Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Har staten tjent milliarder på at sænke registreringsafgiften?

Faktatjek 20. dec 2018  -  5 min læsetid
This describes the image

 

 

Påstand: "Staten har tjent milliarder af kroner på at sænke bilafgifterne"

Kilde: Overskrift i Jyllands-Posten den 13. december 2018

Påstand: "Tallene viser, at det har været en god indtægt for staten at sænke bilafgifterne"

Kilde: Villum Christensen (LA) i Jyllands-Posten.


Der er mange faktorer, som påvirker bilsalget og dermed indtægterne fra registreringsafgiften. Der er ikke lavet analyser, der viser, om de seneste to sænkelser af registreringsafgifterne isoleret set har betydet flere indtægter i statskassen, end hvis afgiften ikke var sat ned.

 

"Staten har tjent milliarder af kroner på at sænke bilafgifterne"

Sådan lød overskriften på en nyhed i Jyllands-Posten i sidste uge, som efterfølgende blev bragt i flere danske medier.

Baggrunden for artiklen er, at den årlige indtægt fra registreringsafgiften er steget med syv milliarder fra 13,1 milliarder i 2012 til 20,1 milliarder i 2017. Det viser tal fra fra Skatteministeriet.

Siden 2015 er registreringsafgiften blevet sænket tre gange. Alligevel er der altså kommet syv milliarder ekstra kroner i statskassen fra registreringsafgiften.

Liberal Alliances transportordfører Villum Christensen, som har været stor fortaler for afgiftssænkelserne, ser tallene som dokumentation for, at den lavere registreringsafgift på biler har været en god forretning.

"Tallene viser, at det har været en god indtægt for staten at sænke bilafgifterne," udtaler han i Jyllands-Postens artikel.

Professor: Det kan man ikke sige

Men selvom indtægterne fra registreringsafgiften er steget, er det alt for firkantet at sige, at det er den nedsatte registreringsafgift, der er årsagen.

"Når man sænker afgifterne, bliver der solgt flere biler, men staten får færre penge ind per bil. Og hvis man vil sige noget om den samlede effekt, kræver det en omfattende analyse af, hvad bilsalget ville have været, hvis registreringsafgiften ikke var blevet sat ned," siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

 

 

Og netop sådan en analyse lavede Skatteministeriet tilbage i 2015, inden den første sænkelse af registreringsafgiften. Analysen viste dengang, at det ville koste 200 millioner kroner om året at sænke den høje registreringsafgiftssats fra 180 til 150 procent.

Der er ikke lavet analyser af de efterfølgende to sænkelser, og ifølge Mogens Fosgerau er estimatet fra 2015 derfor "stadig det bedste bud, vi har."

Når der så alligevel ruller flere skattekroner ind fra registreringsafgiften, hænger det i høj grad sammen med, at det går godt for dansk økonomi.

"Bilsalget følger de økonomiske konjunkturer, og da væksten er høj i de her år, køber folk flere og dyrere biler," siger Mogens Fosgerau.

 

 

 

Mange faktorer påvirker bilsalget

Det kræver en omfattende analyse at finde ud af, om sænkelsen af registreringsafgiften har skaffet flere eller færre penge til statskassen, siger Ismir Mulalic, der er lektor ved Danmarks Tekniske Universitet og senior fellow på Kraks Fond Byforskning.

"Der er mange ting, der påvirker bilsalget. Højere lønninger, højere friværdier, billigere benzin og billigere biler på grund af lavere afgifter er alle faktorer, der bidrager til et højere bilsalg. Udfordringen er at finde ud af, hvordan bilsalget havde set ud uden sænkelsen af registreringsafgiften," siger han.

 

 

Og ifølge Ismir Mulalic er det ikke så ligetil.

"Fordi vi er i en højkonjunktur, ville bilsalget være steget, uanset om registreringsafgifterne var blevet sænket. Afgiftssænkelsen har betydet et højere bilsalg, men det er svært at sige hvor meget. Og derfor ved vi ikke, om sænkelsen isoleret set har betydet flere skattekroner fra registreringsafgiften."

