Overlæs, narko og manglende pas: Her er resultatet af tre års grænsekontrol
Da regeringen på et pressemøde 4. januar 2016 annoncerede, at Danmark samme dag ville indføre midlertidig grænsekontrol, var det med et klart mål for øje: Den verserende migrations- og flygtningekrise havde medført, at flere kom ind i landet ulovligt. Det udgjorde en sikkerhedstrussel, lød det fra regeringen, og den trussel skulle grænsekontrollen imødegå.
Argumentet var det samme, da grænsekontrollen senest blev forlænget med seks måneder i oktober sidste år.
"Der er stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser. Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhed," udtalte udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, i en pressemeddelelse.
Nu er der gået tre år med den midlertidige grænsekontrol. I den periode er 801 våben blevet beslaglagt. I alt er der rejst 5.479 sigtelser for mange forskellig forhold ved grænsen til Tyskland, viser de seneste tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der er de to politikredse, som forestår grænsekontrollerne mellem Danmark og Tyskland.
Med hvad ligger der egentlig i de tusindvis af sigtelser? Og hvilke typer af våben er det, som er blevet beslaglagt? Svarene på de spørgsmål kan vi blandt andet finde i en statistik fra Rigspolitiet, der dækker perioden fra kontrollen blev indført i januar 2016 og frem til den 28. oktober 2018.
Paslov, euforiserende stoffer og for meget grænsehandel
Langt de fleste sigtelser handler om pasloven og er rettet mod personer, der af den ene eller anden årsag ikke har kunne fremvise et gyldigt pas, idet de krydser grænsen. Hele 658 sigtelser er rejst i den forbindelse, hvilket svarer til 12 procent af samtlige næsten 5.500 sigtelser.
"Pasloven bliver du for eksempel sigtet under, hvis du forsøger at rejse ind udenom paskontrollen. Også hvis du har pillet ved passet ved at rive sider ud eller ændre oplysningerne i passet, er det strafbart," oplyser Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i kriminalitet på tværs af landegrænser.
På de følgende pladser i oversigten over de mange sigtelser kommer besiddelse af euforiserende stoffer, sigtelser for overlæs, våbenlov, manglende kørekort og menneskesmugling. Overlæs kan du blive sigtet for, hvis du for eksempel har fyldt så mange øl fra grænsebutikken i familiebilens bagagerum, at bilen samlet set nu vejer mere, end den egentlig er godkendt til. Grænsekontrollen har ført til 487 sigtelser for overlæs.
Oversigten kan imidlertid ikke bruges til at sige, hvor mange personer der er blevet sigtet. Den samme person kan nemlig godt have fået rejst flere sigtelser mod sig, påpeger Henning Fuglsang Sørensen.
"Hvis en mand bliver stoppet ved grænsen for at have kørt uden kørekort og sikkerhedssele og samtidig har fyldt bilen med tyske dåsebajere, så den slæber på fjedrene, så vil han stå med tre sigtelser. Men det er stadig den samme mand, der er standset én gang. Ud fra tallene kan vi altså ikke sige noget om, hvor mange mennesker, der er blevet sigtet. Tilsvarende kan den samme overtrædelse godt tælle med flere gange, hvis den involverer flere personer. Sidder der to personer uden sikkerhedssele i en bil vil det være to sigtelser, men det vil stadig være opdaget ved kontrol af én konkret bil," siger han.
Du kan se samtlige sigtelser i figuren herunder - scroll ned for at se hele listen. Artiklen fortsætter under figuren.
Pebersprays, slangebøsser og strømpistoler
Hvad våben angår, er der i alt beslaglagt 801 våben og rejst 365 sigtelser for brud på våbenloven. 'Våben' i denne forbindelse handler ikke nødvendigvis om noget, der kan skyde. I et folketingssvar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.) kan man finde en oversigt over de typer af våben, som grænsevagterne har beslaglagt.
LÆS OGSÅ: Grænsekontrollen har beslaglagt to skydevåben - de kan bare ikke skyde
Søren Pape Poulsens ministersvar dækker også perioden fra grænsekontrollen blev indført til 28. oktober sidste år. Dykker vi ned i dén opgørelse, viser det sig, at størstedelen af de beslaglagte våben er knive og pebersprays. De tegner sig for henholdsvis 282 og 193 og udgør tilsammen 59 procent af de 801 våben, som ordensmagten har konfiskeret ved grænsen.
Grænsekontrollen i Rødbyhavn blev både annonceret og iværksat den 4. januar 2016. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)
I den periode, som opgørelsen dækker over, er der ifølge Rigspolitiet til gengæld ikke beslaglagt et eneste skydevåben i forbindelse med grænsekontrollen.
