Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Venstre kalder Socialdemokratiets udlændingepolitik for slap, men de stemmer næsten altid sammen

Faktatjek 27. jun 2018  -  6 min læsetid
Tjekdet
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

I sidste uge refererede netmediet Altinget til en opgørelse, der viser, at Socialdemokratiet oftere stemmer sammen med Radikale Venstre end med Dansk Folkeparti på udlændingeområdet.

Opgørelsen er baseret på en optælling af partiernes stemmeafgivning i Folketinget ved 46 afstemninger på udlændingeområdet inden for det seneste folketingsår.

Artiklen fik straks Venstre til at kalde en stram rød udlændingepolitik for en illusion, mens udenrigsminister Anders Samuelsens spindoktor mener, at artiklens optælling afslører 'et blufnummer'.

Men måske tager Venstre munden for fuld? Optællingen viser nemlig også, at Venstre lige så ofte stemmer sammen med Radikale Venstre som med Dansk Folkeparti på udlændingeområdet. Og faktisk har Socialdemokratiet kun stemt sammen med Radikale Venstre én gang mere, end regeringspartierne har. Tallene viser også, at Socialdemokratiet har stemt sammen med regeringen i 41 af de 46 afstemninger i opgørelsen. Det er langt mere end Dansk Folkeparti, der kun har støttet regeringen i 26 tilfælde.

Udlændingepolitikken vedtages af regeringen og Socialdemokratiet

Men Venstre-folkenes udlægning af artiklen stemmer ikke overens med det billede, som resultaterne fra de 46 afstemninger tegner af den politiske virkelighed på udlændingeområdet. Det siger Niels Erik Kaaber Rasmussen fra konsulentvirksomheden Buhl & Rasmussen, der er manden bag den analyse, som Altingets artikel bygger på.

 

Er konsulent i virksomheden Buhl & Rasmussen.

 

"Den tydeligste tendens, når man kigger på de her 46 afstemninger, er, at udlændingepolitikken vedtages af regeringen og Socialdemokratiet. I hele 41 af de 46 afstemninger har Socialdemokratiet været en del af flertallet. Nogle gange er Dansk Folkeparti med, og nogle gange er venstrefløjen med," siger han til TjekDet.

Forklaringen på, at Socialdemokraterne oftere har stemt sammen med Radikale Venstre end med Dansk Folkeparti handler nemlig først og fremmest om, at Dansk Folkeparti ofte går enegang i afstemninger på udlændingeområdet.

"Dansk Folkeparti stemmer jo helt alene i cirka en tredjedel af alle afstemninger på det her område. Så lige meget hvilket parti, man sammenligner DF med, vil man få en lav grad af stemmelighed. Det får også enigheden mellem DF og S til at se meget lav ud. Og sammenligner man med regeringen, ser det også ud som om, at de ikke er enige med DF på det her område."

Og netop Dansk Folkepartis hyppige enegang i afstemningerne på udlændingeområdet er faktisk årsag til et andet ret opsigtsvækkende resultat.

"Hvis man sammenligner, hvor ofte regeringen er enig med Radikale Venstre, og hvor tit regeringen er enig med Dansk Folkeparti, så viser det sig, at regeringen lige så ofte stemmer sammen med Radikale Venstre som med Dansk Folkeparti," siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Indholdet af afstemningerne er afgørende

Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab på Københavns Universitet og en del af Center for Valg og Partier. Han har selv forsket i partiernes stemmeafgivning i Folketinget, hvor han har analyseret data helt tilbage til 1849.

Skal man afgøre, om en rød eller en blå stram udlændingepolitik er en illusion eller ej, så skal der kigges mere grundigt på afstemningernes indhold.

"Der er behov for en mere dybdegående analyse af, hvad de enkelte afstemninger handlede om, for alle afstemninger er ikke lige vigtige. Og man bør også se på afstemninger over en længere periode for at danne sig få et bedre indblik i, hvordan partierne agerer på det her politikområde," siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og leder af Center for Politik og Partier er helt enig.

 

Er lektor i statskundskab på Københavns Universitet og leder af Center for Politik og Partier.

 

Foto: Joakim Rohde

 

"Der er forskel på politiske beslutninger, så man kan ikke bare sige, at alle afstemninger i Folketinget tæller lige meget. Man bliver nødt til at se på indholdet i det," siger hun om opgørelsen af, hvor ofte partierne stemmer sammen.

Karina Kosiara-Pedersen peger også på, at det ikke er nok kun at se på, hvem Socialdemokratiet stemmer sammen med. Man er nødt til også at kigge på, hvordan de andre partier stemmer.

"Hvis DF ofte vælger at stå alene, så er det jo klart, at de andre stemmer mere sammen. Derfor er man nødt til at have alle partierne med i en sådan analyse, hvis man skal have et reelt billede af partiernes ageren på udlændingeområdet," siger Karina Kosiara-Pedersen og giver et eksempel.

"Hvis Enhedslisten og Dansk Folkeparti begge stemmer imod noget, er det nok af forskellige årsager. For Dansk Folkeparti er et forslag måske ikke stramt nok, mens det for Enhedslisten er for stramt. Og det viser meget godt problemet ved at lægge for meget i partiernes stemmeadfærd i Folketingssalen."

Karina Kosiara-Pedersen peger også på, at opgørelsen er svær at bruge til ret meget i forhold til, hvordan Socialdemokratiet vil føre udlændingepolitik í fremtiden.

"Hvis man gerne vil lave en analyse af, om Socialdemokratiet har skiftet kurs på udlændingeområdet, nytter det ikke noget at lave analysen bagudrettet. Denne her opgørelse kigger tilbage, men den siger jo ikke noget om, hvordan Socialdemokratiet har handlet, siden Mette Frederiksens grundlovstale, hvor hun proklamerede at ville føre udlændingepolitik hen over midten efter valget."

Kan man bruge opgørelsen til noget?

"Ja, man kan sige noget om, hvor stor enighed der er på det her område. Man kan se, hvilke partier der tegner udlændingepolitikken. Og man kan se på, hvilke partier der står sammen og er enige om det meste."

Og hvad er konklusionen så?

"At regeringspartierne naturligvis stemmer sammen, og at Socialdemokratiet oftest er med på udlændingeområdet. Og uden at have data lige ved hånden er min vurdering, at det afstemningsmønster meget godt ligner andre områder. Der er tradition for brede flertal på mange områder i Folketinget."

Dansk Folkeparti profilerer sig ved at gå solo

Christoffer Green-Pedersen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Political Parties and Issue Strategies. Ligesom sine to kolleger fra Københavns Universitet mener han også, at man skal passe på med at tolke så hårdt på opgørelsen af afstemningerne, som Venstrefolkene gør i Facebookopslaget.

 

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Political Parties and Issue Strategies

 

"Man skal altid være påpasselig med at bruge de her afstemningsdata, fordi meget politik på Christiansborg foregår i enighed. Man stemmer om mange ting, men få af dem er meget vigtige. Man skal også ind og se, hvor de store slag står," siger han.

Han fremhæver også, at enigheden mellem partierne, specielt på det her område, bliver påvirket af, at Dansk Folkeparti arbejder målrettet med at profilere sig som partiet med den strammeste udlændingepolitik.

"Dansk Folkeparti har behov for at markere sig selvstændigt på det her område, så derfor står de udenfor meget af det, der ellers er et bredt samarbejde om. De vil gerne markere, at de er det mest udlændingekritiske parti, og det gør de så i de her afstemninger."

Venstre: Vi bekymrer os om udlændingepolitikken

Det lykkedes TjekDet at fange Venstres politiske ordfører, Britt Bager, mellem to møder, til et kort interview om partiets Facebookopslag.

Hvad mener I med opslaget på Facebook, hvor I skriver, at det er bekræftet, at en stram rød udlændingepolitik er en illusion?

"Opgørelsen viser jo, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre i de fleste tilfælde er enige om udlændingepolitikken. Og det bekymrer vi os om - og den bekymring deler vi med vores følgere på Facebook. Det er for at illustrere, at det er en illusion, at socialdemokraterne vil føre en stram udlændingepolitik," siger Britt Bager.

Opgørelsen viser også, at Socialdemokratiet i 9 ud af 10 tilfælde stemmer sammen med regeringen på det her område?

"Uanset, hvad Socialdemokraterne siger, så er faktum, at de skal føre politik med partier, der vil lempe udlændingepolitikken. Og det prøver vi at vise her."

Venstre har selv stemt sammen med Radikale Venstre lige så ofte, som I stemmer sammen med Dansk Folkeparti. Er det så også et udtryk for, at I fører for lempelig udlændingepolitik?

"De gange, vi har lempet, har det handlet om at få mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Der har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsket en anden vej, og det er jo ikke nogen hemmelighed. Faktum er - og det er uanset, hvordan man laver opgørelsen - at Socialdemokraterne lempede udlændingepolitikken 45 gange, sidst de var i regering. Og vi har vedtaget 89 stramninger. Derfor prøver vi at gøre det klart for danskerne, at uanset, hvad Mette Frederiksen siger, så er det en taktisk udmelding og rent bluff."


Britt Bager, politisk ordfører (V). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Når man ser på, hvor ofte I stemmer sammen med Dansk Folkeparti, er tallet også lavt. Så noget tyder på, at det er DF, der skiller sig ud, og ikke Socialdemokratiet. Og Socialdemokratiet stemmer jo sammen med regeringen i 9 ud af 10 tilfælde.

"Score eller ej. Det, vi går op i, er, at vi har strammet udlændingepolitkken 89 gange. Og det har virket. Vi har det laveste antal asylansøgere i flere år. Og den politiske virkelighed er, at Mette Frederiksen skal føre udlændingepolitik sammen med fire partier, der ønsker at lempe på det her område."

Dokumenterer opgørelsen jeres pointe om, at en stram rød udlændingepolitik er en illusion, når den ikke tager højde for, hvad indholdet af afstemningerne var?

"Opgørelsen viser, at Socialdemokratiet og De radikale i de fleste tilfælde er enige om udlændingepolitikken. Og den viser, at det er en illusion, at Socialdemokratiet kan føre en stram udlændingepolitik," fastslår Britt Bager.

LÆS OGSÅ: Var der bevæbnede sharia-vagter på Rådhuspladsen i København?

LÆS OGSÅ: Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Marie Krarup har ret: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023