Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Rygte: Putins mandlige elsker fundet dræbt i Schweiz

Faktatjek 18. maj 2017  -  1 min læsetid
Tjekdet
Skrevet af: Thomas Hedin

Adskillige hjemmesider har genoplivet en gammel falsk nyhed om, at en assistent til den russiske præsident Vladimir Putins er blevet myrdet.

Med til (den falske) historie hører, at assistenten i 2011 hævdes at have udgivet en bog om sit liv som præsidentens hemmelige elsker, skriver blandt andet det amerikanske faktatjeksite snopes.com.

Det var det angivelige nyhedsmedie How Africa, der den 18. april skrev en artikel om, at en forfatter med navnet Louri Michaelevitch var blevet fundet død i en lejlighed i den schweiziske by Zürich. Og ifølge artiklen havde Michaelevitch tidligere hævdet at være statslederens elsker.

Men manden på billedet, der ledsager artiklen, hedder ikke Louri Michaelevitch, men derimod Peter Tchernyshev - og han er kunstskøjteløber.

Den falske nyhed dukkede op i 2014 på hjemmesiden World News Daily Report - en hjemmeside der i øvrigt ikke lægger skjul på, at alt indhold på siden er ment som satire, og at historierne på hjemmesiden er det pure opspind.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?