Har Mette Frederiksen skrottet grundloven og listet EU's bankunion ind ad bagdøren?
Statsminister Mette Frederiksen (S) har brudt grundloven. Sammen med støttepartierne SF og Radikale Venstre har regeringen nemlig besluttet at lade Danmark indtræde i EU’s bankunion uden først at afholde en folkeafstemning.
Sådan lyder det i et debatindlæg og flere facebookopslag forfattet af debattør og tidligere byrådskandidat i Assens Kommune Anders Liljensøe, der forsøgte at blive opstillet for Folkebevægelsen mod EU til sidste års europaparlamentsvalg. Han blev dog ikke valgt som en af de 18 kandidater.
Facebookopslagene er forfattet mellem jul og nytår, men Anders Linjensøe har det seneste år skrevet debatindlæg i både Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Randers Amtsavis og Arbejderen om, at det skulle være i strid med grundloven, hvis Danmark indgår i EU’s bankunion uden en folkeafstemning. Spørgsmålet var også en af Anders Liljensøes mærkesager, da han forsøgte at blive opstillet til europaparlamentsvalget i 2019.
"Jeg ser en gigantisk fare/katastrofe ved regeringens forsøg på at bryde Grundloven ved indførsel af EU’s Bankunion, til trods for at vi har stemt NEJ til såvel den Monetære Økonomiske Union samt Euroen," stod der at læse under Anders Liljensøes navn på Folkebevægelsen mod EU’s kandidatliste.
Artiklen fortsætter under billedet.
I flere facebookopslag beskylder Anders Liljensøe statsminister Mette Frederiksen for at skrotte grundloven. Opslaget er her bragt i afkortet form. Det fulde opslag kan findes her.
Men den udlægning finder ikke opbakning blandt juraforskere.
"Det vil ikke være grundlovsstridigt, hvis Danmark indtræder i bankunionen uden en folkeafstemning," siger Sune Klinge, der er postdoc i EU-forfatningsret ved Københavns Universitet.
Desuden er Danmarks deltagelse i bankunionen slet ikke afgjort endnu.
Og Mette Frederiksen og regeringen har faktisk tilkendegivet, at de ønsker en folkeafstemning om at indgå i bankunionen.
Partier er ikke enige
I debatindlæggene påstår Anders Liljensøe, at Socialdemokratiet, Radikale og SF er blevet enige om, at der ikke skal holdes folkeafstemning om bankunionen. Men det er partierne ikke enige om.
Da den såkaldte ’Arbejdsgruppe vedrørende mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde’ offentliggjorde sin rapport for bare tre uger siden, fulgte en pressemeddelelse fra regeringen. Heri udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S):
"Det er regeringens holdning, at hvis vi ender med at anbefale dansk deltagelse i banksamarbejdet, bør der afholdes folkeafstemning om spørgsmålet."
Og allerede i oktober slog statsminister Mette Frederiksen over for Jyllands-Posten da også fast, at dansk deltagelse i bankunionen ikke vil ske uden en forudgående folkeafstemning.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
EU’s bankunion, officielt kaldet det styrkede banksamarbejde, blev etableret som en reaktion på finanskrisen i 2008. Formålet med bankunionen er at styrke tilsynet med banker og kreditinstitutter i EU og at afvikle nødlidende banker til mindst mulig skade for samfundsøkonomien og de offentlige finanser.
Med bankunionen har EU etableret to myndigheder, nemlig en tilsynsmyndighed, som blev etableret i november 2014, og en afviklingsmyndighed, som har fungeret siden januar 2016.
Eurolandene deltager automatisk i det styrkede banksamarbejde, mens ikke-eurolande som Danmark kan ansøge om deltagelse.
I juli 2017 nedsatte VLAK-regeringen en arbejdsgruppe, som skulle vurdere fordele og ulemper for Danmark ved at indtræde i bankunionen.
Det arbejde lå færdigt 19. december sidste år. Arbejdsgruppen konkluderede, at "der er mange forhold, der taler for dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde".
