Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er Michael og Thomas virkelig mere sexlystne end Morten og Kim?

Faktatjek 28. mar 2017  -  1 min læsetid
Tjekdet
Skrevet af: Thomas Hedin

Onlineshoppen Sexshop.dk har kåret de 20 mest sexlystne mandenavne i Danmark.

Det er Michael, Thomas og Martin, der har købt mest sexlegetøj hos netbutikken.

Sexshop.dk har taget alle fornavne, som optrådte på virksomhedens ordresedler sidste år, og talt, hvor mange gange navnene optrådte. Opgørelsen er naturligvis lavet for sjov, og den skal heller ikke tages som udtryk for virkeligheden.

Det er heller ikke helt tilfældigt, at netop de navne optræder på listen. 14 ud af de 20 navne er nemlig blandt de mest hyppige mandenavne i Danmark. Det ville være straks mere mærkværdigt, hvis de 20 navne på sexbutikkens liste var blandt de mest sjældne.

I grafikken vises en sammenligning mellem Sexshop.dks opgørelse og en oversigt fra Danmarks Statistik over de 20 mest forekommende mandenavne i Danmark. Sexshop.dk har også lavet en liste over de angivelige mest sexlystne kvindenavne.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023