Skatteministeriet: Ikke lavet beregninger

TjekDet har også forelagt Skatteministeriet påstanden om, at staten har tjent milliarder, fordi regeringen har sænket registreringsafgiften.

Svaret er i første omgang ikke så overraskende. Ministeriet indleder nemlig med at konstatere, at afgiftnedsættelsen har betydning for det stigende bilsalg. Men ministeriet oplyser ikke, om registreringsafgiften i dag er en endnu bedre forretning for staten, end den ville have været, hvis afgiften ikke var blevet sænket.

"Der er en sammenhæng mellem nedsættelserne af registreringsafgiften og det stigende bilsalg. Dette stigende bilsalg skyldes dels nedsættelsen af registreringsafgiften, dels en række andre faktorer, herunder konjunkturudviklingen," skriver ministeriet i mailen.

Men samtidig slår ministeriet fast, at man ikke har lavet beregninger, der kan godtgøre om nedsættelsen af afgiften, samlet set har givet flere eller færre penge i statskassen.

"Skatteministeriet kan desuden oplyse, at det er normal praksis, at der ikke foretages genberegninger af virkninger af gennemførte regelændringer. Det er således heller ikke sket i forbindelse med den nedsættelse af registreringsafgiften, som der henvises til. Derudover henviser Skatteministeriet til Skatteøkonomisk redegørelse fra 2018, hvori selvfinansieringsgraden mv. fremgår, samt Indtægtslisterne, hvori indtægterne fra registreringsafgiften fremgår."

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 kan man blandt andet læse om, hvordan en lavere bilbeskatning påvirker forbrugernes bilkøb, og i Indtægtslisten kan man se oversigter over de skatter og afgifter, herunder registreringsafgiften, som staten opkræver.

Men vi får stadig ikke svar på, om staten samlet set har tjent flere penge på sænkelsen af registreringsafgiften.

Hverken de to forskere eller Skatteministeriet kender altså til analyser, der kan slå fast, om sænkelsen af registreringsafgiften har været en godt forretning for staten.

Jyllands-Posten: Vi beklager

Hos Jyllands-Posten erkender de med det samme, at de heller ikke ligger inde med en sådan analyse. Indlandsredaktør Martin Johanson lægger sig fladt ned.

"Vi går for langt, når vi i overskriften laver en kausalitet (årsagssammenhæng, red.) mellem lavere bilafgifter og flere penge i statskassen. Vi burde have holdt os til at skrive de faktuelle forhold, nemlig at bilafgifterne er blevet sænket, og statskassen tjener flere på registreringsafgiften. Vi retter fejlen og beklager."

Villum Christensen: Det er flueknepperi

Villum Christensen, medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Men den manglende dokumentation får ikke Villum Christensen til at ryste på hånden. Han mener fortsat, at sænkelserne af registreringafgiften har været en god forretning for statskassen.

"Jeg har aldrig sagt, at det var den eneste forklaring. Den samlede aktivitet i samfundet spiller også ind på bilsalget."

Villum Christensen peger på, at det er de store mellemklassebiler, for eksempel Volkswagen Passat, der har fået det største nedslag i prisen, som samtidig er dem, der bliver solgt mest.

"Derfor synes jeg, det er en plausibel forklaring," siger han.

Men har du belæg for påstanden om, sænkelsen af registreringsafgiften har været en god indtægt?

"Jeg tror i hvert fald det bliver svært at bevise det modsatte, og så synes jeg egentlig det er flueknepperi at endevende et isoleret citat, som er taget ud af en større sammenhæng."

 

 

2015: Den høje afgiftssats, som skal betales af bilens værdi over 82.800 (2016-niveau) blev sænket fra 180 til 150 procent.

2016: Grænsen for at betale den høje afgift blev hævet fra 86.500 til 109.000 (2018-niveau).

2017: Den lave afgiftssats blev sænket fra 105 til 85 procent af bilens værdi. Grænsen for den høje afgiftssats blev hævet fra 109.000 til 189.200 (2018-niveau).

Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023