Hvem rammes hårdest af uddannelsesloftet?

"Erhvervsakademierne, de korte uddannelser, hvor dem fra erhvervsuddannelserne kommer ind, det er nogle af dem, der bliver allerhårdest ramt af det her uddannelsesloft", sagde uddannelsesordfører og tidligere uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (RV) til DR2 Dagen 31. januar 2017.

Men ifølge DR2-programmet Detektor er det ikke korrekt. De har nemlig faktatjekket den tidligere uddannelsesministers påstand om uddannelsesloftets konsekvenser.

Kort fortalt betyder uddannelsesloftet, der blev vedtaget af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i december og siden justeret i januar, at studerende ikke kan tage flere uddannelser, hvis uddannelse nummer to er på samme niveau eller lavere, end den uddannelse de i forvejen har - medmindre man venter seks år. Herefter kan man påbegynde en ny uddannelse uanset niveau.

Men det er ikke studerende på erhvervsakademierne, der rammest hårdest, som Sofie Carsten Nielsen ellers siger. Det er derimod studerende på professionsbacheloruddannelserne, som oftest er dem, der gerne vil tage flere uddannelser.

I 2014 ville 19 procent af dem, der begyndte på en erhvervsakademiuddannelse ifølge Detektor være blevet ramt af uddannelsesloftet. Mens det samme gælder for hele 37 procent af dem, der begyndte en professionsbachelor og 33 procent af dem, der begyndte en bachelor.

Sofie Carsten Nielsen erkender selv over for Detektor, at hun fik formuleret sig forkert i interviewet. Hun er iøvrigt ikke den eneste, der snubler i fakta om uddannelsesloftet. Venstres ordfører har også udtalt sig forkert om reglerne.

Du kan læse hele Detektors faktatjek her.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet