Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Faktatjek 27. nov 2018  -  2 min læsetid
This describes the image
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Frostgraderne er over os, og det er nærliggende at tænke, at det kolde vintervejr går særligt hårdt ud over hjemløse.

En godhjertet besked, der florerer på Facebook, opfordrer derfor alle, der kan undvære noget varmt tøj, til at donere det til Rigshospitalets Traumecenter i København. På den måde kan hjemløse patienter blive varmt klædt på, når lægerne udskriver dem.

Opfordringen skulle stamme fra Rigshospitalet selv. Men selv om opslaget er en sød tanke, så er er det fuldstændig forkert, at hospitalet efterlyser varmt tøj fra københavnerne. Der er nemlig tale om et kædebrev uden hold i virkeligheden.

Artiklen forsætter under billedet

 

 

 

 

Hvad der ikke fremgår af kædebrevet, er, at Rigshospitalet på sin facebookside har forsøgt at gå i rette med budskabet:

"Tak - men nej tak. Rigshospitalet mangler ikke tøj til hjemløse," skriver hospitalet.

Så er du på vej til Rigshospitalet med en bunke gamle vinterjakker, bør du i stedet donere dem til tøjindsamling. På Riget vil tøjet nemlig være til mere besvær end gavn, da der slet ikke er plads til at opbevare det.

Skulle hospitalet stå og mangle tøj til hjemløse patienter, så er det ikke borgerne de går til, men derimod foreninger og organisationer som allerede indsamler tøj fra danskerne, sagde Jesper Sloth Møller, kommunikationskonsulent hos Rigshospitalet, til TV 2 Lorry i januar, hvor den ukorrekte information også blev spredt på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

 

 

I en af de 1500 blå containere, som Røde Kors har stillet op rundt om i landet.

Eller hos Frelsens Hærs butikker eller i deres mange tøjcontainere.

Og i Kirkens Korshærs mange genbrugsbutikker tager de også imod dit genbrugstøj.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023

Vil du vide mere?