Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien

Faktatjek 14. mar 2019  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto:

 

 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mobilstråling er kræftfremkaldende.

Kilde: Massevis af opslag og indlæg på nettet og sociale medier.


Det er ikke rigtigt, at WHO vurderer, at mobilstråling - og dermed den nye 5G-teknologi - er kræftfremkaldende. Godt nok optræder elektromagnetisk stråling, som det også hedder, på WHO's 'kræftliste', fordi nogle studier har fundet en sammenhæng mellem strålingen og kræft. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan resultaterne skyldes tilfældigheder og fejl i undersøgelserne.

 

Det er skidt nyt for danskernes sundhed, hvis 5G-nettet bliver rullet ud. Det mener kritikerne af den nye, lynhurtige mobilteknologi 5G, som netop nu er ved at blive testet i Danmark.

Og efter eget udsagn har 5G-kritikerne verdens førende sundhedsaktør i ryggen. Angiveligt advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nemlig om, at elektromagnetisk stråling fra eksempelvis 5G-teknologien giver kræft, lyder budskabet flere steder på nettet og sociale medier

Men den påstand fordrejer WHO's liste over, hvad der kan være kræftfremkaldende. Hos WHO står elektromagnetisk stråling nemlig ikke øverst på listen over kræftfremkaldende ting, hvor man derimod kan finde cigaretter, alkohol og asbest.

Derimod optræder mobilstrålerne i gruppe med syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting, hvor evidensen halter.

"WHO har ikke kategoriseret mobilsignaler som kræftfremkaldende," slår seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen fast.

 

 

Seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

 

 

WHO fører en liste over mere end 1000 madvarer, aktiviteter, kemikalier og andre ting, som organisationen deler op efter, hvor overbevisende den videnskabelige dokumentation er i forhold til risikoen for kræft hos mennesker.

Elektromagnetisk stråling - altså stråler fra blandt andet mobiltelefoner – blev rigtignok føjet til denne liste i 2011 i den gruppe, der hedder 2B.

"Gruppe 2B betyder, at en påvirkning er ‘muligt kræftfremkaldende’. Og hvis der primært er dokumentation fra dyreforsøg, kommer påvirkningen i gruppe 2B. Det er den svageste mistanke," siger Johnni Hansen, der seks gange har deltaget i arbejdet, der ligger til grund for WHO’s kræftlister.

Undersøgelser savner kvalitet

Hvad angår sammenhæng mellem mobilstråling og kræft, er der dog lavet undersøgelser med mennesker. Men de studier er bare ikke gode nok til at konkludere noget ud fra, eller også peger de ikke på en kræftrisiko for mennesker, uddyber han:

"De undersøgelser, man har lavet på mennesker, har ikke været af tilstrækkelig kvalitet til at man kunne konkludere, at mobilstråler er kræftfremkaldende."

Den vurdering af forskningens kvalitet er Mary Schubauer-Berigan enig i. Hun er seniorepidemiolog hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) i Frankrig, der tager stilling til, hvad der skal på WHO’s liste.

"Nogle studier har fundet en forbindelse mellem elektromagnetiske stråler og kræft. Men man kan ikke udelukke, at sammenhængen skyldes tilfældigheder eller fejl i undersøgelserne," siger hun.

 

 

Seniorepidemiolog hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), der er en del af WHO.

 

 

Mistanken om, at mobilstråling kan være kræftfremkaldende, er så svag, at den ikke bør få myndighederne til at fare ud og forbyde mobilstråling. Særligt fordi de skandinaviske kræftregistre peger i modsatte retning.

"Nej, hvis mobilstråling gav kræft hos mennesker, ville man nu kunne se en væsentlig stigning af visse kræftformer i kræftregistrene, men det kan man ikke," siger Johnni Hansen.

Deler skæbne med syltede grøntsager og aloe vera

Selv om mobilstråling altså optræder på WHO’s kræftliste, er det langt fra lig med, at strålingen giver kræft.

Var det hævet over enhver tvivl, at mobilstråler giver kræft, stod de i stedet i gruppe 1. Og pegede forskningen samlet set på, at mobilstråler sandsynligvis giver kræft, havde WHO fundet en plads til strålerne i gruppe 2A.

"Når påvirkninger kommer i gruppe 2B er det også for at stimulere forskningen, så vi kan få be- eller afkræftet, om der en sammenhæng. Det er det primære formål med 2B-kategoriseringen," siger Johnni Hansen.

Får forskere afkræftet, at de elektromagnetiske stråler er kræftfremkaldende, daler de til gruppe 3. Den tur har kaffedrikning taget. Før optrådte den bitre, brune væske også i gruppe 2B ligesom mobilstrålerne.

"Kaffe er for nylig blevet revurderet, fordi man fandt, at det faktisk beskytter mod visse kræftformer. Så kaffe er rykket fra gruppe 2B til gruppe 3, hvor der ikke er risiko for kræft," siger Johnni Hansen.

Andre ting, der optræder i WHO’s 2B-gruppe, er for eksempel asiatisksyltede grøntsager, aloe vera-ekstrakt og en form for kokosolie, der blandt andet anvendes i shampoo.

 

 

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministeriet, TDC.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 26. sep 2020