Dog kan en artikel i Folketidende fra november sidste år oplyse, at Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi beslaglagde en pistol og en riffel ved grænsekontrol i Rødbyhavn den 9. november. Rigspolitiet oplyser dog til TjekDet, at de to våben ikke kan skyde, og derfor betegner politiet dem ikke som skydevåben. Om våbnene på en eller anden måde kan ordnes, så de kan skyde – og på den måde alligevel være skydevåben - er politiets tekniske afdeling i skrivende stund ved at undersøge.
Artiklen fortsætter under figuren.
Og der kan vise sige at være endnu en nuance til statistikken over sigtelser i forbindelse med grænsekontrol. For en 20-årig syrisk mand er dømt for at ville begå terror i København, og netop den mand blev den 19. november 2016 afvist ved grænsekontrollen i Rødbyhavn. Men han er ikke blevet sigtet for terror i forbindelse med grænsekontrollen. Sigtelsen er nemlig først rejst sidenhen. Og der optræder i det hele taget ikke nogen terrorsigtelser i Rigspolitiets statistik, selvom grænsekontrollen altså afviste en mand, der ville begå terror.
Manden blev nægtet indrejse i Danmark, fordi han ikke kunne fremvise gyldige rejsedokumenter. Efter at være blevet afvist ved den danske grænse tog han toget tilbage til Tyskland, hvor tysk politi anholdt manden senere samme dag. Her fandt tysk politi angiveligt blandt andet 17.460 tændstikker, knive og batterier i hans baggage.
Manden, der er kendt som "Tændstikmanden", er siden idømt seks et halvt års fængsel for at ville begå terror i København. I sagen er også en 31-årig syrisk mand tiltalt for at planlægge et terrorangreb i København. Den sag behandles i øjeblikket ved Københavns Byret, hvor der ventes afsagt dom i marts.
Færre menneskesmuglere sigtet efter grænsekontrollen
Af de 5.479 rejste sigtelser er der samlet set rejst 406 for menneskesmugling, hvilket svarer til godt syv procent af alle rejste sigtelser.
Og ser vi bare et par år tilbage til år 2015 - altså året før regeringen indførte grænsekontrol - så rejste de to politikredse, hvor der i dag er grænsekontrol, rent faktisk flere sigtelser for menneskesmugling, end de samlet set gjorde året efter, hvor grænsekontrollen blev etableret.
I 2015 rejste de to politikredse i alt 386 sigtelser for menneskesmugling. I 2016 var tallet faldet til 286 sigtelser, og året efter i 2017 faldt tallet yderligere, da der blev rejst 195 sigtelser for menneskesmugling. Tallet for 2018 er endnu ikke opgjort i Rigspolitiets statistik.
"Tallene understreger, at det ikke er grænsekontrollen, der er afgørende for, om vi har styr på migrationspresset, det er nogle andre faktorer. Først og fremmest er det presset på EU's ydre grænser, samt hvor effektiv man er til at bevogte EU-grænserne, og altså at afvise folk der," siger Henning Fuglsang Sørensen.
Når man ser på udviklingen kunne man få det indtryk, at grænsekontrollen har haft en præventiv effekt, men den vurdering er juraforskeren ikke enig i.
"Den teori tror jeg ikke ret meget på. Vi har tal, der viser, at antallet af migranter, der ankommer til Europa, er faldet voldsomt siden 2015, hvor migrationspresset var størst. Det er altså ikke kun i Danmark, man ser den tendens," siger han.
I et svar fra udlændinge og integrationsminister, Inger Støjberg, (V) kan man også finde antallet af sigtelser for menneskesmugling opgjort. Her er tallene dog lavere, og i 2017 er antallet af sigtelser for menneskesmugling nede på niveau med 2013, altså før flygtninge- og migrationskrisen tog fart, og før grænsekontrollen blev indført. Ministeriets tal er dog opgjort efter antallet af sager, og de kan indeholde flere sigtelser. Rigspolitiets tal viser derimod antallet af sigtelser i det hele taget, uanset antallet af sager.
Rigspolitiets tal i figuren ovenfor viser altså udviklingen antallet af kriminelle, mens Støjbergs tal viser udvikllingen i kriminalitet.
Flygtning, velfærdsturist, østarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Indvandrerne har mange ansigter, men hvor mange er der kommet i 2018 og hvorfra? TjekDet gør status på indvandringen sidste år i artiklen, du kan læse her.
LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018
LÆS OGSÅ: Grænsekontrollen har beslaglagt to skydevåben - de kan bare ikke skyde
LÆS OGSÅ: Er der "massivt flertal" for permanent grænsekontrol?
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet