsætninger er jo ikke anderledes end danskernes.”
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