Kilde: Erhvervsministeriet & Arbejdsgruppen vedrørende mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde
Socialdemokratiet oplyser til TjekDet, at man endnu ikke har taget stilling til, om man vil anbefale dansk deltagelse i bankunionen eller ej.
Radikale Venstre er for dansk deltagelse i bankunionen, men ønsker modsat regeringen ikke en folkeafstemning.
"Jeg har ikke forhandlet en aftale med regeringen om det her, og jeg har heller ikke hørt, at Morten Østergaard har gjort det. Jeg har kun hørt Mette Frederiksen tale om en folkeafstemning, så det er jo ikke en enighed," siger Jens Rohde, EU-ordfører for Radikale Venstre.
Heller ikke hos SF kan man genkende den enighed mellem de tre partier, som Anders Liljensøe beskriver, oplyser partiet til TjekDet.
Ikke tale om grundlovsbrud
I et notat fra april 2015 tager Justitsministeriet stilling til, om det kræver en folkeafstemning for Danmark at indtræde i bankunionen.
Her er konklusionen, at "dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde ikke vil indebære suverænitetsafgivelse, og at der derfor ikke efter grundloven skal afholdes folkeafstemning."
Og den vurdering er der god grund til at fæste lid til, lyder det fra Jørgen Albæk Jensen, der er professor i forfatningsret ved Aarhus Universitet. Ifølge ham tager Anders Liljensøe altså fejl, når han skriver, at det vil være et grundlovsbrud, hvis Danmark deltager i bankunionen uden en folkeafstemning.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jørgen Albæk Jensen er professor i forfatningsret ved Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)
"Justitsministeriet er kommet frem til, at det ikke vil kræve en folkeafstemning. Det er nogle af landets dygtigste jurister, som sidder dér, så der må i det mindste anføres juridisk-faglige argumenter imod Justitsministeriets argumentation, hvis tilslutning til bankunionen skulle indebære suverænitetsoverladelse," siger Jørgen Albæk Jensen.
Også Sune Klinge fra Københavns Universitet bakker op om Justitsministeriets konklusion.
"Det handler om, hvorvidt man overdrager suverænitet. Og her har Justitsministeriet ret, når de skriver, der ikke er suverænitetsafgivelse," siger Sune Klinge.
Han fremhæver, at Justitsministeriet i sit notat peger på, at en aftale om bankunionen er mellemstatslig. Aftalen giver ikke EU beføjelse til at lave regler med direkte virkning i Danmark, og det vil fortsat være de danske tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med bankerne. Dermed overgiver vi ikke noget til EU, forklarer Sune Klinge.
"I den danske grundlov er det sådan, at med magt følger ansvar. Når Justitsministeriet har vurderet, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, så står dét til troende indtil den dag, nogen i en konkret sag kan vise, at her har vi faktisk overladt suverænitet til EU," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sune Klinge er postdoc i EU-forfatningsret ved Københavns Universitet.
Danmark har ikke stemt nej til ØMU’en
Anders Liljensøe fremhæver i sine debatindlæg to forhold, som skulle gøre det grundlovsstridigt, for Danmark at deltage uden en folkeafstemning. Det første er det danske euroforbehold.
"Eurolandenes banker henhører under Den Monetære Økonomiske Union, som Danmark stemte NEJ til," skriver Anders Liljensøe blandt andet.
Men det er ikke rigtigt, fastslår Peter Pagh, der er professor i EU-ret ved Københavns Universitet. Danmark har nemlig stemt ja til EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU), blot ikke den del, som omfatter euroen.
"Vi har forbehold for euroen, men alle de øvrige faser af den monetære union deltager vi i. Som jeg forstår det, er bankunionen en viderebygning af den Økonomiske og Monetære Union. Bankunionen ligger ikke i euroen," siger Peter Pagh.
Artiklen fortsætter under billedet
Peter Pagh er professor i EU-ret ved Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet)
ØMU’en blev fastlagt med Maastrichttraktaten i 1992. Danmark kunne indtræde, efter den danske befolkning ved folkeafstemning tilsluttede sig særordningen med euroforbeholdet i 1993.
Danmark deltager fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union. Euroen er tredje fase.
Danske banker allerede underlagt EU-regulering
Anders Liljensøe mener også, at bankunionen vil kunne lukke danske banker uden om danske myndigheder.
"Det er klar suverænitetsafgivelse!", skriver han.
Men ifølge Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet vil det efter Danmarks indtrædelse fortsat være de relevante danske myndigheder, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt bankunionens beslutninger skal følges.
"Det vil selvfølgelig være problematisk, hvis Danmark tvinges til at udføre beslutninger, som bankunionen træffer, uden at danske myndigheder skal indover. Men det har Justitsministeriet vurderet ikke vil være tilfældet, og så er der ikke tale om suverænitetsafgivelse," siger han.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Centralbankens historie begyndte, da den økonomiske og monetære union i EU, ØMU'en, blev vedtaget med Maastrichttraktaten, der blev underskrevet i 1991 og trådte i kraft i 1993.
1994: Det Europæiske Monetære Institut (EMI) blev oprettet med det formål at forberede indførelsen af den fælles valuta gennem et styrket samarbejde mellem medlemslandenes centralbanker og en samordning af den monetære politik.
1999: Den Europæiske Centralbank blev oprettet og erstattede EMI. Samtidig dannede alle EU-lande Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB).
2002: Euroen blev sendt i omløb og erstattede de gamle valutaer i 12 EU-lande. I dag er der 19 eurolande.
2014: Den Europæiske Centralbank overtog tilsynet med eurolandenes største banker som led i EU's bankunion.
Kilde: EU-oplysningen
Foto: Euro-skulptur foran den Europæiske Centralbanks bygning i den tyske by Frankfurt. Skulpturen er lavet af kunstneren Ottmar Hörl. Fotograf: Bernd Kammerer/Ritzau Scanpix
Her bakkes han op af Sune Klinge.
"Vi har allerede overdraget EU den suverænitet, der gør, at man kan lave det her samarbejde. Og med samarbejde overdrages der ikke nye ’beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder’, som det hedder i grundloven. Derfor er det, Liljensøe skriver, forkert," siger han.
Af samme grund vurderer også Peter Pagh, at Anders Liljensøes argument "ikke har nogen gang på jord".
Han påpeger desuden, at EU i dag kan regulere danske banker på en række områder. Det skyldes at Danmark deltager fuldt i anden fase af ØMU’en, og dermed allerede har afgivet den suverænitet, der giver EU de beføjelser. Det gjorde vi, da den danske befolkning stemte for den danske særordning med de fire EU-forbehold i 1993.
"Vores forbehold er den monetære selvstændighed, der gør, at vi kan lave inflation og devaluere kronen, hvis vi vil. Men de øvrige begrænsninger såsom konvergenskravene, og at der kan gribes ind over for bankerne, det er vi omfattet af," siger Peter Pagh.
Liljensøe står fast
TjekDet har foreholdt Anders Liljensøe forskernes kritik. Anders Liljensøe har svaret via mail, og har desuden lagt sit svar op på Facebook.
Svaret kan læses her:
I Anders Liljensøes svar citerer han professor Peter Pagh fra Københavns Universitet for tidligere at have sagt, at det vil være "et brud på grundloven", hvis Danmark går ind i bankunionen uden en forudgående folkeafstemning. Det citat modstrider, hvad Peter Pagh siger i denne artikel.
"Det citat kan jeg ikke genkende. En bankunion må efter min opfattelse henføres til Den Økonomiske og Monetære Union, men er ikke omfattet af den del, som omfatter Euroen, hvor Danmark har forbehold," siger Peter Pagh.
TjekDet har heller ikke kunnet genfinde citatet andre steder end i Anders Liljensøes tidligere debatindlæg og mange facebookopslag.
Den påståede enighed mellem regeringen, SF og Radikale Venstre om at lade Danmark indtræde i bankunionen uden en folkeafstemning, tilskriver Anders Liljensøe i øvrigt en anonym kilde i et af de tre partier.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet