Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Forskere dumper sammenligninger af DF-vælgere og ikke-vestlige indvandrere 

Faktatjek 12. mar 2019  -  5 min læsetid
Tjekdet
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I flere opslag på sociale medier bliver Dansk Folkepartis (DF) vælgere sammenlignet med den befolkningsgruppe i Danmark, som de nok er mest kritiske over for, nemlig de ikke-vestlige indvandrere.

Og tager man opslagene bogstaveligt, så viser tørre tal, at de vælgere, der stemmer på Dansk Folkeparti, faktisk selv gør sig skyldige i flere forhold, som DF-politikere ellers klandrer ikke-vestlige indvandrere for. For når det gælder både uddannelse, offentlig forsørgelse og holdninger til homoseksuelle, er DF-vælgerne ikke spor bedre end ikke-vestlige indvandrere. Tværtimod, lyder budskabet i opslagene.

Men den brug af statistik, der skulle udpege hykleri fra DF-vælgernes side, hæver sig ikke over dumpekarakter. For sammenligningerne er i bedste fald "unuancerede" og i værste fald "en masse sludder," konstaterer to professorer i statskundskab, som har studeret opslagene for TjekDet.

Rigtige tal, forkert sammenligning

I et opslag på Twitter kan folketingsmedlem for Socialdemokratiet Mette Gjerskov fortælle, at danskernes generelle holdning til homoseksuelle ikke varierer det store fra ikke-vestlige indvandreres.

 

 

 

Mette Gjerskovs opslag på Twitter.

 

 

Desuden må Dansk Folkepartis vælgere have landets skrappeste holdninger til homoseksuelle, kan man udlede af Mette Gjerskovs opslag. For DF-vælgerne har ved det seneste folketingsvalg sat kryds ved et parti, der er imod homoseksuelle vielser i kirker og imod homoseksuelles mulighed for at adoptere.

Tallene, Mette Gjerskov folder ud på Twitter, fejler sådan set ikke noget hver for sig, siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

 

 

Professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

 

 

Man skal bare afholde sig fra at sammenligne dem.

"De to grupper skal være spurgt til det samme, før de kan sammenlignes direkte," siger han.

Det ene af Mette Gjerskovs to tal stammer fra en undersøgelse fra analyseinstituttet Al Research, der har spurgt, om homoseksuelle bør accepteres af samfundet, hvilket 22 procent af de ikke-vestlige mænd er helt eller delvist uenige i.

Det andet tal dækker i al sin enkelthed over, at 21,1 procent af vælgerne ved folketingsvalget i 2015 satte kryds ved Dansk Folkeparti. Et parti, som ikke har i sinde at lade homoseksuelle adoptere eller blive viet i danske kirker.

Grundlaget for at sammenligne de to tal smuldrer, da tallene på den måde dækker over forskellige spørgsmål, understreger Kasper Møller Hansen.

Desuden betyder en stemme på Dansk Folkeparti ikke, at vælgeren automatisk er enig med partiet i spørgsmål om homoseksualitet. Og man kan sagtens stemme på et andet parti end Dansk Folkeparti uden dermed at acceptere homoseksuelle, forklarer Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

 

 

Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.

 

 

"Vi ved ikke, om Dansk Folkepartis vælgere også støtter partiets holdning, det kan man ikke konkludere ud fra, at de har stemt på det parti," siger han.

De 21,1 procent siger derfor hverken noget om danskernes holdning til homoseksuelles ret til vielse og adoption - eller om accept af homoseksualitet.

Dét kan derimod undersøgelsen fra Al Research give et svar på. Her fremgår det, at der blandt etnisk danske mænd er tre procent, der mener, at samfundet ikke bør acceptere homoseksuelle. For etnisk danske kvinder er det én procent, og for ikke-vestlige kvinder er det 12 procent.

Adspurgt til opslaget anerkender Mette Gjerskov, at en stemme på Dansk Folkeparti ikke automatisk udløser modstand mod homoseksuelles ret til vielser og adoption. Og selv om hun har placeret tallene i samme opslag, afviser hun, at hun har foretaget en sammenligning.

"Det er to forskellige ting, og det er jeg godt klar over," siger Mette Gjerskov.

Konklusion er noget værre sludder

Vi haster videre fra Mette Gjerskov til et opslag fra facebooksiden Nej tak til nazisme. En side, som det ikke har været muligt at finde ud af, hvem der står bag. Facebooksiden har over knap 3.500 følgere.

Med hjælp fra lidt statistik kan siden Nej tak til nazisme i et opslag konkludere, at "DF-vælgerne er en klods om benet på Danmark." For kigger man på befolkningsgruppernes uddannelsesniveau, er Dansk Folkepartis vælgere angiveligt dem, der har de korteste uddannelser sammenlignet med andre partiers vælgere. Og selv ikke-vestlige indvandrere skulle "være markant bedre" uddannede, hævder opslaget.

 


Facebookopslag på siden Nej tak til nazisme.

 

 

 

Men den udlægning er der slet ikke belæg for, siger Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

"Man kan godt lave en profil af Dansk Folkepartis vælgere og en af ikke-vestlige indvandrere og sammenligne tallene. Men uden videre at bruge det til at konkludere, om grupperne er ens eller ej, er noget værre sludder," siger han.

Tallene stammer dels fra en undersøgelse fra analyseinstituttet Gallup fra 2011, der viser, at 43 procent af DF’s vælgere mellem 18 og 70 år har folkeskolen som højeste uddannelse. Samtidig har 12 procent en videregående uddannelse.

Og dels fra Rockwool Fondens Forskningsenheds kortlægning af indvandreres uddannelse fra 2017. Den undersøgelse når frem til, at 32 procent af de 25- til 64-årige indvandrere og flygtninge har en grundskoleuddannelse fra for eksempel folkeskolen. 29 procent har dog en videregående uddannelse.

Nej tak til nazisme tager i opslaget hverken højde for, at der er seks år mellem undersøgelserne, eller at DF-vælgerne formodentlig er ældre, end indvandrerne er. Og at ignorere den mangel gør opslaget både "spidsvinklet og misvisende," siger Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

"Det er vigtigt at tage højde for alderen hos både Dansk Folkeparti-vælgerne og indvandrerne. For de ældre årgange har et lavere uddannelsesniveau end de yngre," siger han og tilføjer, at man heller ikke uden videre – som Nej tak til nazisme ellers gør - kan antage, at Dansk Folkepartis vælgere i dag har samme uddannelsesniveau, som de havde tilbage i 2011.

Komplet udokumenteret

Samme Facebookside står bag en anden sammenligning, der følger samme opskrift. Der skulle nemlig være knap 100.000 flere Dansk Folkeparti-vælgere på offentlig forsørgelse, end der er ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse.

 


Facebookopslag på siden Nej tak til nazisme.

 

I selve opslaget er der ikke angivet kilder til påstanden. Men når vi kigger kommentarsporet igennem, henviser Nej tak til nazisme endnu en gang til Gallupundersøgelsen fra 2011 og Rockwoolfondens rapport over indvandrernes uddannelse.

Gallupundersøgelsen skulle således vise, hvor mange DF-vælgere der er på overførselsindkomst, nemlig 41 procent, eller cirka 300.000. Undersøgelsen viser, at 41 procent af DF’s vælgere er uden for erhverv i 2011, men tallet 300.000 fremgår ikke.

Rune Stubager forklarer desuden, at dels er det ikke det samme at være "uden for erhverv" som at være på offentlig forsørgelse, og dels er undersøgelsen så gammel, at vi ikke bare kan regne med at andelene er de samme i dag. Antallet af DF-vælgere på offentlig forsørgelse er derfor ikke dokumenteret.

Rockwoolfondens rapport fra 2017 viser heller ikke 210.000 ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Faktisk nævner rapporten ikke offentlig forsørgelse med et ord, men er rettet mod indvandrernes uddannelse. Tallet 210.000 er altså heller ikke dokumenteret.

Vi har dermed ikke kunnet bekræfte nogen af tallene bag opslaget.

Desuden er der ifølge de seneste tal fra 2017 knap 150.000 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik. Altså omtrent 60.000 færre end Nej tak til nazisme hævder i deres opslag.

Vi ville gerne have spurgt folkene bag Nej tak til nazisme, hvorfor de henviser til undersøgelser, hvor tallene i grafikken om borgere på offentlig forsørgelse ikke fremgår, og hvorfor de deler misvisende sammenligninger på deres Facebook-side, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

LÆS OGSÅ: Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

LÆS OGSÅ: Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023